Læringsplatforme
5   30

Læringsmålstyring lever videre digitalt

Læringsmålstyringen er skrevet ud af alle officielle dokumenter, og ifølge en beslutning fra 2018 skal de digitale læringsplatforme og læremidler afspejle dette. Men tre år senere er det stadig muligt at arbejde læringsmålstyret i udstrakt grad – med et markant udvidet målbegreb.

For tiden er lærere landet over ved at udarbejde årsplaner, og for Mette Frederiksen, lærer på Syvstjerneskolen i Værløse, er det en påmindelse om, at læringsmålstyringen ikke er helt død. Hun skal udarbejde sine årsplaner i den digitale læringsplatform Meebook.

"Her oplever jeg, at tænkningen bag læringsmålstyringen stadig fylder en del, når man skal udarbejde årsplaner, men særligt ved undervisningsforløb. Man kan nu skrive sine egne mål eller formål ind, men gør man det, skal man også taste fem trin ind i en evalueringsskala", fortæller hun.

De tidligere bindende videns- og færdighedsmål er det frivilligt, om man vil hente ind i forløbene, og man kan også helt lade være med at vælge et mål, understreger hun, "men selve tænkningen om, at man skal kunne evaluere mål - og selv formål - efter en skala, den er der altså stadig".

Spørger man leverandørerne af læringsplatforme, lyder det, at læringsmålene stadig er en del af deres produkter. Men målene er rykket i baggrunden og er nu et tilbud til de lærere, der ønsker at anvende dem.

Artiklen fortsætter under banneret

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Meebook, men fra UVdata, der er firmaet bag den anden store læringsplatform MinUddannelse, lyder det, at man - meget hurtigt efter den politiske beslutning i 2018 om at fjerne den læringsmålstyrede undervisning fra lovgivningen - gennemgik platformen med en tættekam og fjernede begrebet læringsmål helt.

"Vi har et generelt målværktøj, fordi vi har erfaret, at mange lærere har en formativ tilgang til arbejdet med mål i deres undervisning. Mål, som på en eller anden måde er funderet i Fælles Mål, i formål eller på helt anden vis", siger læringskonsulent i UVdata og tidligere folkeskolelærer René Husted.

"Vi oplever, at der stadig arbejdes med mål, men i mindre grad - og allervigtigst i en helt anden form. Læringsmålsbegrebet er i sin metodik klare mål for noget opnåeligt for det enkelte individ. Arbejdet med målværktøjet i platformen i dag foregår ud fra et meget bredere målbegreb".

Som lærer er det derfor fortsat muligt at arbejde med læringsmålstyret undervisning i MinUddannelse, understreger René Husted.

"Læringsmål er for mig og i min undervisningserfaring et didaktisk værktøj på lige fod med for eksempel tavlekridt eller gruppearbejde. Nogle lærere vælger at anvende dem, fordi de føler sig trygge ved det, og det giver dem kontrol med egen undervisning, stoffet og børnenes udvikling", siger han.

"De vejledende dele af Fælles Mål kan nedbrydes til specifikke læringsmål, og det kan måske især være givtigt for uprøvede lærere og for undervisere, der underviser i fag, de ikke er linjefagsuddannede i. Det er dog på ingen måde et krav, og alle lærere løser dette på deres egne måder".

Målene skal være værktøj til læreren

Pia Dahlmann er lærer i Gentofte Kommune, der har MinUddannelse som læringsplatform. Hun er glad for læringsplatformen, som hun udvikler forløb i til stort set al sin undervisning. Til langt de fleste forløb opsætter hun mål.

Det er dog nogle mål, der ligger langt fra de tidligere meget udpenslede videns- og færdighedsmål, som hun mener "var helt ude af trit med virkeligheden".

"Jeg skeler til Fælles Mål, men opstiller som regel egne mål. Det sker med hensyntagen til elevgruppen. Jeg vil gerne have mål, de fleste kan lykkes med. Jeg kigger også på forældregruppen. Nogle har lettere ved at håndtere, at deres børn ikke kan honorere målene, end andre", fortæller hun.

Nogle gange lader Pia Dahlmann også være med at opstille mål for undervisningen, og hun oplever, at det er meget individuelt fra lærer til lærer og fra fag til fag, hvor meget det bliver brugt.

"Men hvis man bruger det kontinuerligt, er det et godt redskab til at sørge for, at eleverne og forældrene kan følge med i, hvor eleverne udvikler sig, på mere specifikke områder end den mere overordnede skole-hjem-samtale en gang om året", siger hun.

