"Man har tidligere fokuseret meget på et smalt kvantificerbart mål om hardware. Her har man fokus på at folde tingene mere ud i nogle meningsfulde dimensioner", lød rosen til den nye rapport fra en paneldeltager.

Bred debat skal bane vej for digitaliseringsstrategi for skolen

Hvad skal med i den strategi, der skal forme digitaliseringen af uddannelsesområdet? Det søger Undervisningsministeriet input til fra alle med erfaringer på området. Et panel tog i dag hul på debatten, der blandt andet handler om lærernes manglende it-kompetencer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der skal mere politisk bevågenhed om brugen af teknologi på uddannelsesområdet, hvis eleverne skal lære at skabe med teknologi og ikke bare forbruge den, mener undervisningsminister Merete Riisager.

Hun har derfor i dag præsenteret en statusrapport, der skal danne grundlag for en debat, som efter planen skal munde ud i en femårig strategi for digitalisering af området i perioden 2020-2025.

"Skolen skal styre teknologien, teknologien skal ikke styre skolen. Vi skal tage didaktisk ejerskab og sortere det fra, der bare er digital støj eller ikke bidrager til elevernes faglige udvikling", lød det fra ministeren, da hun i dag åbnede en paneldebat om uddannelse og digitalisering på Danmarks Læringsfestival i København.

Statusrapporten har fået titlen 'Digitalisering med omtanke og udsyn' og behandler fordele og ulemper ved teknologi som redskab i undervisningen, teknologi som genstand for undervisningen, teknologiens rolle i det gode børneliv, og hvordan teknologi bliver brugt på skolerne. 

"Vi skal bruge viden og forskning så meget som overhovedet muligt, men teknologierne udvikler sig hurtigere, end vi kan finde ud af, hvad det betyder for børnene. Det bliver nødt til at være en balance", sagde hun og understregede, at man allerede er bagefter udviklingen:

"Vi har været jubeloptimister og inddraget alle mulige teknologier, uden blik for, om det var en god ide. På den anden side har vi forsømt at få lært vores børn at skabe med teknologi. Det betyder jo, at mange virksomheder i dag ikke kan få de programmører, de har brug for".

Rasmus Edelberg er formand for skolebestyrelsesforeningen Skole og Forældre. Han gav udtryk for bekymring for, at strategien skal blive ved at være flotte ord på et papir og ikke få effekt i virkeligheden.

"Og så er der meget snak om i øjeblikket, at man skal turde at begå fejl. Men fejl koster jo. Det er altså år af børns udvikling på det her område, der går tabt, hvis ikke man gør det rigtigt. Så vi skal lave de rigtige fejl, som vi kan lære noget af. Det kan en sådan en strategi forhåbentlig medvirke til", sagde han.

Han roste til gengæld statusrapporten for at løfte blikket fra primært at vurdere teknologibrugen i skolen ud fra, hvor meget det fylder på skolernes indkøbskonti:

"Man har tidligere fokuseret meget på et smalt kvantificerbart mål om hardware. Her har man fokus på at folde tingene mere ud i nogle meningsfulde dimensioner. Altså hvad digitalisering betyder for undervisning, fagligheden og det gode børneliv".

Lærernes kompetencer afgørende

Ministeriets rapport viser, at 82 pct af lærerne bruger digitale resurser i deres undervisning, men også at over halvdelen af dem efterlyser kompetencer til digital undervisning. I panelet var der bred enighed om, at flere kompetencer til lærerne er altafgørende for, at en strategi kan bære frugt. 

"Og det handler jo om økonomi. Vil man have kompetenceudvikling for lærerne, så må man give penge til det", lød det fra Annette Lind med adresse til kommunerne.

"Hvis vi virkelig vil det her, så skal vi give lærerne de nødvendige kompetencer. Og det koster jo", tilføjede Charlotte Rønhof, som dog også påpegede, at brugen af teknologi kan være med til at optimere resursebrugen i undervisningen. I rapporten peger 36 procent af lærerne på, at teknologi kan gøre det lettere at differentiere undervisningen.

20 procent af eleverne i grundskolen svarer, at de ofte eller hele tiden bruger deres computer eller telefon til ikke-skolerelaterede ting.

"Det er seriøst spild af tid. Kan man fjerne noget af den, så har vi i hvert fald masser af resurser", lød det fra Charlotte Rønhof.

Skal mobilerne forbydes?

Debatten fortsatte som en diskussion af, om det skal op til den enkelte skole eller fastsættes central om eleverne må bruge mobiltelefonen i undervisningen. Rapporten fortæller, at 47 pct af alle grundskoler allerede har en politik, der forbyder brugen af mobilerne i frikvarteret.

Det tal understreger, at skolerne ikke har kunne vente på en national strategi, understregede Rasmus Edelberg.

"I skolebestyrelserne har man haft behov for at sætte nogle normer. Forskning peger på, at koncentrationsevnen nedsættes bare ved bevidstheden om, at telefonen er tændt i lommen og måske vibrerer om lidt", sagde han.

Charlotte Rønhof kaldte det uacceptabelt, at mobilen forstyrrer i undervisningen.

"Hvis tallene bliver ved med at vise, at det er et problem, så er jeg fan af centrale retningslinjer. Jeg kan ikke komme på ét eneste godt argument for, at man skal have sin mobil tændt i undervisningstiden".

Læs mere

Læs hele statusrapporten her

Kom med dit eget forslag til, hvad endigitaliseringsstrategi bør indeholde her

Powered by Labrador CMS