Lærerkredsen i Fredensborg mener, der er lang vej i mål med den lokale indsats for inklusion, men er glade for lokalpolitisk opbakning.

Relativ succes med inklusion i Fredensborgs skoler

Det går bedre med at inkludere børn i Fredensborgs skoler end mange andre steder i landet. Kommunen har lyttet til lærerne og undladt at gøre inklusion til en spareøvelse, oplever lærerkredsen. Men der er stadig lang vej i mål, siger næstformand Pille Poulsen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Kommunen har lyttet til lærerne og pædagogerne, og det er godt", siger Pille Poulsen, næstformand i Fredensborg Lærerkreds, om inklusion af børn med særlige behov i kommunens skoler.

I 2012 blev der nedsat en gruppe af forvaltningsfolk og repræsentanter for lærere og pædagoger til en drøftelse af, hvordan inklusionen burde gennemføres. Det resulterede i en indsats på tre fronter - tværfaglighed, forældresamarbejde og projekt Find børnene, der handler om at få afklaret så tidligt som muligt, om elever skal have plads i special- eller normalklasse.

Sidste år deltog borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) i generalforsamlingen i lærerkredsen og hørte om, hvordan der stadig var massive problemer på området, og derfor iværksatte kommunen en række møder med med eksterne konsulenter, skolernes resursecentre og nogle lærerrepræsentanter, hvor man drøftede, hvordan kan kunne forbedre inklusionsindsatsen.

Det har resulteret i et kompetenceudviklingsprojekt, som starter til  august, fortæller Anne-Marie Bech, som er pædagogisk konsulent i Fredensborg Kommune.

Der er lang vej endnu

Inklusion er ikke blevet en spareøvelse i Fredensborg. De penge, der er blevet sparet på specialområdet, er gået til inklusion. Kommunen kan dog ikke redegøre for pengenes vej, siger Pille Poulsen, ligesom området er ramt af de generelle besparelser, landets kommuner er ramt af.

"De giver med den ene hånd og tager med den anden"

Der er dermed tale om en lokal relativ succes med inklusionsopgaven, hvor der på landsplan skal sluses cirka 10.000 børn fra specialklasser over i normalklasser.

"Ude på gulvet er det stadig en svær opgave", understreger Pille Poulsen.

Find børnene-projektet indebærer blandt andet, at der er blevet ansat en AKT-vejleder på alle skolerne, hvilket sikrer, at vejen fra lærerindberetning til kommunal handling er kortere, end den har været.

"Den proces er blevet meget bedre, hører jeg fra lærerne", siger Pille Poulsen.

"Derudover er der oprettet et udmærket efteruddannelsesprogram", siger hun.

Årsagen til den afdæmpede begejstring er, at det er tydeligt for mange af skolens lærere, at processen er hård for rigtig mange elever. Den overordnede strategi og tankegang i at inkludere frem for at ekskludere, er Pille Poulsen dog stor tilhænger af.

"For mange børn er det ikke den rigtige løsning. Det foregår i et overdrevet tempo, hvilket er på bekostning af mange elevers, men også læreres velvære", siger hun.

"Men i 0'erne blev der omvend udskilt alt for mange elever, så selve tankegangen i at inkludere er vi tilhængere af".

Inklusion: Tvivl om ministeriets måling