"Kan det være rigtigt, at man risikerer ikke at kunne bestå folkeskolen, hvis man på grund af et fysisk handicap er fritaget fra idrætsundervisningen?"

Sådan lød spørgsmålet, som Socialdemokraternes ligestillingsordfører Troels Ravn for nylig sendte til undervisningsminister Merete Riisager.

I sit svar bekræfter ministeren, at sådan hænger det sammen. Bliver idræt udtrukket som prøvefag, vil elever fritaget fra faget ikke have mulighed for deltage i eksamen og dermed ende med blot seks aflagte afgangsprøver i stedet for de syv, der kræves for at bestå.

Nye initiativer skal inkludere handicappede elever i idræt og til Skole-OL 

I første omgang har Merete Riisager iværksat en vejledningsindsats, der forhåbentlig kan få flere skoler til at tilrettelægge både idrætsundervisningen og afgangsprøven, så elever med handicap kan deltage.

Desuden vil hun udsende et hyrdebrev til kommunerne med en specificering af reglerne. Men i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet, er ministeren blevet opmærksom på, at elever med handicap er meget forskelligt stillet, alt efter om idræt bliver udtrukket som prøvefag eller ej, skriver hun.

"Det mener jeg ikke er rimeligt", lyder det fra ministeren, der nu vil drøfte sagen med partierne bag folkeskolereformen.

Lærer: Hvorfor kristendomskundskab men ikke idræt?

Troels Ravns spørgsmål til ministeren bunder i en række henvendelser fra lærere, skoleledere og forældre. En af henvendelserne kom fra lærer Anne Marie Esmann fra Aalykkeskolen i Kolding Kommune.

Hun glæder sig over, at ministeren har fået øjnene op for det urimelige i, at elever med handicap er dårligere stillet end andre, hvis det fag, de er fritaget fra, bliver udtrukket som prøvefag.

"Hvis en elev med en anden tro for eksempel er fritaget for kristendomskundskab, og det bliver udtrukket, kommer eleven op i et andet fag i stedet. Hvorfor skulle det samme ikke gælde for idræt?" spørger hun.

Kristendomskundskab: Så godt som alle elever deltager i undervisningen

Selv underviser Anne Marie Esmann en elev med dværgvækst, der har store smerter i løbet af skoledagen, som er særligt slemme i idrætsundervisningen. Dem bider eleven i sig, fordi hun ved, at en fritagelse fra faget kan være lig med intet afgangsbevis, fortæller læreren:

"Men hun ved også, at der nok venter et -3, hvis hun går op til eksamen, og hun er meget ærekær og går altså lige så højt op i sit gennemsnit som alle mulige andre. Det er helt urimelige vilkår".

Vil beholde idræt som prøvefag

Ministerens svar glæder også Troels Ravn, hvis ikke det betyder, at ministeren overvejer at fjerne idræt som prøvefag igen, understreger han.

Det er nu op til forligskredsen at diskutere løsninger, siger Troels Ravn, men han ser gerne, at idrætseksamen kan tilpasses, så man kan gå op til den uanset forudsætninger. Eller at man kan få dispensation til at bestå folkeskolen med seks i stedet for syv prøvefag.

Foreløbig har han fulgt op med spørgsmålet, om ministeren i det hele taget finder det rimeligt, at man kan risikere ikke at kunne bestå folkeskolen, hvis man lovligt er blevet fritaget fra undervisning i et fag.

"Jeg synes, det er en meget vidtgående konsekvens, at man ikke kan bestå, hvis man er blevet fritaget fra et fag", understreger han.

Riisager villig til at se på gymnasiekrav om idrætsprøve for elever med handicap

Som reglerne er nu, tvinger man elever med handicap til at være med i fag, hvor de ikke har en chance for at leve op til de krav, der stilles, hvis de vil være sikre på at bestå folkeskolen, mener Troels Ravn.

"Det er altså et problem i en tid, hvor vi gerne vil inklusion og en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev".

Problemstillingen påpeget før

Merete Riisager er blevet spurgt til problemstillingen før. I december 2017 stillede SF's skoleordfører Jacob Mark spørgsmål på baggrund af en henvendelse fra en konkret elev. I marts 2018 var det Anette Lind, der spurgte ind til problemstillingen.

Begge gange - og altså nu igen - lød svaret fra ministeren, at hun er klar på at justere kravene, hvis der er opbakning til det i forligskredsen.

Riisager villig til at se på gymnasiekrav om idrætsprøve for elever med handicap 

I svaret dengang lød det dog også, at en bestået afgansprøve fra folkeskolen ikke nødvendigvis er krav for at komme i gynmasiet. En elev kan nemlig godt komme i gymnasiet eller på hf, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at eleven er egnet.

"Ansøgeren vil kunne optages, hvis institutionens leder på baggrund af en optagelsesprøve og en samtale som helhed vurderer, at ansøgeren har faglige, personlige og sociale forudsætninger for at kunne påbegynde og gennemføre den ønskede uddannelse", svarede Merete Riisager dengang.

Den holdning er med til at ekskludere elever med handicap, mener Anne Marie Esmann.

"Det er ikke rimeligt, at de skal have den usikkerhed og tage den slåskamp også. De kæmper i forvejen for at kunne deltage på lige fod med alle andre".