It
3   8

It-vejlederne: Politikerne bør tage stilling til, om de har fået det, de bestilte i de digitale platforme

En ny rapport tegner et billede af en skolevirkelighed, hvor lærerne får mindre indflydelse på indkøb af læremidler, og hvor utilfredsheden med både Aula og læringsplatformene er udbredt. Men hvor der også er positive vurderinger af it-brugen i folkeskolen. It-vejledernes formand vil et spadestik dybere og have politikerne på banen.

En ny digital brugerportal for folkeskolen, der skal understøtte forældresamarbejdet, elevinddragelsen, elev-til-elev-aktiviteter og lærerens pædagogiske arbejde, og som skal fungere i samspil med en ny elevplan.

Sådan lød det forjættende i den politiske aftale om folkeskolereformen fra 2013 om det, der senere udviklede sig til Brugerportalsinitiativet, som består af en fælles kommunikationsplatform, Aula, og en læringsplatform, kommuner og skoler selv skal indkøbe hos en privat leverandør.

Ifølge en ny rapport er tilfredsheden med skolens nye platforme dog til at overse.

Fire ud af ti lærere mener, at Aula har gjort forældrekommunikationen mere besværlig, og samme andel vurderer, at tiden brugt på at arbejde med læringsplatformen ikke står mål med udbyttet.

Artiklen fortsætter under banneret

Når så mange lærere syv år efter Brugerportalsinitiativets vedtagelse mener, at hverken kommunikations- eller læringsplatformen er gode redskaber, så er der grund til, at politikerne kommer på banen, mener formanden for Danmarks It- og Medievejlederforening Thomas Dreisig Thygesen.

"Undersøgelsen lægger sig i halen af en lang række med lignende udfald, som jeg synes kalder på, at man fra politisk hold går ind og kigger på, hvad man har fået kontra, hvad man bestilte - og hvad man kan lære af det", siger han.

Som eksempel peger han på, at Aula fortsat er et stykke vej fra at leve op til de krav, der fremgik af den originale tilslutningskontrakt, kommunerne i sin tid skrev under på.

Desuden fremhæver han, at det fortsat er besværligt for kommunerne at få data overflyttet fra én læringsplatform til en anden, som det ellers var tiltænkt, samt at integrationen af systemer som Google Classroom heller ikke lever op til det forventede.

"Det siger måske noget om, at der mellem udbud og det endelige produkt er så stor forskel, at man bør overveje dels, hvordan man får rettet op på det nuværende system, dels hvordan man fremadrettet laver udbud, så man rent faktisk får det, man har bestilt", siger han.

Ambitionen om en samlet indgang er delvist indfriet

Meningen var, at Aula skulle være én samlet indgang til skolens digitale resurser, herunder læringsplatformen, men ifølge undersøgelsen fra Styrelsen fra It og Læring er der endnu lang vej til den ambition.

Undersøgelsen viser, at 61 procent af lærerne skal tjekke eller opdatere informationer på mange forskellige platforme, og i gennemsnit skal en lærer tjekke mails og beskeder 2,9 forskellige steder.

Thomas Dreisig Thygesen nikker genkendende til, at lærerne stadig arbejder i mange forskellige systemer.

En skole har typisk for eksempel Aula, en læringsplatform, Outlook som en del af Office 365, Google Classroom og et fraværsregistreringssytem, opremser han.

I Kerteminde Kommune, hvor han er pædagogisk it-vejleder, er der tale om ikke mindre end syv systemer, lærerne skal arbejde i.

"Det er en typisk ambition i skoleverden, at man gerne vil have det hele samlet på ét sted, men sådan er it-verden ikke. Bare tænk på vores private liv med e-boks, netbank, e-mail og sociale medier. Der er ikke én vej ind til det. Så det handler om, at man som kommune eller skole får tydeliggjort, hvilke opgaver der skal løses i hvilke systemer, og hvornår", siger han.

Alligevel vil han ikke kalde ambitionen om at skabe en samlet indgang til den digitale folkeskole for mislykket. For efterhånden som der bliver udviklet såkaldte widgets til Aula, kan det faktisk lade sig gøre at gøre platformen til det eneste sted, man skal logge ind.

Hvis det ikke opleves sådan, kan det skyldes en mangelfuld lokal opsætning af Aula, eller at man ikke oplever det som om, at man stadig er i samme system, når man følger en widget, mener Thomas Dreisig Thygesen.

"Man kan klart kritisere elementer i Aula. Men kan også diskutere, hvor meget man skal kunne lave i widgets, og om de er dybt nok integreret med Aula, men selve konceptet med, at man kan bruge Aula som paraply til at tilgå andre systemer uden at skulle logge ind igen, er det min umiddelbare oplevelse rent faktisk virker okay", siger han.

Næste undersøgelse bør være kvalitativ

Overordnet understreger Thomas Dreisig Thygesen dog, at rapporten giver et nuanceret billede af en skolevirkelighed, hvor mange lærere også oplever positive effekter af de digitale redskaber.

Blandt andet viser undersøgelsen, at 68 procent af lærerne mener, at de digitale ressourcer letter deres arbejde. Det er også i udskolingen, lærerne vurderer læringsplatformene mest positivt.

Derfor håber it-vejlederformanden også, at ministeriet næste gang laver en kvalitativ undersøgelse frem for en kvantitativ. Særligt set i lyset af, at det fremgik af den politiske aftale, at brugerportalen skulle understøtte lærerens pædagogiske arbejde.

"Jeg synes, det kalder på yderligere undersøgelser, der går tættere på den pædagogiske brug. Hvad skyldes det, at flere udskolings- end indskolingslærere kan se en fordel i læringsplatformene og it i skolen i det hele taget?", siger han og tilføjer:

"Det kunne jo være, der var pædagogiske grunde til det. At det passer bedre sammen med pædagogikken, man bruger i undervisningen af henholdsvis de yngste og de ældste elever. Man bør også kigge på sammenhængen mellem implementering og kompetenceudvikling og lærernes holdning".

Et andet af undersøgelsens resultater er, at cirka en tredjedel af lærerne ikke har tilstrækkelig indflydelse på indkøb af digitale læremidler, at en fjerdedel er utilfredse med graden af indflydelse.

57 procent af kommunerne køber digitale læremidler hos både flere store og mindre forlag, mens 28 procent udelukkende køber hos store forlag.

Otte procent køber kun hos ét stort forlag, og  40 procent af lærerne mener, at udvalget af både analoge og digitale læremidler er for småt.

Alligevel er 92 procent af de adspurgte tilfredse med kvaliteten af læremidlerne.

"Igen kunne det være givtigt at dykke ned i, hvad det så er, lærerne er tilfredse med. Overordnet er det positivt, at der er mange ting, der er ude at gå - måske lige bortset fra Aula - så lad os nu kigge et spadestik dybere. Det er fint at spørge, hvad der fungerer, men vi bør også kigge på hvordan og hvornår det fungerer. Hvad den gode undervisning er, og hvornår digitale redskaber understøtter den", siger Thomas Dreisig Thygesen.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra KL.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.018 andre er allerede tilmeldt