It
2   7

Debat: Hvem skal undervise i it i folkeskolen?

Er det nødvendigt med et it-fag i folkeskolen? Det har været temaet for flere store debatter for nylig mellem erhvervslivet, lærere, læreruddannelsen og politikere. Modsætningerne blødes op, men ét spørgsmål står ubesvaret: Hvem skal undervise i it - selvstændigt fag eller ej?

Den seneste tid har budt på flere arrangementer, hvor digital dannelse og nødvendigheden af et it-fag i folkeskolen har været på dagsordenen.

De to seneste måneder har budt på brancheforeningen IT-branchen og forbrugerforeningen Dansk ITs høringer på Børsen og Christiansborg, og torsdag havde forlaget Clio Online inviteret til paneldebat.

I panelet var lærerstanden, læreruddannelserne, it-vejlederne, erhvervslivet og Christiansborg repræsenteret, og her var der to positioner at spore i forhold til, om der er brug for et selvstændigt it-fag i folkeskolen.

Imod var Tobias Heiberg fra læreruddannelsen ved UCC Carlsberg og Bjørn Hansen fra Danmarks Lærerforening. For var John Klesner fra It-vejlederforeningen og Mette Lundberg fra IT-Branchen. Femte deltager i panelet var Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale, men hun kom ikke med et klart svar.

Artiklen fortsætter under banneret

It-fag som overgangsløsning

Vi starter med tilhængerne. Diskussionen går typisk på, om it skal have et fag for sig selv, eller om det skal integreres i folkeskolens andre fag. Mette Lundberg, direktør i brancheforeningen IT-Branchen, mener, at efterslæbet på it-kompencer blandt lærere og elever er så stort, at der er brug for en to-strenget strategi.

"Vi skal have en ny måde at arbejde på ind i alle fag, men vi er nødt til også at have det som et selvstændigt fag for at få en tilstrækkelig forankring og dybde", sagde hun.

"Jeg tror, vi skal have sat fokus på læreruddannelserne og hurtigt have bragt en ny generation af lærere i spil. Men der er en rejse derhen, og det er udfordringen: Hvad gør vi i mellemtiden?".

Mette Lundberg peger på, at World Economic Forum anslår, at 65 procent af alle børn, der starter i grundskolen i dag, i fremtiden skal varetage et job, som ikke eksisterer endnu.

Derfor handler det for IT-Branchen heller ikke om, at børnene skal lære at kode eller programmere i det nye fag, selv om der tidligere har lydt alarmklokker fra erhvervslivet over, at Danmark i år 2030 ifølge Erhvervsstyrelsen kommer til at mangle 19.000 it-specialister.

"Det handler om hele vores liv, ikke kun skolen. Det handler om at få sat innovationskraften i spil. Derfor handler det heller ikke om at lære børnene at kode på tre forskellige sprog. Det handler om at tænke det bløde og det kreative ind i en kontekst, hvor teknologi også får en rolle som udløser for kreativitet", sagde Mette Lundberg.

Gentagelse fremmer ikke forståelsen

Formanden for Danmarks It-vejlederforening, John Klesner, var ligeledes med på, at det kan være nødvendigt med et fag som en overgangsordning.

"Hvis noget ikke virker i uddannelsesverden, så gentager vi det massivt og med dobbelt indsats. Vi har arbejdet med at få it ind i fagene siden 1990, uden der er sket det store", sagde han.

"Derfor mener jeg rent faktisk, at der er behov for et nyt fag. Der er behov for, at eleverne får de nødvendige betjeningsmæssige færdigheder, således at it og medier kan bruges inde i fagene".

John Klesner mener dog, at man skal holde fast i, som det er tilfældet med de nye Fælles Mål, at it skal inddrages i fagene.

"Men vi er nødt til nu at tage afsæt i et selvstændigt fag. Men der er ingen lette løsninger, og når jeg siger fag, så siger jeg samtidig uddannelsesmæssig udfordring i forhold til, hvem der skal undervise i det", sagde han.

Forankring i fagene

Står det til formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Bjørn Hansen, er der ingen grund til at oprette et selvstændigt fag. Hvis ikke undervisningen forankres i fagene, hænger den ikke fast hos eleverne, mener han.

"Jeg er klart fortaler for, at det ikke bliver et løsrevet fag, hvor man - lidt karikeret - en gang om ugen bliver mødt af en lærer, der kan en hel masse, for så at have en masse fagtimer, hvor der ikke bliver fulgt op på det, og når vi så mødes om en uge igen, så har vi glemt tre fjerdedele af, hvad vi lærte sidste gang", sagde han.

