Forskning

Ny forskning: Hjælpen til inklusion er mest dekoration

Skal inklusionen lykkes? Så drop møderne, og lad lærere og resursepersoner med specialpædagogisk faglighed være sammen om undervisningen, lyder anbefalingen fra inklusionsforsker.

Publiceret

OM FORSKNINGSPROJEKTET

AppIn (Approaching Inclusion) er et fireårigt forskningsprojektved Aarhus Universitet, som lektor Janne Hedegaard Hansen står ispidsen for. Projektet er finansieret af Velux Fonden. Forskerne iprojektet har været 12 uger på seks forskellige skoler i 12forskellige klasser. De har observeret klasser, hvor der har væreten PPR-indsats i form af PPR-psykologer, inklusionsvejledere ellerandre resursepersoner. De har blandt andet overværet 72 møder, hvorsamarbejdet mellem lærere og resursepersoner udfolder sig.Projektet afsluttes med udgangen af 2019. Øvrige forskere iprojektet er: Mette Molbæk, Maria Christina Secher Schmidt ogCharlotte Riis Jensen.

Læs også: 

Ny inklusionsforskning: Stor del af inklusionsindsatsen erdekoration

Forskning i inklusion: Dårlige vilkår for samarbejde påskoler

Inklusion ogeksklusion i skolens praksis 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læreren står alene i klassen med inklusionsudfordringerne. Om læreren får hjælp og hvilken hjælp, bliver besluttet på et utal af møder med dem, som har forstand på specialpædagogik. Den struktur bremser vellykket inklusion, lyder de foreløbige resultater i et nyt stort forskningsprojekt, som Janne Hedegaard Hansen, ph.d. og lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet, står i spidsen for.

»Der er bygget rigtig meget kvalitet op i skoler og kommuner. Man har en viden om inklusion og børns særlige behov, men det er organiseret på en måde, der gør, at kapaciteten ikke bliver til gavn for at udvikle den inkluderende skole. Vi kalder det for dekoration. Det ser supergodt ud på papiret, men det virker ikke godt nok«, siger Janne Hedegaard.

Anbefalingen lyder, at i stedet for de mange møder om enkelte elevers udfordringer skal resursepersoner ud i klassen og sammen med læreren forberede og udføre undervisningen. Janne Hedegaard kan se, at der er en tendens til, at også Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)kommer tættere på lærerne, men der er lang vej til et integreret samarbejde.

»PPR vil tættere på praksis i klasserummet, og lærerne vil have resursepersonerne tættere på, men det er svært at gennemføre, dels fordi PPR er organiseret væk fra skolen, dels fordi PPR-lederen skal have skolelederens accept for at kunne ændre noget«.

»Resursepersoner og lærere skal i så fald i højere grad samarbejde i klasserummet og i forberedelsen. Lærerne har den opgave at sikre, at alle børn bliver så dygtige som muligt. De eksterne resurser har andre roller - som at støtte inklusionsindsatsen. De skal med i undervisningen, og man skal blive meget klarere på, hvad man i fællesskab skal løse, og hvad man kan byde ind med«, siger hun og understreger: »Der skal ikke være to lærere, men en lærer og en anden fagperson, som har fælles lige ansvar for undervisningen, forberedelse og for alle elevers læring«.

Hvis det stod til Janne Hedegaard var der en skolepsykolog eller anden resurseperson knyttet til det enkelte årgangsteam. Sammen kunne de vurdere, hvor resursepersonen gør størst forskel.

»Måske skulle resursepersonen ikke være med til al fælles forberedelse, men noget«, siger hun og mener, at det vil kræve stor forandring for lærerne.

»Det vil være meget anderledes for lærerne, hvis der er psykologer, tale-høre-pædagoger, speciallærere og inklusionsvejledere til stede i klassen, fordi det gør op med lærernes autonomi. Det kræver en helt anden måde at forstå sin rolle som lærer på, når læreren ikke længere er den primært ansvarlige for elevernes læring og trivsel«, siger hun og understreger, at det på samme måde udfordrer resursepersonernes rolle.

Spar på møder

Janne Hedegaard mener, at hvis man skar ned på mødeaktiviteten, ville det også frigøre resurser - måske så mange, at pengene til omstillingen ikke behøvede at koste ekstra. Men det kræver et stort mod at aktivere pengene på en helt ny måde.

»Hvis man tager de samlede resurser som PPR, inklusionsvejledere og pædagoger, der er i en kommune, og konverterede dem til timer i klassen, kunne det være interessant at se, om det ikke gik op. Der er fuldtidsansatte på skolerne og fuldtidsansatte i PPR. Det er ikke sådan, at der er to voksne i alle klasser og alle timer, men hvis skolelederen prioriterer, i hvilke klasser og timer der er behov for det, så er det muligt, at det går op. Men vi har ikke regnet på det«, siger hun.


Lærerne kan ikke magte det alene

I den virkelighed, forskeren drømmer om, skal resursepersonerne ikke være konsulenter for lærerne. De skal sammen med lærerne finde ud af, hvilken opgave der skal løses, og de skal planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen sammen med lærerne.

»Nogle lærere vil nok tage imod sådan en ændring med kyshånd, mens andre ikke vil have det godt med at dele ansvaret ligeligt med en anden faggruppe«, lyder det fra Janne Hedegaard, men hun mener også, at det netop kan være det, som kan hjælpe lærerne af med den magtesløshed, der kan opstå i klasserummet.

»Jeg kan sagtens forstå, at hvis man som lærer skal løfte en opgave, der er meget anderledes end den, man tidligere har haft, så er det klart, at der sker ting, som kan føre til afmægtighed. Der har været meget fokus på, at lærerne skulle kompetenceudvikles, og der skulle undervisningsdifferentieres. Men faktum er, at lærerne ikke kan løfte den her opgave alene. De kan ikke vide alt om de enkelte elevers behov. Der bliver nødt til at komme flere ind i det klasserum«.

»I dag tager lærerne det på sig, fordi det altid har været sådan, at det er lærernes ansvar, at alle elever trives og har det godt. Lærerstanden accepterer det. Men man er nødt til at begynde at forstå nødvendigheden af, at der skal flere voksne ind i klassen«, siger Janne Hedegaard.

Powered by Labrador CMS