Folkeskolerne bør ligge direkte under staten, som man ser det med gymnasierne, der har været selvejende siden 2007.

Sådan lyder en af anbefalingerne fra tænketanken Cevea i en rapport, inden Cevea sammen med Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Skole og Forældre onsdag inviterer til debat om styringen af folkeskolen.

Rapporten er udarbejdet for Danmarks Lærerforening, og hovedbudskabet er, at der er alt for mange tunger, som har og vil have indflydelse på folkeskolen.

DLF-kongres tager fat på debatten om selvejende skoler 

Det gør det ifølge Cevea tåget, hvem der sidder med ansvaret for folkeskolen, og det er på den baggrund, at tænketanken byder ind med en række anbefalinger.

"Vi foreslår, at man bør arbejde på at gøre folkeskolen til selvejende institutioner, som vi ser det med gymnasierne, og som vi også ser med skolerne i eksempelvis Holland. Det vil betyde, at ansvaret entydigt bliver placeret ét sted", forklarer politik- og kommunikationschef i Cevea Kasper Fogh.

Cevea anbefaler i den forbindelse, at regeringen igangsætter forsøg med selvejende folkeskoler.

Cevea: Kopiér modellen fra Holland

Ifølge rapporten går udviklingen i Danmark mod mindre ansvar til kommuner og mere magt til Folketinget. Og det sker samtidig med, at landspolitikerne ofte påtaler, at kommunerne som folkeskoleejere må tage ansvar.

"Samtidig bør man også overtage den finansieringsmodel, man bruger i Holland. For her har man udviklet et utroligt smart socialt taxameter, som giver skolerne incitament til at tage et socialt ansvar", lyder det fra Kasper Fogh.

Politikere griber ideen: Skal folkeskoler være selvejende?

I Holland følger pengene eleven og dertil gives der forskellige tilskud på baggrund af elevens baggrund.

Ifølge rapporten gives 30 procent ekstra per elev, hvis én af forældrene maksimalt har en kort videregående uddannelse, og 120 procent ekstra per elev, hvis mindst en af forældrene kun har en grundskoleuddannelse, og den anden maksimalt har en kort videregående uddannelse.

"Og de hollandske skoler får kun del i den ekstra finansiering, hvis mindst 9 procent af eleverne på skolen lever op til kravene. Det skaber et incitament på den enkelte skole til at optage en vis andel elever, der har en svag social baggrund", siger han.

Cevea: Sæt pris på folkeskolens opgaver

Cevea foreslår også en anden model, hvor kommunerne beholder medbestemmelsen over folkeskolen. Men for at det fremover skal være lettere at placere et ansvar, foreslår Cevea, at den siddende regering altid bør lægge et skolebudget.

Liberal finanslov: Flere penge til friskoler og selvejende folkeskoler 

Her vil det være regeringens opgave at prissætte hver af folkeskolens opgaver, så det er klart, hvad den forventer at skulle betale for de opgaver, der pålægges skolerne.

"Det faktum, at folkeskolens opgaver ikke er prissat fra statens side, giver på den ene side kommunerne et prioriteringsfrirum. Men samtidig, og mere afgørende, giver det staten muligheden for at placere ansvaret for manglende eller underfinansieret opgaveløsning hos kommunerne", lyder det eksempelvis i rapporten.

Endelig mener Cevea også, at kommunernes budgetloft, som dikterer, hvor mange penge kommuner maksimalt må bruge i løbet af året, skal udvides til fireårige perioder.

Lars Løkke om selvejende folkeskoler: Spændende 

"Fordelen ved et budgetloft, der løber over flere år, er, at man undgår at skulle spare i årets tre første kvartaler for så derefter at skulle bruge alle de opsparede penge på et enkelt kvartal", skriver Cevea i rapporten.

Hollandsk lærerforening: Vores skoler er meget frie

På baggrund af rapportens anbefalinger har Folkeskolen taget en tur til Holland for at opleve det hollandske skolesystem.

Her lyder meldingen, at det hollandske skolesystem er bygget op omkring lovmæssige rammer, som giver stor frihed til den enkelte skole.

"Vi kan godt lide vores frihed, men vi ved ikke, om det er derfor, at vi generelt klarer os godt", lyder det fra næstformanden i Hollands største lærerforening AOb, Ben Hoogenboom.

Matematiklærer og forfatter til blandt andet bøger om autoritet og disciplin i klasseværelset René Kneyber er forbeholden over for den danske interesse.

Alternativet vil tage folkeskolen fra kommunerne

"Vi har et meget liberalt og decentralt system, som skaber meget ulighed mellem skoler, hvor de bedste elever og lærere bliver samlet på de samme skoler", fortæller han.

I Holland arbejdes der ikke med nationale læseplaner, så det er op til skolerne at bestemme, hvad der skal undervises i og hvordan.

"Det kan give rigtigt god undervisning på de skoler, som virkelig tager det til sig og laver deres egne materialer. Men der er også skoler, hvor vi siger, at lærerne bare bruger lærebøgerne fra den ene ende til den anden", lyder det fra René Kneyber, som også sidder med i det hollandske uddannelsesråd.

Alternativet har tidligere udtalt sig meget positivt om at tage folkeskolen fra kommunerne, og undervisningsordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl har allerede rost Ceveas forslag i Berlingske.

Læs hele Folkeskolens reportage fra Holland i det blad, der udkommer på torsdag.