Kåringen af Martin Ryum og Mette Hauch fandt sted i Sydafrika, hvor et panel på 10 internationale dommere mente, projektet fra Hellerup Skole var det bedste blandt 200.000 skoleprojekter

To danske lærere er verdens bedste til innovativ læring

Lærerne Martin Ryum og Mette Hauch har vundet Microsoft Worldwide Innovative Educator Award blandt 200.000 projekter på verdensplan. I deres vinderprojekt producerer udskolingselever deres egne engelsksprogede kortfilm i selvkørende teams.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hellerup Skole i Gentofte er en fleksibel skole med fleksible skemaer. Derfor har to af skolens lærere, Martin Ryum og Mette Hauch, kunnet udvikle skoleprojektet "Teacher leave them kids alone". Her arbejder eleverne i selvkørende projektteams, og i løbet af to en halv uge skal de producerer deres egne kortfilm på engelsk.

10 internationale dommere mener, projektet er så godt, at de har tildelt det førstepladsen ud fra kriterier om innovation, samarbejde, kvalitet, IT-brug og motivation i undervisningen.

Mette Hauch er rigtig glad for prisen.

"Den påminder os om, at vi udfører et godt stykke arbejde", siger hun.

Teacher leave them kids alone vandt, fordi projektet formår at kombinere nye undervisningsformer baseret på tillid til elevernes egen læring og derfor ikke nødvendigvis behøver en høj grad af pædagogisk styring. Martin Ryum og Mette Hauch bruger tilliden som motivationsværktøj og tillader alle medier lige adgang til undervisningen, så eleverne får valgmuligheder til selv at styre deres egen læring og udtryksform.

Tillidsbaseret undervisning

Projektet foregår i udskolingen, hvor eleverne på et klassetrin inddeles i grupper, og i løbet af den første uge modtager undervisning i filmanalyse, filmklipning, manuskriptskrivning og engelsk. Herefter trækker grupperne så en filmgenre og får en novelle som oplæg til deres kortfilm samt en film til inspiration.

"Eleverne skal ikke opnå vores tillid, men får tilliden på forskud. De har en fast vejleder tilknyttet under forløbet, men størstedelen af klasserne er ikke på skolen i selve produktionsugen. De er stort set selvkørende", siger Mette Hauch. Det frigiver en masse resurser til de svage elever, og det er også en ting, som der bliver taget højde for i planlægningen.

"Det, som projektet kan, er at give eleverne selvindsigt i forhold til samarbejde. De vurderer hinanden og giver karakterer for, hvor gode de er til forskellige processor. Det motiverer eleverne og giver dem ejerskab. Fordi stort set alle elsker film, går de til opgaven med krum hals", forklarer hun.

Og eleverne er bestemt motiverede. Mette Hauch kan blandt andet berette om elever, som er stået op midt om natten for at gøre klar til at filme en pistolduel i deres westernfilm, hvor lyset skulle være helt rigtigt.

Næste scene: Pontoppidan

Til sidst afleverer elevgrupperne en kortfilm, en filmplakat, en rapport og et tekstdokument med den engelske dialog. Desuden skal de planlægge et undervisningsforløb, hvor gruppen gennemgår deres egen genre for resten af klassen, og på den måde lærer de deres nye viden fra sig.

"Vi har hele tiden så mange mål, der skal nås. Alt skal kontrolleres oppefra. Derfor er det vigtigt, at vi en gang i mellem giver slip og selv lader eleverne indfange viden, for vi kan jo alligevel ikke kontrollere alting. Men vi kan lære eleverne at tænke kritisk, så de kan gebærde sig i et vidensamfund", forklarer Mette Hauch.

Selvom Mette Hauch er stolt af deres skoleprojekt, kan hun godt finde skruer, der skal strammes. "Det næste bliver at få noget tungere stof på banen. Romantikken eller det moderne gennembrud.

"Pontoppidan kunne for eksempel godt trænge til at blive vist fra flere sider", siger hun.