Højere matematik i Kenya

Danske lærere efteruddanner kolleger i Kenya

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som noget nyt har DLF i samarbejde med den kenyanske lærerforening, Kenya National Union of Teachers, gennemført et efteruddannelsesprogram for 130 lærere i Kenya. Pilotprojektet blev til på opfordring af den internationale lærerunion, Education International. Formålet var opkvalificering af matematiklærere, fordi frafaldet i Kenyas secondary school er meget højt - især blandt piger. Grunden til det store frafald er den ' svære' matematik, forklarer de i Undervisningsministeriet.

Vi var fire danske lærere, der blev frikøbt til at gennemføre pilotprojektet. Vi opdagede gennem et par simple test i begyndelsen af kurset, at lærerne ikke kunne løse de matematikproblemer, som Undervisningsministeriet udarbejder til deres elevers eksamen!

Ud over at opkvalificere deltagerne fik vi uddannet dem som instruktører, så de nu kan gennemføre tilsvarende lokale projekter uden støtte fra os.

Uddannelsessystemet i Kenya består af tre niveauer (8-4-4-systemet). Grundskolen består af otte trin, og den videregående skole har fire trin, secondary school, der afsluttes med en eksamen, som giver adgang til universitetet. Universitetsstudierne er opbygget med et fireårigt forløb, der giver en bachelor-grad.

Selvom cirka 95 procent af den relevante aldersgruppe i Kenya er indskrevet i grundskolen, betyder det dog ikke altid, at de går i skole!

Der er en ligelig kønsfordeling i de første skoleår, men pigerne forlader skolen hurtigere end drengene. Der er et frafald blandt pigerne på 60 procent i grundskolen. Årsagen er - foruden matematikken - at familiens dårlige økonomi rammer pigerne hårdere end drengene: en uønsket graviditet eller familieforpligtelser på bopladsen med husarbejde og pasning af yngre søskende.

Den procentvise andel af piger/kvinder i secondary school og på universiteter ligger mellem 25-30, hvor stadig kun en lille procentdel har mulighed for at deltage.

Vigtig planlægning

Vores arbejde i Kenya begyndte med et planlægningsseminar, som blev afviklet i februar måned på vestsiden af Mount Kenya, medens naturfænomenet El Niño var på sit tilbagetog. Det blev en naturoplevelse for os danskere, der blandt andet viste, hvor hurtigt infrastrukturen i et uland kan lammes.

Gennem det tre ugers indledende samarbejde med fire kenyanske matematiklærere fik vi skabt det fundament, vi behøvede til vores planlægning, før de egentlige kurser skulle begynde i april og august. Vi erfarede, at det er meget vigtigt, at planlægningen gennemføres, så alle forstår og accepterer præmisserne - det vidste vi naturligvis godt, men det er altid svært at forstå, et sådant samarbejde skal tage så lang tid.

Gennem det første kursus i april arbejdede vi igen tæt sammen med vores kenyanske kolleger. Vi underviste på skift og sammen. Vi holdt ugentlige møder med repræsentanter for kursusdeltagerne, og vi mødtes jævnligt med repræsentanter fra Kenyas lærerforening og Undervisningsministeriet. Altsammen for at justere vores planlægning og undervisning inden næste kursus i efteråret, der var et 'udvidet kursus'. Det vil sige, at det faglige niveau tangerede, hvad vi normalt arbejder med som lærere i den danske folkeskole. Efter ihærdig forberedelse gennemførte vi kurset med stor succes.

Projektet blev en succes

Når DLF indgår i pilotprojekter, hvor der iværksættes udvikling af den professionelle lærergerning, er det blandt andet, fordi det giver et stærkere sammenhold mellem lærerne og dermed en stærkere fagforening. Det har de kenyanske lærere i allerhøjeste grad brug for. Projektet blev heldigvis en succes.

Konklusionen på vores pilotprojekt er, at det tætte samarbejde med vores kenyanske kolleger er uhyre vigtigt, da vi på den måde kommer til at forstå de reelle problemer, landet har, og vores undervisning blev dermed relevant og brugbar for kursusdeltagerne. I forberedelsesfasen fortalte de os, hvad de havde brug for, og vi fortalte, hvad vi kunne byde på, så vi kunne planlægge og gennemføre kurserne i fællesskab. Udgangspunktet var deres behov og vilkår - med afsæt i vores pædagogiske og didaktiske kunnen. Vores kenyanske kolleger tog sig af de faglige områder, der lå uden for vores kompetencer. Kursusdeltagerne gav udtryk for stor glæde og nytte ved vores overvejelser om undervisningen samt den mere praktisk relaterede matematik, som vi stod for.

Per Kristensen er skolekonsulent i Hillerød Kommune