Udlandsrejsen i 9. klasse bliver forkortet, klasser bliver slået sammen, og ledere er blevet sparet væk.

Sådan lyder nogle af eksemplerne på, hvordan skolerne i Vejen vil finde den besparelse, som kommunens politikere ellers havde planlagt skulle finansieres af tre ugentlige timers computerbaseret og delvist lærerløs undervisning i udskolingen.

Efter måneders debat og tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) blev to sparetiltag med overskrifterne ”selvstændigt projektarbejde” og ”computerteknologi erstatter undervisere” fejet af bordet i marts.

Nu opgiver Vejen at spare ved at sætte en computer til at undervise

Da debatten rasede, støttede skolelederne op om deres kommunalpolitikeres spareplaner, selvom planerne mødte stor kritik fra flere kanter. Ikke mindst fra lærere, elever og forældre i Vejen.  

”Vi bakker op og løser den opgave, vi er sat til. Vi skal nok få noget godt ud af det”, sagde den lokale skolelederformand Christian Dünne til Folkeskolen, og noget tydede på, at eleverne i Vejen ville ende med at få mere computerbaseret undervisning.

Men sådan er det ikke gået. Folkeskolen har spurgt lederne på de seks skoler, der ifølge de kommunale opgørelser skal spare mest i de kommende skoleår.

I 2023 skal skolerne samlet set kun finde 928.000 kroner. Men fra næste år skulle de to sparetiltag formindske skolernes udgifter med cirka 2,2 millioner om året frem til 2026.

Her har de sparet en leder væk

Rødding Skole og Lintrup Børnecenter har cirka 500 elever. Skoleafdelingerne skal spare 107.000 kroner i år, og knap 270.000 om året indtil 2026.

Egentlig var der sat penge af til tre ledere i skolens budget, fortæller Helle Agerskov Høfner, der er viceskoleleder på Rødding Skole og Lintrup Børnecenter, men det er der ikke længere.

”Vi har blandt andet valgt kun at være to ledere. Det betyder, at serviceniveauet i forhold til medarbejderne er blevet lavere. Vi er ikke ude at besøge klasserne i undervisningen alle steder, men besøger kun de lærere, som selv ønsker det, eller som vi vurderer har behov for det”, siger hun.

Formand kalder beslutning om lærerløse timer et "uhørt lavpunkt": Men lokalt bakker skolelederne op om beslutningen

De to ledere har desuden påtaget sig nogle administrative opgaver, som før lå hos lærerne, så underviserne og pædagoger i stedet kan komme mere i spil ude i klasserne, fortæller skoleleder Henriette Rask Jeppesen.

Arbejdsdagen er for begge ledere et godt stykke over de 40 timer. Skolens kontor ligger centralt og tæt på personalerummet, men de to ledere er ind imellem nødt til at ”gemme sig” et sted på skolen, hvor lærere og elever ikke kan finde dem for at få tid til at løse de opgaver, der kræver fordybelse, fortæller de.

Skolen har til gengæld valgt at beholde elevernes hytteture, lejrskoler og ture ud af huset, fordi det som Helle Agerskov Høfner siger ”har en kæmpe værdi”.

Skoleledere er glade for selvbestemmelse

I foråret slog Stuk fast, at det er skolelederne og ikke kommunalpolitikerne, der ifølge loven skal vurdere, om der skal laves holddeling eller fjernundervisning. Og det er de to ledere godt tilfredse med.

”Vi er rigtig glade for at være en del af en kommune, hvor vi har mulighed for at få indflydelse på, hvordan vi vil bruge vores resurser på skolen. Det motiverer os meget i vores lederskab”, siger Henriette Rask Jeppesen.

Aktindsigt: Vejens lærerløse timer er på kant med loven på fem måder

”Det er rigtigt, at vi hele tiden har bakket op om, at det var de to spareforslag, som vi gik ind for. Det var de forslag, der gjorde mindst ondt, men uanset hvad ville børnene skulle sidde på skolen og modtage den undervisning”, siger Helle Agerskov Høfner, og tilføjer,

”Under coronanedlukningerne så vi, at læringsudbyttet ved fjernundervisning ikke var så højt, som vi kunne ønske os, og langt hovedparten af eleverne trivedes ikke med fjernundervisning”.

”Vi synes, at det er et skråplan, at eleverne skal sidde hjemme, og så skal forældrene til at tage sig af undervisningen. Men vi sagde ja til det, fordi pengene skal jo findes et sted”, supplerer Henriette Rask Jeppesen.

