Skolechefen:
 Skoleledelse er både pædagogik og økonomi

Skolechef Per Viggo Larsen indførte ny skolestruktur og en ny økonomisk model. Han siger, at modellen sikrer, at børnene får det samme beløb, både når antallet af elever går op – og når det går ned.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da Per Viggo Larsen tiltrådte som skolechef i Syddjurs Kommune den 15. november 2015, var der udsigt til et 2016 med to store politisk bestilte projekter: ny skolestruktur og en ny økonomisk tildelingsmodel. Og derudover et arbejde med at få skolereformens intention om at gøre »alle børn så dygtige som muligt« ført ud i livet.

Den nytiltrådte skolechef kan godt se en idé i et tildelingssystem, hvor pengene følger barnet:

»En børneafhængig tildelingsmodel gør, at børnene får det samme beløb - både når det går op og ned i antallet af elever. Og det er en udfordring i Syddjurs Kommune, fordi vi ligger i en del af landet, hvor det går nedad, og i 2018-2019 kommer det faldende børnetal til for alvor at slå igennem«, siger Per Viggo Larsen.

"Jeg fik at vide, at jeg skulle glemme pædagogikken og tænke i økonomi" 

Han fortæller, at det kom bag på ham, at Morten Fjord valgte at sige op, og fortæller om forløbet:

»Modtagelsen af opsigelsen fra Morten Fjord overraskede mig, da jeg oplevede ham som en dygtig pædagogisk funderet leder«, siger Per Viggo Larsen. Han fortæller om et møde med skolelederne i kommunen den 1. november:

Normalt er der god energi på møderne - men den 1. november blev han opmærksom på, at noget var anderledes. Morten Fjord sendte efterfølgende en beskrivelse af problemerne: Større centralisering og økonomiske udfordringer på grund af den nye tildelingsmodel var nogle af problemerne.

»Det var et godt oplæg til debat, så jeg indkalder ledelsen til et møde den 16. november. For at drøfte: Hvad er status på det her? Og hvordan kan vi sammen sætte fokus på at løse nogle af de her problemstillinger, som de med rette oplever, de har?« siger Per Viggo Larsen.

Fra hans bord er det ikke et uoverstigeligt problem, at Kolind Centralskole i december lå på et minus på omkring 400.000 kroner - i januar 2017 blev kassen gjort op, og det endelige resultat var minus 270.000 kroner. Skolens samlede budget er på 27 millioner kroner, og i 2014 endte de med et minus på godt 200.000 kroner og i 2015 et plus på 230.000 kroner.

»Men vi skal i første omgang gøre, hvad vi kan for at løse opgaven inden for skolens egen økonomiske ramme. I Syddjurs Kommune har man som skoleleder stor rådighed over økonomien til at ansætte de personaler, der er brug for, og flytte rundt til de indsatser, der skal til. Man har faktisk et stort ledelsesmæssigt rum til at agere - inden for den decentrale styringsmodel, der er i kommunen«, siger Per Viggo Larsen.

Morten Fjord fortæller, at det for ham var afgørende, at hans foresatte, Per Viggo Larsen, opfordrede ham til at parkere den pædagogiske udvikling og i stedet skaffe et økonomisk råderum, en besked, der blev givet på mødet den 16. november.

»Mit budskab til skolens ledelse er på mødet den 16. november, at de som ledelse er nødt til at skaffe sig et økonomisk råderum, så de kan investere og skabe det pædagogiske råderum, som de har brug for«, siger Per Viggo Larsen og fortsætter:

»Som leder skal man kunne håndtere den pædagogiske udvikling og styre driften og økonomien. Man er nødt til at kigge på økonomien - bruger vi pengene fornuftigt? Kan vi gøre det på en anden måde?« siger Per Viggo Larsen.

I Vordingborg er inklusion og heldagsskole nu hverdag 

Når man laver en økonomisk tildelingsmodel, hvor pengene følger barnet, er det dyrt at have lave klassekvotienter, derfor opfordrede skolechefen til at tage på inspirationstur til Molsskolen, hvor de har løst lignende udfordringer ved at arbejde med andre holdstørrelser og klassestrukturer.

Skoleleder Morten Fjord uddyber, at det for ham handler dels om den økonomiske tildelingsmodel, dels om en mere datadrevet hverdag, hvor elevernes læring bliver gjort op i regneark, som var de enheder i et regnskab:

»Økonomien er en del af problemet, der bare vil vokse. Et andet mindst lige så vigtigt aspekt er en fuldstændig datafiksering, der flytter fokus fra det reelle, nemlig: Hvorfor er det, at vi driver skole? Vi har kørt folkeskolens formålsparagraf og dannelsen ud på et sidespor, og folkeskolereformens dagsorden har overtaget og dermed også et datafokus, hvor børnene hele tiden skal måles og vejes«, fortæller Morten Fjord.