Forskning Pisa
1   39

Forskningsprojekt: OECD var oprindeligt selv imod Pisa

Det er useriøst at udvikle konkrete indikatorer til at sammenligne verdens uddannelsessystemer med. Sådan var holdningen oprindeligt i OECD, der står bag Pisa, ifølge et stort dansk forskningsprojekt.

"Education is too important to be left to the educators"

Sådan blev der sagt på OECD's allerførste konference om uddannelse tilbage 1961.

Artiklen fortsætter under banneret

Siden har OECD - den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling - haft massiv betydning for, hvad der i Danmark og globalt set vurderes som god uddannelse og undervisning.

OECD har ingen formel magt over sine medlemslande. Alligevel har organisationen siddet tungt på den globale definition af, hvad god uddannelse er, og hvilke kompetencer der er vigtige i forhold til fremtidens arbejdsmarked.

Men hvordan er det kommet dertil, og hvad har OECD's betydning gjort ved det globale syn på uddannelse?

Det undersøger et stort dansk forskningsprojekt på Aalborg Universitet. Projektet er treårigt og tog sin begyndelse ved årets begyndelse sidste år. I dag bliver nogle af de foreløbige resultater præsenteret ved et arrangement på Aalborg Universitet.

OECD blev presset til at udvikle PISA

Selvom projektet kun er omkring halvvejs, har den historiske analyse allerede givet nogle interessante svar.

Overraskende nok viser det sig nemlig, at der var en udbredt modvilje i OECD imod at udvikle indikatorer, som gør det muligt at sammenligne uddannelsessystemer.

"Baggrunden for Pisa er meget farverig", lyder det fra lektor ved Aalborg Universitet Christian Ydesen.

Den historiske analyse viser, at USA spillede en helt afgørende rolle. Tilbage i 1980'erne truede USA med at trække sin økonomiske støtte til OECD. Kravet fra USA var, at OECD skulle udvikle nogle globale indikatorer - ellers ville USA trække sig.

"Presset fra USA skyldtes, at der under Ronald Reagan i 1983 kom en rapport, der hed 'A nation at risk', som i bund og grund konkluderede, at USA ville tabe den kolde krig, hvis ikke landet gjorde noget ved sit uddannelsessystem. Så nu var det bare med at komme op i gear", fortæller Christian Ydesen.

Ordren blev ikke vel modtaget i OECD.

"De syntes faktisk, at det var decideret useriøst, fordi indikatorerne jo ikke tager højde for konteksten. Men de blev altså banket på plads", fortæller han.

Laver enorm database om OECD

Når forskningsprojektet ligger endeligt klar, vil det bestå af en kæmpemæssig database, der viser, hvordan nye tiltag og visioner i OECD har påvirket synet på uddannelse i en række lande.

"Vi indledte projektet med at tage ned til OECD's arkiv i Paris, hvor vi kiggede på en masse dokumenter, og siden har vi også indsamlet nationale arkiver fra de lande, vi kigger på", fortæller leder af forskningsprojektet lektor ved Institut for Filosofi og Læring ved Aalborg Universitet Christian Ydesen.

I Danmark har forskerne været en tur på Rigsarkivet, hvor de blandt andet har indsamlet notater, der giver indsigt i, hvordan nye tiltag er blevet taget imod og vurderet af embedsmænd i Undervisningsministeriet igennem tiden.

"Alle data lægger vi ind i en database, der giver mulighed for at spore, hvordan initiativer fra OECD er blevet modtaget i de forskellige lande", forklarer Christian Ydesen.

OECD kæmper hårdt for sin førende position

Forskerne er endnu ikke nået langt med at undersøge, hvordan OECD har påvirket de enkelte lande. Men analysen viser, at OECD allerede meget tidligt fik betydning i Danmark.

"Arkiverne viser, at de danske embedsmænd i 1960'erne har skrevet, at 'nu beder OECD om en hel masse data om vores skolesystem, så må vi hellere få os et statistisk kontor'. Så det var på direkte anledning af OECD. Det er et eksempel på, at OECD normsætter, og så retter landene ind, selvom OECD ikke har nogen formel magt".

Den historiske analyse viser også, hvordan OECD igennem årene har forsøgt at fastholde sin position som den førende organisation til at levere løsninger og målinger, som politikere verden over lytter til og retter sig efter.

Og her har den helt store konkurrent især været Unesco, der er FN's organisation for blandt andet uddannelse. Et internt dokument viser eksempelvis, at Unesco har kaldt konkurrencen med OECD for en 'Life or death struggle".

"Det er tydeligt, at Unesco undervejs har været overordentlig presset af OECD, der jo valgte at have hovedkvarter i Paris ligesom Unesco", fortæller Christian Ydesen

Konkurrencen fører til flere Pisa'er

Konkurrencen er ifølge lektoren også årsagen til, at OECD løbende udvider sin portefølje af sammenligningsprogrammer.

Siden Pisa første gang sammenlignede elever på tværs af en lang række lande tilbage i 2000, er antallet af testområder udvidet betragteligt. Og ved næste omgang Pisa-test i 2021 kan eleverne se frem til også at få testet deres færdigheder i at tænke kreativt.

I perioden har OECD også udviklet en række andre sammenligningsprogrammer.

"De forsøger hele tiden at udvikle deres produkter, så det er dem, der har løsningerne. Nu er der Pisa for Development, som er til udviklingslande. Der er også Pisa for Schools, hvor det er skoler, der køber sig til at blive benchmarket direkte i forhold til OECD. Det er helt uden om de nationale myndigheder. Og så er der også Pisa for 5-year-olds, som nogen kalder for Baby Pisa".

Landene kan ikke komme ud af PISA

Selvom der har gennem årene har været massiv kritik af især Pisa, oplever Christian Ydesen, at medlemslandene nærmest hænger fast ved Pisa og OECD.

"Det er som om, landene ikke kan komme ud af det. Det er som en supertanker, der bare sejler derudaf. Man tør ikke melde sig ud på grund af konkurrencetænkningen. Man har brug for at kunne sige; Hvordan ligger vi i forhold til andre? Det er en meget, meget stærk fortælling".

Som eksempel peger han på, at daværende undervisningsminister Christine Antorini i 2013 sagde, at nu skulle det være slut med at offentliggøre Danmarks placering på Pisa-ranglisten. Den holdning holdt imidlertid kun fire dage.   

"Og det glemte man hurtigt. Det er sådan en fear-of-falling-behind, der driver uddannelsespolitikken", siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