“Computerteknologi erstatter undervisningspersonale” og “Elevers selvstændige projektarbejde”.

Sådan lyder overskrifterne på to sparetiltag i Vejen Kommune, som har skabt heftig debat i skoleverdenen.

Der er store principielle spørgsmål på spil, mener kritikerne, imens embedsværket i Vejen mener, at debatten er kørt af sporet.

For nylig gik Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) så ind i sagen for at undersøge, om forslagene overhovedet er lovlige, og imens venter alle i spænding.

Men hvad er det nu lige, forslagene går ud på? Og hvorfor har de samme eksplosive effekt på Skoledanmark, som en pakke Mentos har på en halv liter cola?

Vil spare lønkroner med lærerløs undervisning

Historien begynder med 60 millioner kroner. Så mange penge skulle kommunalbestyrelsen i Vejen Kommune finde på næste års budget, da man i efteråret satte sig ved forhandlingsbordet.

Omkring ti millioner skulle tages fra skoleområdet, og nogen skulle med andre ord tænke kreativt for at spare penge på et område, hvor der ifølge den lokale lærerforening allerede er “skåret ind til benet”.

Det absolut mest omdiskuterede sparetiltag har været “Computerteknologi erstatter undervisningspersonale”.

Tiltaget går kort fortalt ud på, at alle udskolingselever i Vejen Kommune skal bruge, hvad der svarer til to timer om ugen foran en computer med ingen eller meget lidt undervisningspersonale til rådighed. På den måde kan kommunen spare lærerlønninger til en værdi af 326.000 kroner i 2023 og omkring 783.000 om året de kommende år.

“Under corona kunne vi jo se, at eleverne godt kunne arbejde selvstændigt foran skærmen og samtidig få noget ud af undervisningen. Så derfor foreslog vi det her som en måde at spare nogle lønudgifter på”, sagde Claus Holm, der er skoleleder på Grønvangskolen i Vejen, til folkeskolen.dk tilbage i oktober.

Claus Holm sad med i en arbejdsgruppe med flere skoleledere, som forvaltningen havde bedt om at komme med effektiviseringsforslag.

“Men det var jo med armen vredet om på ryggen og i mangel af bedre, at vi foreslog det”, sagde han.

Forslaget “Elevers selvstændige projektarbejde” har også fået den lokale lærerforening op af stolen. Også her skal besparelsen findes i lærerlønninger, og idéen er, at eleverne fra 5. klasse og op skal arbejde selvstændigt uden opsyn i en time om ugen.

Det forslag skal spare kommunen for knap 730.000 lønkroner næste år og omkring 1,4 millioner om året indtil 2026.

Kritikerne: Uhørt lavpunkt og bekymrende glidebane

Massiv kritik har regnet ned over Vejen Kommune, efter at byrådet besluttede de to tiltag.

Sagen har været omtalt i adskillige landsdækkende medier, og både politikere, lærerne, eleverne, forældrene og sågar skoleledernes formand har udtrykt vrede, bekymring, forargelse og fordømmelse.

Kritikken kan opdeles i fire punkter:

1. Lærerfri lektioner er ikke undervisning.

“Det er et uhørt lavpunkt, når man vælger at sige, at vi tror på, at man kan lave undervisning uden lærere”.

Sådan sagde Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, med sin vanlige sans for klare udmeldinger til folkeskolen.dk.

Og han uddrager på sin vis essensen af et af de grundlæggende kritikpunkter: Selvstudier og computerprogrammer kan ikke give eleverne kvalitetsundervisning. Der skal lærere til.

DLF mener: En glidebane i Vejen Kommune

Sabine Lolk Vibild, der er formand for Vejen Lærerkreds, indvendte desuden:

“Selvstudier kan man tage ansvar for, når man er i 20'erne og går på universitetet, det kan elever på 13 år ikke, og man er langt fra folkeskolens virkelighed, hvis man tror, at de kan det”.

