Det læste I på det nye folkeskolen.dk: Tiktok-trend og Søndervangskolen hittede

Det er sommerferie og tid til at gøre status over et forår, hvor coronaen endelig slap taget i skolen, og hvor folkeskolen.dk fik ny platform. Se, hvad læserne klikkede på.

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolen.dk gik i luften i helt nye klæder den 7. marts i år. Vi håber, I kan lide det nye, moderniserede look, der matcher det trykte fagblads design.

Det nye medie er også skabt til at vises på den mobil, hvor de fleste efterhånden ser indholdet. Mere end seks ud af ti kommer til folkeskolen.dk via mobilen.

Vi er dog også klar over, at det nye har medført ændringer, som er blevet kritiseret. Først og fremmest nedlæggelsen af brugerprofilerne på det gamle folkeskolen.dk

Det betyder dels, at man skal oprette en ny kommentar-bruger, hvis man vil kommentere artikler og indlæg, dels at de gamle kommentarer desværre ikke har kunnet flyttes med til det nye site. Ind til videre kan de gamle kommentarer findes på rette plads på en arkivversion af det gamle site, old.folkeskolen.dk

For bloggere, anmeldere og andre faste skribenter har det nye system, Labrador, givet mange nye muligheder. Men selvfølgelig også de udfordringer, som ofte følger med flere muligheder. Vi arbejder også hen over sommeren på at forbedre præsentationen af de enkelte blogs.

I en periode kunne vi ikke følge besøgstallene på bloggene – det er rettet op nu, men det betyder, at nedenstående liste over mest læste blogindlæg er en smule usikker.

De samlede besøgstal er tilbage på sidste sommers niveau – men ikke på det ekstremt høje niveau fra de måneder, hvor der omtrent dagligt kom nye coronaretningslinjer i skolen. Hver måned klikker omkring 140.000 sig ind på folkeskolen.dk.

Heldigvis er det indholdet, som I er mest interesserede i. Og nu er der efter corona igen blevet overskud til at diskutere pædagogik, didaktik og – som det ses af listen over mest læste artikler - forældresamarbejde.

Listen er også præget af, at Folkeskolens journalist Sebastian Bjerril har fastholdt fokus på arbejdsmiljøet på den skandaleombruste Søndervangskolen, og Andreas Brøns Riise har beskrevet en nye Tiktok-trend, hvor skoleelever filmer deres lærers forvirring, når hele klassen pludselig ligger ind over bordene og ’sover’.

Mest læste artikler siden nytår:

1. Politikere bøjer sig for pres og mindsker antallet af prøver til sommer

2. Søndervangslærer optog sin egen fyringssamtale: Så gik ledelsen af

3. Skiftede fra privat- til folkeskole: ”Det er ikke fair, jeg får 1000 kr. mere i løn for samme arbejde”

4. Børnehaveklasseleder fangede forældre og elever med aprilsnar

5. Minister: Skoler må gerne sende elever hjem til onlineundervisning

6. Forsker: Skal forældre virkelig bruge fire-fem fridage om året på skolearrangementer?

7. Eksamen i dansk og matematik ligger på stor muslimsk helligdag: "Virker usympatisk" (denne artikel om en lærers blogindlæg blev delt på Ekstra Bladets Nationen i en version, hvor det slet ikke kom frem, at lærerens pointe var, at eftersom mange prøver i år var coronaaflyst, var der allerede ledige prøvedatoer i kalenderen, som ikke ramte sammen med Eid-festen)

8. Bombe under Nota: Dømt til at betale over 50 millioner for udlån af digitale bøger

9. Ny trend breder sig på sociale medier: Læreren bliver filmet i smug

10. Cand.pæd.: PPR har ansvaret for at tage relationen til forældre med udfordrede børn på sig

Mest læste læserindlæg siden nytår:

1. Dorthe B. Clausen: ”Min mor gider ikke have flere beskeder fra dig” (på Facebook havde en del fået indtryk af, at der var tale om en artikel, hvor en lærer havde henvendt sig til sit fagblad med vrede og forargelse over en bestemt families ageren i forhold til skolen. Det er absolut ikke tilfældet! Det er derimod et blogindlæg fra hverdagen med en helt typisk og normal oplevelse, som giver anledning til nogle tanker, som en børnehaveklasseleder var så sød at dele med andre.)

2. Heidi Macdams: Er jeg en forræder?

3. Morten Korsbakke Sørensen: De bedste og dem, der ikke gør det godt nok

4. Mette Mellerup: Åbent brev til Børne- og undervisningsminister

5. Morten Korsbakke Sørensen: Alkoholfri sidste skoledag i Silkeborg var et kæmpe hit - eller hvad?

6. Charlotte Papsø: At være syg på den godkendte måde

7. Anders Thorsen: Har du et problem? Bare rolig, skolen fikser den!

8. Maria Roneklindt: ”Det er jo bare en forkølelse”

9. Mette Mellerup: 2. åbne brev til Børne- og undervisningsminister

God sommer

Redaktionen har lukket i juli og er tilbage med friske nyheder den 1. august. Fagbladet Folkeskolen udkommer næste gang 18. august.

10. Morten Rudfeld Henriksen: Hjælp mig med at lægge pres på vores regering

Lidt at grine af – mest læste fra Uskolet:

1. Elev overvejer at gå på nedsat tid efter sommerferien

2. Retning af skriftlige opgaver er det værste: Her er 11 tips

3. Ny, handy guide inddeler skolebørn i 241 elevtyper, der skal lette lærernes inklusionsarbejde