Pia Dahlmann kunne dog godt tænke sig, at det var muligt at opstille individuelle mål for eleverne i forløbene:

"Det kan jeg kun nu, hvis jeg udvikler et forløb til hver elev, og så begynder det at være meget tidskrævende. Ellers er jeg nødt til at sætte målene for hele klassen efter, at de fagligt svage elever ikke må opleve stort set aldrig at kunne lykkes".

Ligesom i Meebook kan man i MinUddannelse efter forløbet evaluere på de mål, der er sat op for det. Det kan Pia Dahlmann godt se ideen i.

"Hvis man sætter et mål op, skal det evalueres. Hvad skal man ellers med det? Men er målet med undervisningen et, der ikke egner sig til evaluering, kan man lade være med at sætte det op", fortæller hun.

En af de største ændringer, MinUddannelse foretog i 2018, er måden, Fælles Mål er visualiseret på i læringsplatformen i forberedelsesværktøjet ved navn Fagkompasset. Her er de obligatoriske områder af Fælles Mål visualiseret i et hjul, der står på et fundament, hvorpå fagets formål står skrevet.

Tilbagemeldingen fra lærerne er ifølge René Husted, at de er glade for at se faget forløst i en række områder, de selv kan fortolke, hvordan de ønsker at bearbejde og undervise i. Man kan også helt undlade at bruge værktøjet, understreger han:

"Alt efter hvordan man arbejder, kan man eventuelt vælge før og efter undervisningen at evaluere, hvad man fik forløst med sin undervisning, men det er ikke noget krav".

At læringsplatforme har været med til at understøtte en udvikling hen imod at tænke mere i mål for undervisningen, medgiver læringskonsulenten gerne. "Det var jo præmissen, da 2013-reformen af Fælles Mål eksisterede", siger René Husted. Men han kan ikke genkende, at læringsplatformene skulle fastholde de videns- og færdighedsmål, der er blevet gjort vejledende.

"I praksis ser jeg en klar tendens til, at lærerne er enormt dygtige til at begrunde, hvad hensigten med deres undervisning er. Hvad det for eksempel er, de skal kunne tale med eleverne om, når forløbet er slut. Men det behøver på ingen måde at handle om de videns- og færdighedsmål, der klart og tydeligt stipulerer, hvad et barn skal kunne og vide. Det er dog vigtigt, at lærerne, hvis de selv ønsker det, har mulighed for at anvende mål bredt og intuitivt og i meget varierende grad", siger han.

Goddag og farvel til læringsmål- styring

De digitale læringsplatforme blev obligatoriske for skolerne, samtidig med at læringsmålstyret undervisning blev indført med folkeskolereformen i 2013.

Læringsplatforme skulle sammen med digitale elevplaner gøre det muligt i højere grad at følge den enkelte elevs progression i forhold til de nye Fælles Mål og sørge for, at elevplanerne fik fokus "på mål og handlinger frem for det bagudrettede", som det hed på læringsplatformen MinUddannelses hjemmeside.

I 2018, da politikerne gjorde tusindvis af tidligere bindende videns- og færdighedsmål vejledende og skrev den læringsmålstyrede undervisning ud af folkeskolen og læreruddannelsen, blev det også besluttet at justere læringsportalerne, så de "afspejler" den nye virkelighed.

I dag undrer flere lærere sig over, at de stadig støder på tankegangen bag læringsmålstyret undervisning, når de logger ind i portalerne.

Målstyring lever i fagportalerne

Det er ikke kun læringsplatformene, der er under løbende beskydning for at holde liv i målstyringen. Skytset er også rettet mod de digitale læremidler.

Malene Hansen er lærer på Øster Farimagsgades Skole i København. Hun oplever, at måltænkningen stadig lever i bedste velgående i de digitale læremidler, selv om måltænkningen er blevet bredere og nu også inkluderer fagenes formål.

"Jeg kan sagtens mærke, man har forsøgt at nedtone det igen. Men man får for eksempel altid tilbuddet om at bruge en færdig årsplan med læringsmål tilknyttet. Underforstået: Hvis man bruger fagportalen, er man sikker på at nå hele vejen rundt", siger hun.

Desuden er det mere reglen end undtagelsen, at man i starten af forløbene bliver præsenteret for en form for læringsmål, og at de slutter af med en evaluering.

"De indledende mål med undervisningen kan man så springe over, læse op for eleverne, eller hvad man nu ønsker. Evalueringen er typisk en selvevaluering, hvor eleverne skal snakke med sidemanden om, hvad de har lært, vurdere, om de har deltaget aktivt, eller vise på en skala, hvor tæt de er på at kunne noget", siger Malene Hansen.

