Forskning

"Man er nødt til at se på læringsplatformene i kontekst af folkeskolereformen og læringsmålsstyret undervisning. Og jeg tror også, de fleste kan se linket til Lov 409", siger Ronni Laursen.

Ny ph.d: Læringsplatformene er et styringsredskab, der demotiverer lærerne

Med læringsplatformene ville politikerne ikke bare give lærerne et neutralt redskab, men også have dem til at undervise på en bestemt måde. Det går ud over lærernes motivationen og fører til dårligere undervisning, lyder det fra nyslået ph.d.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En digital læringsplatform. Ordet i sig selv afslører ikke, at vi her taler om noget, der giver anledning til politiske konflikter og vækker store følelser på landets lærerværelser.

Men her knap fem år efter, det blev obligatorisk for alle skoler at have en læringsplatform, er undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for nylig kaldt i samråd, fordi endnu en undersøgelse viser, at 40 procent af lærerne fortsat ikke mener, at tiden brugt på dem er godt givet ud.

Ministeren skal i samråd om læringsplatforme

Og ministeren selv har givet udtryk for sin overraskelse over, hvor meget emnet fyldte, da hun kort efter sin tiltrædelse var på rundtur til alle Danmarks Lærerforenings lokalkredse.

Skal man forstå, hvorfor det - der gentagende gange er blevet henvist til som "digitale ringbind" - fortsat er så omdiskuteret et emne, er man nødt til at forstå, at de digitale læringsplatforme ikke bare er en hjælpende hånd til lærerne til at få styr på den digitale rodeskuffe.

De er også et pålagt styringsredskab, der griber langt ind i lærernes professionelle praksis.

Ministeren i samråd: Lærerne har ikke reel frihed, hvis kun det digitale er let tilgængeligt

Sådan lyder det fra Ronni Laursen, der kort før sommerferien forsvarede sin ph.d.-afhandling, som har netop læringsplatformen og dens påvirkning af lærernes praksis som emnefelt.

"Man er nødt til at se på læringsplatformene i kontekst af folkeskolereformen og læringsmålsstyret undervisning. Og jeg tror også, de fleste kan se linket til Lov 409 i forhold til, at det politiske system har en ide om, at digitalisering helt generelt kan effektivisere den offentlige sektor", siger han og tilføjer:

"Så man tager forberedelsestid fra lærerne, og så får man til gengæld et redskab, der skal gøre det lettere at forberede sig. Den forståelse, tænker jeg, har været med inde over, da man udrullede platformene".

Ronni Laursens ph.d.-afhandling bygger på 31 interview med lærere, skoleledere og ansatte i kommunernes skoleforvaltninger. Desuden har han lavet en rundspørge blandt 5.000 af Danmarks Lærerforenings medlemmer, hvoraf 962 har svaret.

Interviewsne er lavet fra december 2018 til juni 2019. Rundspørgen er foretaget i januar og februar 2020.

Hver femte undgår så vidt muligt platformen

Læringsplatformene kunne for så vidt godt være endt som et neutralt redskab for lærerne. Men i og med at de i det såkaldte Brugerportalsinitiativ blev gjort obligatorisk for lærerne at bruge, fik de en helt anden rolle, påpeger Ronni Laursen.

Læringsplatformene blev til i et lukket forhandlingsrum med KL

"Lærerne skal dels bruge platformen til konkrete opgaver som ugeplaner, elevplaner og uddannelsesparathedsvurderinger, men de skal også understøtte en bestemt måde at lave undervisning på. De får en enorm påvirkning af praksis", siger han.

De fleste lærere kan godt se en mening i at have en digital platform og et sted at samle noter for eleverne, understreger Ronni Laursen. Ambitionen om et digitalt ringbind kan langt de fleste på landets lærerværelser skrive under på er en god ting:

"Havde man lavet platformen, som lærerne kunne tage til sig eller lade være, alt efter om det gav mening i deres praksis, så havde min analyse sandsynligvis set helt anderledes ud. Men det var ikke tilfældet".

Én ting er dog politiske ambitioner. Noget helt andet er, hvordan lærerne rent faktisk bruger læringsplatformene.

I sin ph.d. afdækker Ronni Laursen især to strategier, lærerne bruger i arbejdet med læringsplatformene.

Den ene er kort og godt at forsøge at undgå at bruge den. Tyve procent af lærere svarer, at de bruger læringsplatformen mindre end én gang om ugen.

"Der er en forholdsvis stor gruppe af lærere, der udvikler forskellige strategier til i virkeligheden at arbejde rundt omkring platformen. Der er visse skalopgaver, men grundlæggende handler det om, at få den til at være så lille en del af praksis som muligt", siger han.

