Folkeskolerne bør ligge direkte under staten, som man ser det med gymnasierne, der har været selvejende siden 2007.

Sådan lyder en af anbefalingerne fra tænketanken Cevea i en rapport, inden Cevea sammen med Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Skole og Forældre onsdag inviterer til debat om styringen af folkeskolen.

Rapporten er udarbejdet for Danmarks Lærerforening, og hovedbudskabet er, at der er alt for mange tunger, som har og vil have indflydelse på folkeskolen.

Her vil det være regeringens opgave at prissætte hver af folkeskolens opgaver, så det er klart, hvad den forventer at skulle betale for de opgaver, der pålægges skolerne.

"Det faktum, at folkeskolens opgaver ikke er prissat fra statens side, giver på den ene side kommunerne et prioriteringsfrirum. Men samtidig, og mere afgørende, giver det staten muligheden for at placere ansvaret for manglende eller underfinansieret opgaveløsning hos kommunerne", lyder det eksempelvis i rapporten.

Endelig mener Cevea også, at kommunernes budgetloft, som dikterer, hvor mange penge kommuner maksimalt må bruge i løbet af året, skal udvides til fireårige perioder.

"Fordelen ved et budgetloft, der løber over flere år, er, at man undgår at skulle spare i årets tre første kvartaler for så derefter at skulle bruge alle de opsparede penge på et enkelt kvartal", skriver Cevea i rapporten.

Hollandsk lærerforening: Vores skoler er meget frie

På baggrund af rapportens anbefalinger har Folkeskolen taget en tur til Holland for at opleve det hollandske skolesystem.

Her lyder meldingen, at det hollandske skolesystem er bygget op omkring lovmæssige rammer, som giver stor frihed til den enkelte skole.

"Vi kan godt lide vores frihed, men vi ved ikke, om det er derfor, at vi generelt klarer os godt", lyder det fra næstformanden i Hollands største lærerforening AOb, Ben Hoogenboom.

Matematiklærer og forfatter til blandt andet bøger om autoritet og disciplin i klasseværelset René Kneyber er forbeholden over for den danske interesse.

"Vi har et meget liberalt og decentralt system, som skaber meget ulighed mellem skoler, hvor de bedste elever og lærere bliver samlet på de samme skoler", fortæller han.

I Holland arbejdes der ikke med nationale læseplaner, så det er op til skolerne at bestemme, hvad der skal undervises i og hvordan.

"Det kan give rigtigt god undervisning på de skoler, som virkelig tager det til sig og laver deres egne materialer. Men der er også skoler, hvor vi siger, at lærerne bare bruger lærebøgerne fra den ene ende til den anden", lyder det fra René Kneyber, som også sidder med i det hollandske uddannelsesråd.

Alternativet har tidligere udtalt sig meget positivt om at tage folkeskolen fra kommunerne, og undervisningsordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl har allerede rost Ceveas forslag i Berlingske.

Læs hele Folkeskolens reportage fra Holland i det blad, der udkommer på torsdag.