Formand for DLF's undervisningsudvalg, Regitze Flannov, mener at fagudvalgene skal have større indflydelse på indkøb ad undervisningsmidler.

Ny undersøgelse: Danske lærere har tjek på it

Over 80 procent af lærerne føler sig i nogen eller høj grad klædt på til at bruge it og digitale produkter på en måde, der styrker deres undervisning. Det fremgår en ny undersøgelse, som dog også viser at lærerne ikke mener, de analoge læremidler kan pensioneres endnu.

Publiceret

Om undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført afEpinion på vegne af Danmarks Lærerforening, Dansk Erhverv og DanskeForlag blandt tilfældigt udvalgte medlemmer af DanmarksLærerforening om lærernes brug af undervisningsmidler.

Undersøgelsen bygger på svar fra 1.076 lærere,som er indsamlet i perioden fra d. 19. oktober til 9. november2020.

Grundet gennemførselstidspunktet forundersøgelsen bør det bemærkes, at covid-19-situationen kan spilleind i forhold til lærernes besvarelser. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Undervisningsmidler har stor betydning for, at vi som lærere kan lave en undervisning, vi ønsker. Derfor er det bekymrende, at næsten 30 procent mener, at de ikke har de undervisningsmidler, de har brug for til at lave den ideelle undervisning", siger Regitze Flannov, formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg. 

Lærerforeningen har sammen med Dansk Erhverv og Danske Forlag undersøgt lærernes brug af undervisningsmidler.

Regitze Flannov understreger, at undersøgelsens resultater kan bruges til at styrke undervisningen i skolen ved at sætte fokus på lærernes faglighed.

"Der skal ligge en faglig vurdering til grund for beslutningen om, hvad der skal indkøbes af undervisningsmidler, og det er fagudvalgene, som skal lave den vurdering", siger hun.

Udvalgsformanden er kritisk over for den udvikling, hvor skoleledelsen eller kommunalforvaltningen styrer indkøb af nye undervisningsmidler, ikke mindst fordi de ofte prioriterer digitale læremidler højere, end lærerne selv ville gøre, viser undersøgelsen.

36 procent af lærerne oplever, at skolernes ledelse prioriterer digitale undervisningsmidler højere end trykte, når der skal tildeles resurser.

Forlag: Pas på ikke at polarisere debatten om digitale læremidler

"Lærernes faglige vurdering skal afgøre, hvad der skal købes, for det er lærerne, som kender eleverne og ved hvad der er brug for. Skolernes fagudvalg er helt vitale for at man får købt det bedst mulige", understreger hun.

"Lærerne kender eleverne og ved hvilken undervisning, der skal planlægges. Det gør skole- og kommunalledelsen ikke nødvendigvis og det værste er jo, hvis man rammer forkert og køber noget materiale, som ikke bliver brugt, fordi det ikke er det, lærerne har efterspurgt".

"Man risikerer at kommunen køber det ind, som er på mode, for eksempel ipads til alle elever. Ipads kan være fine at købe i mange tilfælde, men man kan godt forestille sig at lærerne i virkeheden efterspørger noget andet".

Ingen it-angst

Det er ikke fordi, Danmarks lærere er bange for at bruge digitale undervisningsmidler.

Tværtimod viser undersøgelsen, at langt størstedelen, 83 procent af lærerne, i nogen grad eller i høj grad føler sig klædt på til at bruge it og digitale produkter på en måde, der styrker deres undervisning.

13 procent føler sig i mindre grad klædt på, mens 3 procent slet ikke føler sig klædt på til at benytte it og digitale produkter i undervisningen.

It-chef: Lærernes it-kompetencer skal løftes

Undersøgelsen viser også, at en tredjedel af lærerne har inddraget digitale undervisningsmidler hver eller hver anden gang, de har undervist, i de første måneder af skoleåret.

Til sammenligning har 39 procent af lærerne inddraget trykte undervisningsmidler hver eller hver anden gang, de har undervist i samme tidsperiode.

Overordnet viser undersøgelsen, at lærerne i stort omfang gør brug af forskellige typer af undervisningsmateriale i deres undervisningsforløb.

"Lærerne har helt styr på, hvad de forskellige undervisningsmidler kan bruges til", siger Regitze Flannov om undersøgelsens resultater.

"Vi ser lærere, som meget målrettet bruger digitale og analoge undervisningsmidler til at understøtte forskellige ting i deres undervisning. For eksempel bruger de analoge undervisningsmidler, når eleverne skal fordybe og koncentrere sig, hvor de digitale bliver brugt til at bringe aktualitet ind i undervisningen og til kildearbejde."

It-chef: Lærernes it-kompetencer skal løftes

Med andre ord har lærerne har brug for mangfoldighed, så de kan vælge de materialer ud, der passer til den undervisning, de har planlagt, men der er ingen forestillinger om at analoge undervisningsmidler er bedre eller finere end de digitale - eller omvendt.

Lærerne oplever at begge dele har værdi i undervisningen. Til gengæld vil lærerne gerne være med til at påvirke, hvad der skal købes ind, viser undersøgelsen.

Hele 87 procent af lærerne ønsker en stor indflydelse på indkøb af undervisningsmidler. Men kun 64 procent af dem, der ønsker indflydelse på skolens indkøb af undervisningsmidler, oplever faktisk at have det.

Powered by Labrador CMS