Fire ud af ti lærere i undersøgelse: Læringsplatforme er ikke tiden værd

En anden gruppe af lærere bruger arbejdet med læringsplatformen til at sikre sig "digital kapital", der kan bruges i forhold til skoleledelsen, påpeger Ronni Laursen.

"Det er gerne it-superbrugerne og tillidsrepræsentanterne. I den gruppe er der en større andel, der synes, at læringsplatformen giver god mening. Deres tilgang er gerne at sige, at redskabet er et vilkår, og så kan man lige så godt få det til at fungere", siger han og tilføjer:

"På den måde skaber de et rum, hvor de kan blive tætte på ledelsen, og dermed også bliver dem, som bliver udpeget til de interessante opgaver".

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en bevidst strategi, pointerer Ronni Laursen:

"Men man skaber en situation, hvor ledelsen stoler på, at en bestemt gruppe lærere får tingene til at ske, så dem trækker de så gerne på næste gang, der skal fordeles opgaver".

Ledelsen skal vise retningen

Og netop ledelsens rolle er ganske afgørende i lærernes opfattelse af læringsplatformen, understreger Ronni Laursen.

Jo tættere ledelsen har været på implementeringen, des mere bruger lærerne også platformen - og jo mere meningsfuld opleves den.

Samme konklusion er rapporter fra undervisningsministeriet løbende kommet frem til.

It-vejlederne: Politikerne bør tage stilling til, om de har fået det, de bestilte i de digitale platforme

"Det er egentlig indlysende. Men skellet er ikke desto mindre meget markant i forhold til de steder, hvor ledelsen ikke har været involveret i processen, men har overladt det til konsulenter", siger Ronni Laursen.

"At ledelsen er involveret i implementeringen, understøtter også, at lærerne udvikler mening med at bruge platformen. Man kan godt forestille sig, at det starter med, at man bruger den, fordi ledelsen holder øje med, at man gør det, men at det på et tidspunkt også begynder at give mening at bruge den".

Én ting er implementeringen, noget andet er vel kvaliteten af selve redskabet. Har du kigget på, om der er forskel i oplevelsen af, om platformen giver mening, fra læringsplatform til læringsplatform?

"Nej, og det vil ganske givet blive fremhævet af nogle som en svaghed ved min ph.d., at jeg slet ikke forholder mig til det. Men det er et meget bevidst valg", siger Ronni Laursen og tilføjer:

"Jeg var betænkelig ved, at min forskning ville kunne bruges til at sige, at hvis alle køber en bestemt læringsplatform, så bliver det hele meget bedre. Målet er at undersøge, hvad det betyder for praksis at have en læringsplatform i det hele taget". 

Læringsmålstyring lever videre digitalt

Han understreger, at han ikke har kunne få øje på de store forskelle fra kommune til kommune, selv om de har brugt forskellige læringsplatforme.

"Processen har været stort set ens uanset læringsplatform. Og det er også de samme ting, lærerne har beklaget sig over. Ja, den ene platform er måske lidt bedre at lave elevplaner i end en anden, men overordnet set er det tankevækkende, hvor ens tingene har været", siger Ronni Laursen.

Læringsplatformen øger brugen af standardforløb

Et andet gennemgående tema i Ronni Laursens interview med lærerne, som han finder bekymrende, er, at læringsplatformene kædes sammen med et øget brug af standardiserede undervisningsforløb.

Det går hårdt ud over motivationen og den professionelle stolthed, understreger han.

Ny undersøgelse: Danske lærere har tjek på it

"Lærerne er typisk drevet af det, der i forskningen hedder 'public service motivation' - altså ønsket om at ville gøre noget godt for andre. Men de ved godt, at den undervisning, de leverer, når de uforberedt hiver et forløb ned fra en portal, ikke er så god for eleverne, som den kunne være. De giver udtryk for, at den må opleves ensformig og kedelig for dem. Og de er bekymrede for, hvad eleverne egentlig lærer af det", siger Ronni Laursen.

Har skolen ikke altid været afhængig af færdige undervisningskoncepter?

"Bestemt. Lærerne siger også, at de har brug for hjælp. De kan naturligvis ikke lave hvert eneste undervisningsforløb fra bunden selv. Så selvfølgelig bruger de grundbogen eller fagportalen", siger Ronni Laursen.

Forlag: Pas på ikke at polarisere debatten om digitale læremidler

"Men bekymringen er selvfølgelig, hvis man på grund af tidspres udelukkende laver undervisning, som kopierer fra andre. For så føler lærerne, at de laver undervisning, der er dårligere, end den behøver at være. Det går hårdt ud over motivationen".