Finland kæmper for at holde førerpositionen

Besparelser og nedadgående Pisa-resultater. Det er virkeligheden for de finske Pisa-dukse. Nu introduceres de nye nationale læseplaner, der skal sikre, at eleverne fortsat kan klare fremtidens udfordringer med 
kryds og slange.

Publiceret
"Jeg tror ikke, at I kan få den virkelige forbedring, som jeres børn, læerre og familier har brug for, ved at prøve at blive bedre i Pisa", siger den finske forsker Pasi Sahlberg.
"Jeg tror ikke, at I kan få den virkelige forbedring, som jeres børn, læerre og familier har brug for, ved at prøve at blive bedre i Pisa", siger den finske forsker Pasi Sahlberg.

Det sker der også med den finskeskole

• Der skal satses på trivsel mentalt som fysisk. Derfor indføresén times idræt om dagen. Fremmedsprog opprioriteres. Som etregionalt forsøg får nogle elever første fremmedsprog i 1.klasse.

• Større fokus på digitalisering og tværfaglighed. Der afsætteset større millionbeløb til læreruddannelsen og efteruddannelse.Efteruddannelsen skal ifølge lærerformanden bruges på at klædelærerne på til det øgede fokus på it i undervisningen.

Finlands Pisa-dyk

2006

Matematik

1. Kinesiske Taipei 549

2. Finland 548

3. Hongkong Kina 547

4. Korea 547

5. Schweiz 527

15. Danmark 513

21. Sverige 502

29. Norge 490

Læsning

1. Korea 556

2. Finland 547

3. Hongkong Kina 536

4. Canada 527

5. New Zealand 521

10. Sverige 507

19. Danmark 494

25. Norge 484

Naturfag

1. Finland 563

2. Hongkong Kina 542

3. Canada 534

4. Kinesiske Taipei 532

5. Estland 531

22. Sverige 503

24. Danmark 496

33. Norge 487

2012

Matematik

1. Shanghai 613

2. Singapore 573

3. Hongkong 561

4. Kinesiske Taipei 560

5. Korea 554

12. Finland 519

22. Danmark 500

30. Norge 489

38. Sverige 478

Læsning

1. Shanghai 570

2. Hongkong 545

3. Singapore 542

4. Japan 538

5. Korea 536

6. Finland 524

22. Norge 504

25. Danmark 496

36. Sverige 483

Naturfag

1. Shanghai 580

2. Hongkong 555

3. Singapore 551

4. Japan 547

5. Finland 545

27. Danmark 498

31. Norge 495

38. Sverige 485

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»De gyldne dage er ovre«.

Sådan skrev et finsk medie december 2013. Siden de første Pisa-resultater fra 2001 placerede Finland på det globale skolelandkort med resultater, der kunne måle sig med de bedste asiatiske lande, har Finland kunnet bryste sig af at være Europas ubestridte Pisa-konge. Men kurven er vendt.

I perioden 2006 til 2012 har Finland oplevet et markant dyk inden for læsning, matematik og naturfag. Størst er dykket i matematik med et fald på ti placeringer fra en andenplads i 2006 til en placering som nummer 12 i 2012 overgået af de europæiske lande Liechtenstein, Schweitz, Holland og Estland. På læsefronten og i naturfag lykkes det trods et fald stadig Finland at holde resten af Europa under sig. Pisa-tilbagegangen understøttes af landets interne testresultater. Og det sker, samtidig med at landets nye regering trækker store besparelser hen over hele uddannelsessektoren. Det får alarmklokkerne til at ringe.

»Vi har haft økonomiske udfordringer i 100 år, men man har aldrig skåret på uddannelse før«, lyder det fra formand for den finske lærerforening OAJ Olli Luukkainen. Han er helt overbevist om, at besparelserne vil føre til yderligere Pisa-dyk. »Når man skærer i resurserne, vil niveauet i den finske uddannelse falde. Vi vil se det i næste Pisa-måling og de næste igen«.

Lærere udvikler selv læseplaner

Siden december 2014 har lærerne ude på skolerne arbejdet på at udvikle specifikke læseplaner, der følger linjerne fra de nye nationale læseplaner. For en national læseplan består kun af brede mål. Hvordan de praktiseres i undervisningen, er op til lærerne at bestemme, fortæller lektor på læreruddannelsen på Helsinki Universitet Heidi Krzywacki.

»Skolerne har stor indflydelse på, hvordan de arbejder. De nationale læseplaner er meget brede. Det er mest af alt en guideline for hele skolesystemet. For eksempel er antallet af sider til matematik på omkring ni, og det er for alle ni år, eleverne har undervisningspligt«.

Hun forklarer, at den nationale læseplan er opbygget i tre blokke med overordnede mål for 1.-2., 3.-6. og 7.-9. klasse, og herfra er det op tillærerne at udvælge, hvad eleverne skal læse i løbet af de enkelte år.

Forsker: Fornuftigt med nye læseplaner

Ifølge projektlederen bag arbejdet med nye forenklede Fælles Mål, forskningsleder på Via University College Andreas Rasch-Christensen, er den nye finske læseplan et godt modtræk til Pisa-tilbagegangen.

»Der sker ikke en revolution med skolen med den nye læseplan, og det er set fra mit perspektiv ganske sundt. Man kunne ellers falde i den grøft efter deres fald i Pisa. Men det er ganske sundt at have is i maven«, siger han.

Ifølge den danske forskningschef følger de nye finske læseplaner en generel international udvikling, hvor der er fokus på bestemte færdigheder, som går igen på tværs af fagene: At løse problemer, kommunikere og være entreprenante.

»Man kan sige, at England ligger i den ene ende af skalaen. Her gør en konservativ regering helt op med kompetencemål og går tilbage til noget, der ligner en kanoniseret viden for fagene. I den anden ende har man måske Ontario, hvor fagene har mistet deres egen ret, men alene er midler til at sikre kompetencer og læring. Danmark og Finland ligger i midten og har fortsat fagene som grundpiller, men også fokus på kompetencer og læring. Finland har i sit nye curriculum mere fokus på det tværfaglige end tidligere, men det er afbalanceret, andre lande går mere radikalt til værks«.

Andreas Rasch-Christensen mener, at Danmark kan lære af måden, Finland implementerer en ny læseplan på med mere lærerinddragelse og knap så markante ændringer.

»Det at sikre en inddragelse af lærerne hele vejen igennem er afgørende for, om en reform kan få en gennemslagskraft, og så gælder det heller ikke om at forandre hele skolen fra start til slut. Dér kunne man have tænkt anderledes med den danske reform i stedet for at indføre alle elementer fra dag ét. Det lykkes aldrig. Så hvis man skal være lidt flabet, så handler det om, at finnerne har haft lidt mere omtanke«.

Powered by Labrador CMS