"Ønsket er fortsat, at man skal kunne følge den enkelte elevs faglige progression, hvilket forudsætter, at den bliver evalueret og ført over i elevplanerne. Det åbner for spørgsmålet om, dels hvilket undervisningsfokus man således skaber, dels hvordan det helt lavpraktisk kan lade sig gøre at evaluere hver enkelt elev løbende, medmindre evalueringskriterierne bliver meget firkantede".

Ifølge forlagsdirektør hos Alinea Rikke Bay findes de tusindvis af videns- og færdighedsmål, der blev gjort vejledende, da læringsmålstyringen blev afskaffet, stadig i forlagets materialer, "men i en meget tilbagetrukket rolle", som hun siger:

"Man kan bruge dem eller lade være. Det er lærerens anvendelse, der styrer efter læringsmål eller lader være. Nogle lærere er rigtig glade for at bruge dem som en slags indholdsfortegnelse. Det er også en måde for os at vise, hvad det er for noget fagligt indhold, der er på spil".

Hun medgiver, at læringsmålstyringen fyldte meget i bevidstheden for forlaget, når der skulle udvikles læremidler i perioden 2014-18, hvor efterspørgslen efter materialer, der kunne støtte lærerne i en helt ny undervisningsform, var enorm.

"Lærerne skulle også til at bruge læringsplatforme, der er bygget op omkring Fælles Mål og læringsmål. Så det blev vigtigt for læremiddeludbydere, at vi kunne levere den form for opmærkning af vores materialer. Læringsmål gik hurtigt fra at være noget, den enkelte lærer skulle formulere til sine elever, til at være en service, som efterspurgtes hos os. Det blev helt nødvendigt, hvis vi skulle være til stede, der hvor lærerne skulle planlægge deres undervisning", siger Rikke Bay.

Samme toner lyder fra forlagene Clio og Gyldendal: Læringsstyring fyldte meget i perioden 2014-18, og de nu vejledende læringsmål er der stadig, men er nu frivillige at anvende - også i læremidlerne - fordi nogle lærere er glade for at bruge dem.

"I takt med at der er kommet fokus på, at det er indholdet, der skal fylde i undervisningen, snarere end læringsmålet, er vi jo også blevet klogere", siger redaktionschef i Clio Ditte C. Jensen og tilføjer:

"Vi vil gerne støtte lærerne og tilbyde dem nogle gode og spændende undervisningsforløb, men vi er også meget tydelige omkring, at vi godt ved, at hverdagen er meget forskellig fra skole til skole, klasse til klasse og lærer til lærer. One size fits all  er en illusion".

Gyldendal har efter 2018 nedlagt sit planlægningsredskab, man kan synliggøre læringsmål efter. Forlagschef hos Gyldendal Mikael Pedersen understreger desuden, at læringsmålstyringen ikke har eller har haft indflydelse på selve indholdet i forlagets læremidler.

"I 2014-18 forsøgte vi at hjælpe læreren ved at angive, hvor hvilke af de såkaldte nedbrudte læringsmål tilgodeses i vores forløb. Læringsmålene skulle være synlige, men var og er ikke en læst, vi skærer noget over", siger han og tilføjer:

"Vi skal altid sørge for, at målene i vores læremidler lever op til gældende lovgivning. Men det er en stor pointe, at det ikke er det eneste kriterium. Vores læremidler vil altid have højere didaktiske ambitioner end det, der står i lovgivningen".

Er fortsat et krav fra ledelsen

Lærer Mette Frederiksen understreger, at hun er enig i, at måltænkningen er blødt op i både digitale læremidler og læringsplatforme, og at det afgørende er lærernes brug af dem. Men hun hører fortsat fra kolleger rundtomkring i landet, at der er krav fra skoleledelsen eller forvaltningen om, at der skal formuleres faglige mål, der kan evalueres meget entydigt.

"Og så er målene altså stadig den bærende kategori og kan komme til at skygge for overvejelserne om, hvad den overordnede mening med forløbene er. Vi ville kvalificere undervisningen meget ved over en bred kam at blive bedre til at spørge, hvorfor eleverne skal arbejde med et bestemt emne eller materiale. Både når vi udarbejder årsplaner og udvikler forløb", siger hun og tilføjer:

"Men det er helt korrekt, at det ikke kun er læringsplatformenes og læremidlernes skyld. Det er i høj grad også den didaktiske tænkning på skolerne, den er gal med".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.021 andre er allerede tilmeldt