Lektor og ph.d. Jette Reuss Schmidts forsknings- og udviklingsarbejde ligger hovedsageligt inden for den kritiske naturfagsdidaktik.
Lektor og ph.d. Jette Reuss Schmidts forsknings- og udviklingsarbejde ligger hovedsageligt inden for den kritiske naturfagsdidaktik.

Forsker: Fonde styrer naturfagene

De mange penge fra filantropiske fonde til naturfagsundervisningen betyder, at lærerne og didaktikerne har mistet kontrollen over fagets udvikling. ”Vi mangler ’frie midler’ til at udvikle naturfagene”, siger lektor og ph.d. Jette Reuss Schmidt.

Publiceret

FONDE STØTTER STEMIFICERING

Mange naturfagsprojekter, der kan relateres til enStem-strategi, understøttet af fonde:

EiS, Leaps, High Five Girls, Life - læringscenter, First LegoLeague, Engineering Day, Girls Engineering Day, Ultra:Bit,Teknologiforståelse, Naturfagsmaraton, DanskNaturvidenskabsfestival, Edison, Eksperimentarium, Lego EducationCenter, Lego Mindstorm, Novo Science Ambassadører, Book en Ekspert,Engineering Ambassadører, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter,Danfoss Uni- verse, Grundfos og Naturvidenskabernes Hus, YoungEnergy Quest, Science-kommuner og projekter under temaet YoungEnterprise.

Kilde: Kapitlet "STEMificering og fondesfilantropistrategier" af Jette Reuss Schmidt i bogen "Naturfag i etspændingsfelt" af Steffen Elmose (redaktør), Dafolo, 2021.

Jette Reuss Schmidt er bekymret for et for ensidigt fokus på ingeniør- og teknikdelen i fondenes projekter.
Jette Reuss Schmidt er bekymret for et for ensidigt fokus på ingeniør- og teknikdelen i fondenes projekter.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der var engang, hvor almennyttige fonde var noget, der var etableret af en velmenende rigmand, som dels ville sikre sig et godt eftermæle, dels gøre noget godt for samfundet.

Så hvis en biologilærer havde en god ide til et projekt, hun kunne lave med sine elever, eller hvis skolelederen syntes, at fysiklokalet trængte til en renovering, så skrev de en ansøgning og sendte den til fonden.

Fonden besluttede så, om man ville støtte ideen, og hvis svaret var ja, fik skolen en pose penge, og eleverne fik et nyt faglokale, nogle materialer til biologiprojektet eller noget andet fedt.

Vi har hånden  på roret

Sådan er det ikke mere, fortæller Jette Reuss Schmidt, lektor på UC Nordjylland.

Hun forsker hovedsageligt i den kritiske naturfagsdidaktik og undersøger, hvem der definerer naturfagsundervisningen i Danmark. Med afsæt i internationalt forskningsarbejde har hun blandt andet undersøgt den økonomiske elites indflydelse på Stem-uddannelserne, herunder de store fondes indflydelse på naturfagene i folkeskolen.

"Det er typisk gået fra, at man søgte midler til en ide, man selv havde, til at fondene er meget mere styrende i forhold til projektets indhold, ja, faktisk i mange tilfælde selv udvikler projektet", siger hun.

"Så kan man så søge om at komme med til at lave lige netop det, de gerne vil".

I dag giver fondene typisk penge til projekter, der er præget af den såkaldte Stem-tænkning, hvor naturfagene er integreret i hinanden, viser Jette Reuss Schmidts forskning. Hun nævner blandt andet Leaps-skolerne som et sådant projekt. Se boks side 22.

"Det er der mange spændende aspekter i, men hvis man ser på naturfagene enkeltvis, så er det forskellige måder at spørge ind til virkeligheden på - nogle gange med konflikter mellem fagene. Og den måde at spørge ind til virkeligheden på går tabt, hvis Stem-tænkningen dominerer for meget", siger hun.

Efterlyser frie midler til projekter

Ifølge en kortlægning fra Undervisningsministeriet i december 2018 har fem store fonde øremærket næsten tre milliarder kroner til Stem-relaterede projekter inden for grundskolen. Dertil kommer en række projekter støttet af mindre fonde.

Jette Reuss Schmidt understreger, at fondene kommer med en masse gode projekter til både folkeskole og læreruddannelse.

Det siger naturfagene 

Men problemet opstår, fordi der er så mange fondsfinansierede projekter, og fordi fondene har ændret den måde, de uddeler pengene på, mener hun:

"Man er i høj grad gået væk fra armslængdeprincippet til at være mere styrende. Det betyder, at det bliver fondene frem for didaktiske miljøer, som kommer til at styre, hvad der skal udvikles i læreruddannelsens og folkeskolens naturfag".

