Teknologiforståelse
0   2

Merete Riisager: Vi skal have en samlet plan for, hvordan it understøtter undervisningen

"Det kræver, at man ser på teknologi som både værktøj, infrastruktur og objekt for selve undervisningen, hvis man skal kunne bruge den fornuftigt i undervisningen", lyder det fra undervisningsministeren

25 initiativer fordelt på 28 tætskrevne sider. Så meget fylder Undervisningsministeriets nye handlingsplan for at fremme og styrke brugen af it i undervisningen.

Initiativerne er fordelt på fem indsatsområder: Teknologiforståelse, digitale kompetencer hos ledere og pædagogisk personale, brug af it i undervisningen, digital infrastruktur samt databrug og -etik.

"Der er gået en rum tid siden, VK-regeringen lavede det sidste ryk, hvor man i perioden 2012-2017 afsatte 500 millioner kroner til at styrke brugen af it i undervisningen - primært ved at støtte indkøb af digitale læremidler",siger undervisningsminister Merete Riisager til folkeskolen.dk og forstætter:

"Nu er der behov for, at man laver et nyt ryk, hvor vi laver en samlet strategi for, hvordan teknologi kan understøtte undervisningen, hvor man tænker teknologi både som infrastruktur og værktøjer men også som objekt for selve undervisningen".

Artiklen fortsætter under banneret

"Det handler om at se tingene som en helhed og få brugt teknologien på en fornuftig måde. Og deri ligger også at fravælge den der, hvor det ikke giver mening at bruge den".

Blandt de vigtigste elementer i handleplanen er et fireårigt forsøg med undervisning i teknologiforståelse som selvstændigt fag og som del af de eksisterende fag i folkeskolen.

Samtidig fortsætter den forsøgsordning, ministeriet satte i gang for et år siden, hvor skoler kan udbyde teknologiforståelse som valgfag i udskolingen - ifølge handlingsplanen skal dette valgfag nu have mere fokus på programmering og design af digitale produkter.

Sæt strøm til efteruddannelsen

Det seneste år har det været heftigt debatteret, om man skulle have et selvstændigt it-fag i skolen, om det skulle involvere programmering og kodning, og ikke mindst hvem der skal undervise i det.

Det er ad flere omgange påvist, at lærerne halter efter både på uddannelse og efteruddannelse i at anvende it i undervisningen. Ifølge handleplanen skal store, åbne onlinekurser, såkladte MOOCs, være en del af løsningen på den udfordring. Det er ellers ikke en løsning, der endnu er den store tradition for at anvende i Danmark.

Men hvis efteruddannelsen af lærerne skal flytte sig lige så hurtigt, som teknologierne gør, så er det vigtigt "at sætte strøm til den", siger Merete Riisager.

"Når man taler om teknologiforståelse, så er det et element, der hele tiden udvikler sig. Derfor kan man ikke længere nøjes med traditionel efteruddannelse, hvor man mødes på et kursuscenter, spiser en frokost og kigger på powerpoints", påpeger ministeren, som mener, at efteruddannelsen skal tænkes mere decentralt.

"Og med det mener jeg, at den skal kunne tilgås og styres decentralt. Her er kollegaer med særlige kompetencer og videncentre på skolerne meget afgørende".

"Det betyder ikke, at man ikke længere skal have traditionel efteruddannelse, men vi har helt klart brug for det supplement, der hedder teknologiunderstøttet efteruddannelse", siger Merete Riisager.

Læringsplatforme er infrastruktur

Lærer og faglig rådgiver på folkeskolen.dk Lis Zacho har siddet med i den rådgivningsgruppe, der har skulle rådgive ministeren i udarbejdelsen af handleplanen.

Hun er tilfreds med resultatet, og hun kalder planen for både "modig" og "ambitiøs".

Lis Zacho undrer sig dog over, at de digitale læringsplatforme, som alle skoler har skulle tage i brug i dette skoleår, er nævnt flere steder i planen. Hun mener, at ministeriet signalerer, "at man lægger sig fast på at bruge et redskab, som vi endnu ikke ved, om bliver en succes".

Specifikke redskaber og teknologier er ellers ikke nævnt i handlingsplanen.

Ifølge Merete Riisager skal læringsplatformene dog anses som en del af skolens infrastruktur - ikke som en specifik læringsteknologi.

"Læringsplatformene er infrastruktur, men de vil fortsætte med at skulle udvikle sig. Der har i mange år været en teknologisk infrastruktur i skolen med for eksempel SkoleIntra. Det skal der fortsat være, og den skal fortsat udvikle sig", siger hun og tilføjer:

"Det er vigtigt, at vi har en national, politisk debat om, hvad det er for en infrastruktur vi opbygger, og hvorfor. For infrastrukturen har en direkte betydning for, hvad der foregår i klasselokalet. Derfor kan man ikke betragte den digitale infrastruktur på uddannelsesområdet, herunder læringsplatformene, som noget, der ligger mere uden for den politiske debat end veje, broer og tog".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.080 andre er allerede tilmeldt