Skoleleder: ”To lærere til tre klasser fungerede fint”

Brørupskolen, der huser omkring 500 elever, skal spare 119.000 kroner i år og 282.000 kroner næste år. Her har man også valgt at spare en leder væk, fortæller skoleleder Helle Lauridsen.

Hun fortæller, at skolen faktisk har gode erfaringer med at benytte holddeling, som var en del af de omdiskuterede forslag.

Få helt styr på striden om udsigten til lærerløse timer i Vejen

”Vi kommer ikke til at indføre tiltag, der minder om forslagene. Men vi har gennem flere år haft en fagdag hver uge, hvor to lærere havde tre klasser. Det fungerede fint”, skriver Helle Lauridsen i en mail.

Brørupskolen har desuden gode erfaringer med computerbaseret undervisning til færdighedstræning for eksempel, forklarer skolelederen, og hun vil ikke afvise, at de ville gøre det igen.

Hun understreger dog, at den computerbaserede undervisning langt fra passer til alle fag og alle elever. Hun er derfor meget tilfreds med, at skolelederne har friheden til at finde besparelserne, dér hvor de synes, at det giver bedst mening.

Dispensation til større klasser

På Højmarkskolen med 400 elever skal skoleleder Lone Clausen finde 112.000 i budgettet for i år. 

Her har man søgt om dispensation fra klasseloftet på 28 til at fordele de knap 60 elever på hver årgang i to klasser per årgang.

De to skoler, der har skullet finde de største besparelser er Grønvangskolen og Vejens 10.-klassecenter, V10. Her har øverste skoleleder Claus Holm fundet de lidt over 300.000 kroner i skolens budget for i år. 

Til næste år skal de to skoler tilsammen spare mere end 730.000 kroner ifølge kommunens egne beregninger.

Grønvangskolen har alene knap 800 elever, men på den noget mindre Bække Skole med 240 elever skal der også findes besparelser. I år lyder tallet på 65.000 kroner, og skolebestyrelsen har derfor valgt at spare en skolefest væk, at afkorte den traditionelle skolerejse i 9. klasse, så den ”kun” inkluderer to overnatninger. Og den traditionelle introtur på 7. årgang bliver desuden erstattet af en forældrebaseret tur, oplyser skoleleder Helle Jeppesen i en mail.

Lærerformand: "Kropumulig” opgave

Formand for lærerne i Vejen Sabine Lolk Vibild glæder sig over, at ingen af skolerne, som Folkeskolen har talt med, har planer om computerbaseret lærerløs undervisning. 

Men egentlig er hun ikke så overrasket, fortæller hun.

“Jeg har hele tiden haft et indtryk af, at de fornuftige, ansvarlige og dygtige ledere på skolerne i Vejen, absolut ikke synes, at det er en god idé, at undervisning skal være computerstyret uden en lærer”, siger Sabine Lolk Vibild.

“Hvis det er lederne selv, der har anbefalet kommunen det i sin tid, så kan det jo være fordi, at de hvert år bliver stillet en umulig opgave om, at nu skal der spares yderligere halvanden procent på folkeskoleområdet, hvor vi efterhånden har skåret så langt ind til benet, at vi er ved at skære det af stump efter stump”, siger hun.

Kredsformand: Få øjnene op, Christiansborg

Vejen-sagen: "Hvis man giver kommunen lov til det her, hvordan tror du så, at det vil se ud til næste år?"

Den lokale lærerformand mener, at politikerne i Vejen egentligt har gjort, hvad de kunne for at løse den økonomiske krise, som kommunen sidder i. Men opgaven med at få pengene til at strække er “kropumulig”, vurderer hun.

“Jeg er bekymret for, hvad skolerne gør næste år. Vi har kun set spidsen af isbjerget i indeværende år. Allerede nu sidder vi jo med næste års budget, hvor der skal spares yderligere, og jeg synes virkelig, at man skal lave hokuspokus for at finde steder på folkeskoleområdet, hvor man kan spare mere”, siger Sabine Lolk Vibild, der sidder med i kommunens hovedMED-udvalg og derigennem kommer helt tæt på kommunens budgetplanlægning.

“Man sidder og prøver at kradse 100.000 sammen et sted og 200.000 et andet sted. Du drømmer ikke om den detaljegrad, man er nede i at kigge på i øjeblikket. Det er latterligt. Så der skal nogle flere penge til. Det her fungerer ikke, og det går jo ud over børnene”, fortæller hun og tilføjer,

“Jeg kunne godt tænke mig, at der er nogle på Christiansborg, der snart får øjnene op for, at det velfærdssamfund, som vi bryster os af, at vi har i Danmark, ikke hænger sammen. Det smuldrer, og det er der ikke længere, og det er ikke godt nok”.