Derfor efterlyser Jette Reuss Schmidt et fagligt miljø, som parallelt med fondene kunne uddele penge til de ideer, der skal udvikle naturfagsundervisningen.

"Det ville være dejligt med nogle frie midler, som man kunne søge uafhængigt af fondene, ligesom man har frie forskningsmidler til den grundforskning, der ikke lige kan omsættes til produkter, der kan sælges. Det er en helt parallel problemstilling. Det er jo mange milliarder, de forskellige fonde skyder i skolernes naturfag. Hvis bare lidt af de penge kom ud i folkeskolen som frie midler, ville de kunne gøre gavn på en helt anden måde".

"Vi har ikke sådan et forum, og det synes jeg er et kæmpe problem. Et velfungerende naturfagsdidaktisk fagmiljø skulle være et sted, hvor lærerne selv kunne byde ind med de ideer, der er opstået i deres praksis i folkeskolen eller på læreruddannelsen".

Stemificering har ramt den danske skole

Både begrebet Stem og det, Jette Reuss Schmidt kalder for stemificering, stammer fra USA.

Stem er en forkortelse for science, technology, engineering og math og bruges som en samlebetegnelse i mange sammenhænge, for eksempel Stem-fag eller Stem-virksomheder.

I 1958 blev USA ramt af det såkaldte Sputnik-chok, da Sovjetunionen fik en satellit i omløb om jorden, længe før USA var i stand til at gøre noget lignende.

Det fik den daværende amerikanske præsident Eisenhower til at skrue kraftigt op for den naturvidenskabelige undervisning i grundskolen ud fra den tankegang, at der måtte være noget galt i det amerikanske skolesystem, hvis Sovjetunionen var teknologisk foran USA, som opsendelsen af Sputnik 1 indikerede.

Forskningsprojekt: OECD var oprindeligt selv imod Pisa

Eisenhowers initiativ var imidlertid ikke nok til at forhindre, at USA i 1980'erne og igen i 00'erne klarede sig skidt i internationale sammenligninger af elevers naturvidenskabelige kunnen.

Ifølge Jette Reuss Schmidt affødte det nye initiativer, der dels skulle styrke naturfagligheden, dels skulle træne skoleeleverne i innovation og gøre dem konkurrencedygtige på et internationalt arbejdsmarked.

Det er den udvikling, Jette Reuss Schmidt kalder stemificering, og den har efter hendes opfattelse smittet kraftigt af på de projekter, filantropiske fonde støtter. Og der er flere problemer forbundet med at lade Stem-tænkningen fylde for meget i undervisningen, mener hun.

"I praksis kommer teknologi- og ingeniørdelene ofte til at fylde på bekostning af fysik, kemi og så videre. Og teknologi er i denne sammenhæng næsten altid lig med digital teknologi. Så bliver naturfag altså et meget begrænset fagområde frem for en række fag, som åbner verden for eleverne".

Jette Reuss Schmidt frygter, at udviklingen vil trænge den naturfaglige dannelse i baggrunden til fordel for projekter, hvis egentlige formål er at præge eleverne i retning af at vælge en Stem-uddannelse. Og helst en inden for ingeniør- eller it-området. 

"Mange af fondenes projekter handler dybest set om, at eleverne skal gennemføre et projekt ved at forbedre noget eller innovere, og igen, det er der intet galt med. Men man skal også lære naturen at kende på dens egne præmisser. Få naturfaglig dannelse, simpelthen. Det kan godt være, at fondene siger, at de vægter naturfaglig dannelse, men mange gange ligger der en klar understrøm af, at projekterne skal få eleverne i retning af en naturvidenskabelig uddannelse".

Værn om dannelsen

De filantropiske fonde støtter typisk projektbaseret undervisning. Også det er Jette Reuss Schmidt kritisk over for:

"Der er intet galt med projektorienteret undervisning, men det skal ikke være det eneste, eleverne oplever. Mangfoldigheden i undervisningen er vigtig. Eleverne skal opleve, at der er mange forskellige tilgange til undervisningen".

Det er kendetegnende for mange af de fondsstyrede projekter, at man bliver inspireret af en amerikansk tankegang, siger Jette Reuss Schmidt.

"Hele stemificeringen er jo en amerikansk trend, som nu har nået Danmark, og jeg synes, man tager den til sig lidt for ukritisk. I Danmark har vi en tradition for at bygge vores skoler på det, man kan kalde den kontinentale dannelsestænkning, hvor læreren har stor autonomi i forhold til valg af fagligt indhold og metode. I den angelsaksiske tradition er det en succes, når læreren bliver en facilitator, som hjælper eleverne frem til centralt fastlagte læringsmål. I den kontinentale pædagogiske tænkning er læreren meget mere end det".

Powered by Labrador CMS