"Folkeskolens fornemste opgave er at danne de unge mennesker til at tage stilling til de muligheder og umuligheder, livet byder på. Vi kan give dem nok så mange faglige og digitale kompetencer, uden de bliver bedre medborgere og innovative medarbejdere af den grund", lød det fra Bjørn Hansen.

"Når det så er sagt, så er digitaliseringen kommet for at blive, og den skal selvfølgelig drages ind i undervisningen, der hvor det virker og giver mening. Men digitalisering alene flytter intet. Digitale redskaber skal bruges i de sammenhænge, hvor det giver merværdi til undervisningen i de fag, man bliver undervist i".

Læreruddannelserne var repræsenteret i panelet ved lektor Tobias Heiberg fra UCC Carlsberg, og han er heller ikke fortaler for et selvstændigt it-fag, så længe der er et kompetenceefterslæb hos lærerne på området.

"Vi skal for alt i verden ikke tilbage til, at vi barikaderer os i it-lokalet, fordi læreren ikke har kompetence til at lave den skabende, undersøgende, problemorienterede undervisning, som situationen i virkeligheden kalder på", sagde han.

Den politiske retning er uvis

Uddannelsesordfører for De Radikale Sofie Carsten Nielsen var inviteret for at give et bud på, hvilken retning, politikerne bevæger sig i. Det kunne kun blive til et: "Tja".

"Jeg er ikke sikker på, at der endnu er rusket op i dansk politik, når det kommer til denne dagsorden. Der venter jer stadig en stor opgave", sagde hun.

Sofie Carsten Nielsen pegede på, at der er to indgange til problemstillingen set fra et politisk perspektiv: Hvordan skal vi leve sammen i et digitaliseret samfund, og hvad vi skal leve af i fremtiden.

"Det første område har begrænset politisk interesse, men det andet er vi vant til at operere inden for. Det er derfor, Lars Løkke Rasmussen nedsatte disruption-rådet. Vi skal ruste os til en fremtid med kunstig intelligens, med digital forandring. Hvis 800.000 job forsvinder og skal erstattes med nogle, vi ikke engang kender til endnu, så er det immervæk en del", sagde hun.

Derfor opfordrede hun også til ikke at blive for puritansk, når snakken falder på folkeskolen og fremtidige digitale erhvervskompetencer. Det og digital dannelse er hinandens forudsætninger, og derfor er fokus på det ene lig med fokus på det andet, mener Sofie Carsten Nielsen.

"Er det folkeskolens opgave at løse erhvervslivets problemer? Nej, det er det ikke. Men det er trods alt et sted, de fleste børn kommer igennem på et tidspunkt, inden de læser videre og så til sidst forhåbentlig ender på arbejdsmarkedet", sagde hun.

"Selvfølgelig skal vi kunne tale om, at vi også skal have noget at leve af i fremtiden. Alle vil forhåbentlig gerne have, at deres børn kan få et job. Omvendt skal man lade være med at sige, at dannelse og kreativitet er midler til at opnå omstillingsparathed, så man kan få et job og tjene penge. Det har en værdi i sig selv".

Hvem skal undervise?

Mens der i panelet var rimelig enighed om, at der mangler kompetencer til at didaktisere teknologier i undervisningen både blandt de nuværende lærere og på læreruddannelsen, var der mindre enighed om, hvordan der skal rettes op på efterslæbet.

Bjørn Hansen ser meget gerne, at lærerne bliver efteruddannet ude i klasseværelserne ved hjælp af co-teaching.

"It-branchen har folk, der har de her kompetencer. Kan de måske frikøbes i en periode, så man kan trække på dem?", sagde han.

"På den måde kunne man i hvert fald finde en hurtig, midlertidig løsning, indtil man får uddannet nogle flere it-didaktikere fra læreruddannelserne og andre videregående uddannelser",sagde han.

Mette Lindberg ser dog ikke programmører som co-teachers som en farbar vej.

"Børnene lærer at være skabende og kreative, når de mødes af folk med de rette tekniske og didaktiske kompetencer - det tror vi ikke, vores programmører vil være i stand til", sagde hun.

Hun pegede på Coding Pirates, som er en forening, der i samarbejde med skoler laver forløb, hvor børn lærer at programmere.

"Måske kunne man frikøbe nogle it-studerende og give dem et crash course hos Coding Pirates, så de rimelig hurtig kan gå ud i skolen og afhjælpe det akutte behov?", lød det fra Mette Lindberg.

"Lad os mødes alle sammen og drøfte nogle løsninger".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.080 andre er allerede tilmeldt