2. Eleverne har ikke brug for mere skærmtid.

Imens tilhængere af forslaget bruger erfaringerne fra coronanedlukningerne til at forklare, hvorfor computerbaseret fjernundervisning er gangbar i Vejens udskolingsklasser, bruger kritikerne samme argument til at konkludere det stik modsatte.

I sidste uge skrev formændene for henholdsvis Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre og Danske Skoleelever et fælles debatindlæg i Politiken:

“Vi står midt i en national trivselskrise, og vores børn og unge har måske mere end nogensinde behov for det fysiske fællesskab, skolen er. Coronapandemien viste os med al ønskelig tydelighed, at børn har brug for at knytte stærke bånd til lærere og kammerater, ikke mere tid alene foran skærmen”.

Samme standpunkt blev fremført af en gruppe elever i Vejen, da elevrådet fra Østerbyskolen i november arrangerede en demonstration foran rådhuset. I den forbindelse sagde elevrådsformanden, Karoline Poder Kristensen, der går i 9. klasse, til TV Syd:

“Hvis man har en undervisningstime foran computeren, så har man ikke det nærvær, som man normalt har, når man er ansigt til ansigt med læreren. Det kommer til at gå ud over vores trivsel og samvær”.

3. Pædagogiske argumenter skal forme undervisningen, ikke politiske.

“Det er ikke byrådspolitikeres opgave at beslutte, hvordan der skal undervises i en folkeskole. Så ender vi med at få en meget ringere undervisning i Vejen, end man har nogle andre steder”.

Sådan formulerer Sabine Lolk Vibild et af de måske vigtigste principielle problemer i Vejen-sagen i et interview på folkeskolen.dk.

“Hvis man havde haft nogle skoleledere og lærere, der var oprigtigt nysgerrige på, hvad fjernundervisning kan gøre for undervisningen og for det didaktiske miljø, så var det en anden sag. At presse ned over skolerne, at de skal undervise på denne her måde, er at gå langt over stregen”.

Spørgsmålene om, hvem der bestemmer over undervisningens indhold, og hvilke argumenter der skal lægges til grund, handler om beslutningskompetencer.

Men spørgsmålene udgør også en af hjørnestenene i den undersøgelse, som mange lige nu venter i spænding på: Er beslutningen om at lade computere stå for undervisningen lovlig eller ej?

I sommer gjorde en ny midlertidig ændring i folkeskoleloven det nemlig muligt for danske skoler at erstatte 20 procent af undervisningen med fjernundervisning.

Muligheden passede umiddelbart som hånd i handske til de to forslag, der med lidt kreativ skemalægning nu kunne forvandles til noget, der minder om lektielæsning eller kortere skoledage.

Men efter en nærlæsning af folkeskolelovens paragraf 16c pegede flere pludselig på, at fjernundervisning ikke må bruges som en spareøvelse. Da lovændringen blev førstebehandlet i Folketinget, understregede blandt andre undervisningsordfører Lotte Rod (R) da også, at fjernundervisning “ikke kan pålægges ovenfra. Det skal være et pædagogisk valg, der ligger hos læreren”.

Noget kan altså tyde på, at folkeskoleloven kan blive en kæp i hjulet på spareplanerne i Vejen. Og så har vi ikke engang været omkring spørgsmålet om, hvorvidt sparetiltaget om elevers selvstændige projektarbejde egentlig bryder med folkeskolelovens “bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden”.

Alt det vurderer Stuk lige nu, og for Danmarks Lærerforening er spørgsmålet af stor principiel betydning:

“For mig er det vigtigt, at det bliver slået fast meget hurtigt, så den her praksis ikke breder sig, og man indfører undervisning som noget, der kan foregå virtuelt uden lærere og uden didaktisk eller pædagogisk begrundelse”, siger formand Gordon Ørskov Madsen.

4. Skolerne kan ikke spare mere. Politikerne i Vejen Kommune står i en kattepine.

Økonomien er stram i Vejen, staten vil hverken hjælpe med tilskud eller med tilladelser til skattestigninger. Derfor skal der spares, og pengene skal jo findes et sted, lyder kommunens forklaring.

