Mandag morgen. Alt synes at være, som det plejer i konferencecentret Albert Borchette. Embedsmænd, ulasteligt klædt i mørke habitter, flankeret af deres lige så ulasteligt klædte kvindelige kolleger i chikke spadseredragter, går hvileløst rundt. Som de plejer.

Sikkerhedskontrollen ved centrets indgang vidner om, at her kommer normalt vigtige folk. Indenfor sidder simultantolkene klar i deres glasbure. På med ørebøfferne. Fransk bliver til engelsk på kanal syv, mens en af habitterne taler. Som altid.

Men intet er, som det plejer.

Skoleelever fra 30 europæiske lande har invaderet Albert Borchette i anledning af Comenius-ugen. De har alle »sprogkasketter« på. Rød for engelsk, gul for tysk og blå for fransk. Børnene lader dog kasket være kasket og indhyller i stedet centret i en kakafonisk symfoni af gloser på deres modersmål.

Lokale 0A er tæt pakket med stande, tapetseret med plancher, tegninger og fotografier fra de forskellige Comenius-projekter. Danmark er nabo til Belgien, så heller ikke rent geografisk er alt, som det plejer at være.

»Hvad i alverden laver de børn her?« spørger to danske kvinder fra Fødevaredirektoratet.

De er i Albert Borchette for gud ved hvilken gang, men det er første gang, de ser børn i centret. Intet er i sandhed, som det plejer.

Tirsdag eftermiddag. Standene pilles ned. Snart er to dages belejring slut, og det kan atter blive hverdag i Albert Borchette-centret.

Som det plejer.

jabrahamsen@dlf.org