Claus Kulmbach (V) er formand for skole- og børnudvalget i Vejen. Selvom han glæder sig til, at sagen om de lærerløse timer er fortid, har den været med til at besvare nogle vigtige spørgsmål, mener han.

Vejens lærerløse timer lever endnu

Skolelederne skal træffe beslutningen, hvis computere skal erstatte lærere i Vejen Kommune. Sådan lyder én af de afgørende forskelle på Vejens oprindelige forslag om lærerløse timer og det udkast, som kommunen i dag sender til Stuk, fortæller skoleudvalgsformand.

Publiceret Senest opdateret

Idéen om lærerløse timer i Vejen Kommune er ikke død.

For nylig viste et referat fra et møde mellem Vejen Kommune og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) ellers, at de to spareforslag skulle klare sig igennem en ret snæver juridisk labyrint for at kunne blive til virkelighed, og skoleforvaltningens chef luftede muligheden for, at forslagene blev droppet.

Men sådan er det ikke gået.

I dag sender forvaltningen nemlig et svar til Stuk med det formål at kunne omformulere spareforslagene, så de er inden for folkeskolelovens rammer.

Det fortæller Klaus Kulmbach, der er formand for skole og børn-udvalget i Vejen Kommune.

Forstå forslaget om lærerløse timer

“Computerteknologi erstatter undervisningspersonale” og “Elevers selvstændige projektarbejde”.

Sådan lyder overskrifterne på to sparetiltag i Vejen Kommune, som siden efteråret har skabt heftig debat i skoleverdenen.

“Computerteknologi erstatter undervisningspersonale” går kort fortalt ud på, at alle udskolingselever i Vejen Kommune fra næste skoleår skal bruge, hvad der svarer til to timer om ugen foran en computer med ingen eller meget lidt undervisningspersonale til rådighed. På den måde kan kommunen spare lærerlønninger til en værdi af 326.000 kroner i 2023 og omkring 783.000 om året de kommende år.

Forslaget “Elevers selvstændige projektarbejde” skal også spare kommunen for udgifter til lærerlønninger. Idéen er, at eleverne fra 5. klasse og op skal arbejde selvstændigt uden opsyn i en time om ugen, og dermed spare kommunen for knap 730.000 lønkroner fra næste skoleår og omkring 1,4 millioner om året indtil 2026.

”Vi har sendt en række spørgsmål til stuk for at få trykprøvet, om vi må gøre en række forskellige ting. Når stuk har svaret tilbage, så bliver der lavet en politisk fremstilling af to-tre scenarier for besparelser som skole og børn-udvalget skal tage stilling til”, siger Klaus Kulmbach og understreger, at udvalget først tager stilling, når det er helt sikkert, at scenarierne er inden for lovens rammer.

Han håber, at scenarierne er gennemarbejdede og færdigformulerede, når udvalget holder deres næste møde i april.

Kommunen skal spare, men skolelederne bestemmer

Skoleudvalgsformanden vil ikke afsløre, hvad scenarierne konkret går ud på, men de har alle fire to ting til fælles:

De skal for det første finansiere en besparelse af omtrent samme størrelse, som de to oprindelige forslag lagde op til, fortæller Klaus Kulmbach, der fortsat forventer, at det er lærertimer, der skal spares på.

”Jeg har svært ved at forestille mig andet, end at det er på løndelen, besparelsen skal findes”, siger han.

For det andet er alle tre scenarier forskellige fra de oprindelige spareforslag ved, at det bliver understreget i teksten, at det er skolelederne, der kan træffe beslutning om, hvorvidt der skal holddannes, fortæller han.

”Holddannelse har vores forvaltning ramt uden for skiven med. Og dér erkender vi, at vi som kommunalbestyrelse ikke kan bestemme, om man skal lave holddannelse, det er kun skolelederne, der kan det. Så den passus bliver taget ud og erstattet med noget andet, der kan holde sig inden for skiven”, siger han.

Og når Vejen Kommune taler om holddannelse, er det ikke opdeling af eleverne i mindre hold, men snarere større, men skal se for sig. For hele grundidéen med de omdiskuterede spareforslag i Vejen var kort fortalt, at en del af skoletiden skulle afvikles med halvt så mange lærere end tidligere. Computerbaseret undervisning og selvstændigt arbejde med et begrænset opsyn i to-tre timer om ugen skulle spare kommunen for tre-fire millioner om året de kommende år.

Det handler ikke om frihed og indflydelse

Klaus Kulmbach indrømmer gerne, at han synes, at sagen om de lærerløse timer er en ”møgsag”, som han gerne havde været foruden.

Men på den lyse side har hele sagen gjort udvalgsformanden og hans kolleger i Vejen klogere på et principielt spørgsmål om, hvor meget skolebestyrelserne må blande sig i skolernes arbejde.

”Somme tider er det godt at få afklaret, hvor vi som politikere kan sætte en retning, og hvor det er skolelederne, der skal ind og afgøre, hvad vi kan og ikke kan. Det får vi jo virkelig afklaret her, og jeg er sikker på, at der er rigtig mange andre kommuner, der følger med i, hvordan det her går. Hvis det bare var nemt at læse i en vejledning, så havde denne her sag nok ikke taget så lang tid”, siger han.

Det er de helt små ord som 'må', 'kan' eller 'skal', der afgør om kommunalbestyrelsens forslag klarer den igennem Stuks nåleøje, fortæller Klaus Kulmbach, som ikke tør spå om, hvordan de endelige formuleringer kommer til at se ud. Men noget har Vejen lært allerede, mener han.

”De oprindelige forslag stammer fra et par ledere, og havde de bare udført deres idéer, uden at vi som politikere var blevet en del af beslutningsprocessen, så havde det været fuldt lovligt, for det er lederne og lærerne, der sidder med beslutningskompetencen. Så der er vi da blevet klogere. Hvis der kommer forslag fra ledere og lærere, som vi vil føre igennem politisk, skal det ikke nødvendigivs være en politisk beslutning, men noget som kommer som et ønske nedefra og bliver besluttet den vej”, siger han.