“Der er ingen tvivl om, at det er en forringelse. Man kan aldrig erstatte det, at der er en lærer eller en pædagog, der går rundt og hjælper eleverne. Men når vi skal spare, så skal vi jo kigge nogle steder, og mange af alternativerne er meget værre”.

Sådan sagde Claus Kulmbach, ugen inden besparelserne blev vedtaget. Udsagnet beskriver meget godt den kattepine, som kommunalpolitikerne står i, og langt hen ad vejen anerkender de fleste kritikere kommunens dilemma.

Men spørger man skoleledernes formand, er udsagnet også et klasseeksempel på en meget uheldig tendens.

“Det helt store problem er, at når der er problemer i en kommune, skal alle hjælpe med alting, og folkeskolen kommer tit til at stå for skud, fordi det er en stor post på det kommunale budget”, har Claus Hjortdal for nylig udtalt til folkeskolen.dk.

“Forventningerne til skolerne bliver højere og højere, imens budgettet bliver mindre og mindre. Det er en ligning, vi som skoleledere ikke kan få til at gå op, selvom vi generelt er gode til at finde på løsninger”, siger han.

Det fjerde principielle kritikpunkt er altså, at Vejen Kommune bruger penge fra folkeskolens budget til at løse problemer andre steder i kommunen.

Regitze Flannov, der er formand for uddannelsesudvalget i DLF, efterlyser derfor, at skolernes økonomi bliver sikret fra et højere politisk plan.

“Det tyder på, at Vejen Kommune såvel som mange andre kommuner rundt- omkring i landet har en økonomi, hvor de er nødt til at ty til uhensigtsmæssige løsninger for at få tingene til at hænge sammen. Så for mig kalder det på, at vi ser på finansieringen af folkeskolen”, sagde hun om sagen til folkeskolen.dk.

Pragmatik og principper

En afgørende forskel på de to positioner i debatten er, om man kigger på den med de pragmatiske eller de principielle briller.

Imens de principielle spørgsmål venter på at blive afgjort, kan man spørge sig selv, hvilken forskel lovligheden af fjernundervisning og undervisning uden tilsyn overhovedet gør for lærerne og eleverne i Vejen Kommune?

Spørger man formanden for udvalget Børn og Skole i Vejen, Claus Kulmbach, har omverdenen og ikke mindst medierne nemlig misforstået Vejen Kommunes hensigter:

“Fjernundervisning er en del af mulighederne i forslaget, men det er ikke nødvendigvis fjernundervisning, det ender med. Jeg betragter det som fjernundervisning, når eleverne sidder hjemme, og der er en lærer i den anden ende. Og det er ikke nødvendigvis det, der er tale om her. Det kan jo også være, at de sidder på skolen, og så er det elektronisk undervisning, hvor de løser nogle opgaver. Det sker jo allerede i dag, og det er mig bekendt ikke ulovligt”, siger Claus Kulmbach.

En gennemgang af skolernes høringssvar fra dengang, hvor sparetiltagene endnu var forslag, viser, at syv ud af femten svar var kritiske over for udsigten til computerbaseret undervisning.

Folkeskolen har talt med seks skoleledere i Vejen, og på trods af den tidligere bekymring er stemningen nu anderledes konstruktiv.

En skoleleder fortæller, hvordan de på skolen tidligere har lavet læsebånd og har samlet eleverne i større hold for at spare penge. En anden mener, at computerbaseret undervisning fint kan bruges til elevernes færdighedstræning, og en tredje fremhæver, at selvstændigt projektarbejde kan være en fordel i de praktiske fag, hvis man samler timerne og laver længere forløb.

Formanden for den lokale skolelederforening, Christian Dünne, indkapsler på sin vis essensen af ledernes udmelding, når han siger:

“Vi bakker op og løser den opgave, vi er sat til. Vi skal nok få noget godt ud af det”.