Egelund: Ministeren undviger inklusions-problemer
Undervisningsministeren er lige lovlig selektiv, når hun udvælger konklusionerne fra statusrapporterne om inklusionsindsatsen. Det mener Niels Egelund, der er en forskerne bag rapporterne. Han undrer sig samtidig over sammensætningen af ministerens ekspertgruppe.
"Jeg er skuffet over, at man piller det gode ud og fremhæver det, og så nævnes nogle af de problematiske ting en passant", lyder kritikken fra professor på DPU Niels Egelund oven på ministeriets offentliggørelse af hovedpointerne fra hans dokumentationsprojekts to statusrapporter om inklusion, der i går blev offentliggjort af Undervisningsministeriet.
For udfordringerne er mange, siger rapporterne. De konkluderer blandt andet, at færre kommuner øremærker penge til inklusion, lærerne får ingen eller ringe efteruddannelse til at håndtere de flere inkluderede elever og skolerne skærer samtidig på deres samlede skolebudgetter.
"Jeg synes, at det er underligt, at man ligefrem hører ministeren sige, at man har forskerrapporter, som er vanskelige at anvende. Det synes jeg altså er lidt mærkeligt. Jeg synes, at vi meget, meget tydeligt peger på, hvad det er, der befordrer en god inklusion, og hvad det er, der gør det modsatte", siger han.
Ifølge Dokumentationsprojektets konklusioner oplever lærerne generelt i dag store problemer med inklusionen, og det undrer langt fra Niels Egelund.
Læs også
-
Blokdage giver tid til fordybelse
-
”Det er enormt relevant og meget, meget vigtigt, at elever med funktions-nedsættelse også har plads i idrætstimerne”
-
Forældre til børn med særlige behov oplever, at børnene ikke får de bevilgede støttetimer
-
17-årig multihandicappet pige må tilbringe dagen i sin fars frisørsalon
"Der er ikke noget at sige til, at der er nogen, der føler sig lidt trætte. Først var der inklusionsloven, så lov 409 og så kom skolereformen. Det er virkelig ikke let".
