Sproglærer vil booste elevers ordforråd

Eleverne kender for få af de vigtigste ord på tysk, og det gør det svært for dem at læse på tysk. Sådan lyder det fra en gymnasielærer, der anbefaler en systematisk opbygning af elevernes ordforråd i folkeskolen.

Publiceret

4 GODE RÅD

1. Ordforråd. Forlagene bør i højere gradbygge tekster og forløb op omkring en systematiskordforrådstilegnelse. Når eleverne møder de højfrekvente ord,bliver teksterne mere tilgængelige for eleverne, og de kan læsemere, bedre og hurtigere.

2. Tal tysk.  Det er godt medkommunikative aktiviteter, fordi eleverne typisk får brugt dehyppigste ord igen og igen. Hvis du vil lyde som en tysker, skal dubruge de hyppigste tyske ord. Det er jo dem, tyskerne bruger.

3. Sjældne ord. Gloselisterne iudskolingens og gymnasiets tekster forleder eleverne til at tro, atordene på listen er de vigtigste ord at lære. Fortæl eleverne, atdisse ord kun står i gloserne, fordi de er så sjældne, at det ikkeforventes, at de kender dem. Brug derfor ikke tid på at trænedem.

4. Redskaber.  Træn højfrekvente ord ogchunks med ordkort og ordlister. Det kan være på papir ellerdigitalt via for eksempel quizlet eller quia, som mange lærereallerede bruger.

TEST DINE ELEVER

Elsebeth Bechmanns ordforrådstest kan findes gratis påderdiedas.dk, hvor det er muligt at lave både digitale og analogeudgaver af testene.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elevernes ordforråd efter grundskolen er for begrænset og for tilfældigt. Som tysklærer i gymnasiet oplever Elsebeth Bechmann enormt stor forskel på elevernes evne til at læse tyske tekster. Dét blev startskuddet til at interessere sig for, hvor godt et arsenal af tyske gloser hendes elever har med sig fra folkeskolen.

»Forskningen viser, at der er en stor sammenhæng mellem elevernes læseevne og antallet af ord, de kender. Problemet er, at der hverken findes nogen viden om, hvilke tyske ord eleverne kender, eller nogen systematik i, hvilke ord der er fokus på i undervisningen«, fortæller Elsebeth Bechmann, der har en master i fremmedsprogspædagogik.

For det er langtfra ligegyldigt, hvilke ord eleverne kender, lyder det fra Elsebeth ­Bechmann. Hun mener, at eleverne bør lære de ord, der optræder hyppigst i sproget, og derfor anbefaler hun, at tyskundervisningen i grundskolen bør have et større fokus på en frekvensbaseret ordforrådstilegnelse.

»De hyppigste ord udgør basen i ethvert sprog. Jeg har gennemført et ministudie, der viser, at hvis en elev kender de 500 hyppigste ord, vil eleven kunne forstå mellem 70 og 80 procent af ordene i enhver tysk tekst. Det er ikke nok til at forstå hele teksten, men man er godt i gang. For så skal eleverne kun bruge tid på at slå de sjældnere ord op«, forklarer hun.

Kun hver femte består test

I samarbejde med professor Norbert ­Schmitt fra University of Nottingham har Elsebeth Bechmann, der arbejder på Solrød Gymnasium, udviklet fem ordforrådstest. Testene kan måle, hvilke og hvor mange ord eleverne har med i bagagen fra folkeskolen. Og de foreløbige resultater er nedslående, fortæller hun.

»Jeg har afprøvet mine test på cirka 400 elever i gymnasiet, og i gennemsnit består kun cirka 20 procent af 1.g'erne den letteste test, der viser kendskab til de hyppigste 500 ord. Det er alarmerende lavt«, siger hun og understreger, at resultatet ikke nødvendigvis er udtryk for, at eleverne kender få ord, men de kender ikke de vigtigste.

Elsebeth Bechmann mener derfor, at der er behov for en struktureret opbygning af elevernes ordforråd. Og her mener hun, at forlagene spiller en stor rolle.

»Der findes mange spændende og appetitvækkende materialer. Men de indeholder ikke nødvendigvis de hyppigste ord. Forlagene burde i højere grad vælge og udvikle materialer ud fra, om eleverne møder de hyppigste ord, så de bliver gentaget fra tekst til tekst, og at der med tiden sker en progression, så de lærer flere og flere af de hyppigste ord. I dag virker det i højere grad til, at materialerne er udarbejdet med fokus på, at de skal være sjove«.

En opbygning omkring højfrekvente ord behøver dog ikke at gøre undervisningen mindre sjov og spændende, siger hun.

»Tysk skal som fag ikke kopiere kinesiskundervisningen, hvor man ofte begynder med at lære de 100 hyppigste tegn og derefter de næste 100 tegn. Eleverne skal i den tidlige tyskundervisning også lære farverne at kende og vide, hvordan man siger flodhest, selv om det ikke er blandt de hyppigste ord. Men vi kan godt lade os inspirere af systematikken«.

Elever skal læse mere

Elsebeth Bechmann anbefaler derudover, at der i tyskundervisningen generelt er større fokus på både opbygningen og vedligeholdelsen af elevernes ordforråd. Og det kan ske ved, at eleverne læser flere tekster på det ordforrådsniveau, de har, siger hun.

»I folkeskolen og i gymnasiet er der i dag stor vægt på, at der skal være spændende videoer og måske et par sange med i et emne. Det er også meget motiverende, men valget af den gode video virker ofte vigtigere end valget af et velegnet ordforråd. Det medfører, at eleverne godt kan bruge tid på et emne, hvor tekstmaterialets ordforråd hverken er stort eller højfrekvent. Det er sjovt, men eleverne får ikke opbygget et basisordforråd, som de kan bruge igen og igen«.

Forlag afviser kritik

Det er helt forkert at kalde forlagenes ordvalg for mere eller mindre tilfældigt. Sådan lyder reaktionen fra redaktionschef for Alineas fremmedsprogsredaktion Katrine Bruun Rørvig. Alinea og Gyldendal udgør de største forlag på skoleområdet.

»Vi arbejder supersystematisk med ordforrådet i vores udgivelser. Men det er rigtigt, at vores tysksystemer ikke kun fokuserer på de højfrekvente ord. Det er helt bevidst. For det er ikke nødvendigvis de ord, eleverne skal lære i grundskolen«, siger hun som svar på, at gymnasielærer med master i fremmedsprogspædagogik Elsebeth Bechmann mener, at forlagene bør arbejde systematisk med de højfrekvente ord.

Ifølge redaktionschefen er der nemlig forskel på de ord, en tysker oftest bruger, og de ord, en dansk folkeskoleelev skal lære i tysktimerne.

»Man har en kommunikativ tilgang i den danske grundskole, hvor man hele vejen hen mod prøven har som mål, at eleverne skal lære at kunne tale ud fra sig selv, for eksempel om deres fritidsinteresser og om familie. Det er et andet ordforråd, end en tysker vil bruge i dagligdagen«.

Katrine Bruun Rørvig understreger, at forlaget arbejder med løbende at udvide elevernes ordforråd.

»Vores materialer bygger hele tiden oven på det, eleverne har lært, og udvider fraser eller chunks, så der er en tydelig progression igennem grundsystemerne. Og vores nyeste engelsksystem arbejder faktisk helt systematisk med genkendelse af de 100 hyppigste ord, fordi der er andre og højere krav til engelsk«, fortæller hun.

Powered by Labrador CMS