Bombe under Nota: Dømt til at betale over 50 millioner for udlån af digitale bøger

En tvist om betaling for udlån af lyd- og e-bøger er endt i et klart nederlag til Nota, som nu skal efterbetale over 50 millioner kroner. Afgørelsen gør det betydeligt dyrere for nationalbiblioteket at opretholde sit udlånsniveau. Samtidig skaber en kommende lov en usikker fremtid.

Publiceret Senest opdateret

Historisk har Nota haft synshandicappede som primær målgruppe, men i takt med at ordblinde og andre handicapgrupper med læsevanskeligheder har fået adgang til Nota, har nationalbiblioteket haft en kraftig vækst. Samtidig er det kommercielle marked for digitale bøger vokset markant. Hvor forlagene tidligere kun udgav trykte bøger og måske et par lydbøger på kassettebånd, tilbyder de i dag både lyd- og e-bøger.

Kombinationen af Notas vækst, udviklingen på det kommercielle marked og en lovændring fik Danske Forlag, forfatterforeningerne og Copydan Tekst og Node, som fordeler vederlag videre til rettighedshavere, til at indlede forhandlinger med Nota om, hvad biblioteket skal betale for at låne digitale bøger ud.

”Afgørelsen er vigtig, fordi den fastslår, at forlag og forfattere har ret til et rimeligt vederlag fra staten, når litteraturen stilles gratis til rådighed”, siger Christine Bødtcher-Hansen, direktør hos Danske Forlag.
”Afgørelsen er vigtig, fordi den fastslår, at forlag og forfattere har ret til et rimeligt vederlag fra staten, når litteraturen stilles gratis til rådighed”, siger Christine Bødtcher-Hansen, direktør hos Danske Forlag.

”Nota havde aftaler med nogle forlag om konkrete udgivelser, men foranlediget af et EU-direktiv trådte en ny lov i kraft i oktober 2018, så det blev muligt at lave en kollektiv aftale for lyd- og e-bøger med Copydan Tekst og Node”, siger direktør Christine Bødtcher-Hansen fra Danske Forlag.

Forlag og forfattere har fået medhold

I forhandlingerne viste det sig hurtigt, at Nota og repræsentanterne for forlag og forfatter stod langt fra hinanden.

Om Nota

Nato er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, som producerer lydbøger, e-bøger og bøger på punktskrift til mennesker, der ikke læser almindelig trykt tekst

”Rettighedshaverne mente, at udlån hos Nota skulle honoreres som almindelige biblioteksudlån, mens Nota ville betale et engangsbeløb ved 150 udlån. Vi blev enige om, at vi stod for langt fra hinanden, og derfor besluttede vi i fællesskab at bede Ophavsretslicensnævnet afgøre spørgsmålet”, fortæller Christine Bødtcher-Hansen.

Nævnet gav forlag og forfattere 100 procent medhold, og derfor skal Nota betale 12 kroner pr. udlån, når værket er udgivet i et tilgængeligt format på det kommercielle marked, så bogen både kan læses af almene læsere og af syns- og læsehandicappede. Hvis værket ikke er udgivet i et tilgængeligt format, må Nota selv digitalisere det og kan derfor nøjes med at betale syv kroner pr. udlån.

Tarifferne gælder med tilbagevirkende kraft for udlån fra 11. oktober 2018. Det var den dag, loven, som har banet vej for en kollektiv aftale om prisen for udlån af lyd- og e-bøger, trådte i kraft.

”Afgørelsen er vigtig, fordi den fastslår, at forlag og forfattere har ret til et rimeligt vederlag fra staten, når litteraturen stilles gratis til rådighed”, siger Christine Bødtcher-Hansen.

Nota har ikke 50 millioner på kistebunden

Netop i dag mødes Nota og Copydan for at finde ud af, hvor meget Nota skylder forlag og forfattere. Kravet fra Copydan lyder på over 50 millioner kroner.

”Stemningen er god, for begge parter er interesserede i at afslutte det her, så jeg håber, det går relativt hurtigt. Det er ikke en forhandling, men et spørgsmål om at finde det korrekte beløb, vi skal betale, så Rigsrevisionen ikke kan tage os i at have begået fejl”, siger Michael Karvø, konstitueret direktør i Nota.

Nota har allerede betalt noget for udlån af digitale bøger i henhold til de individuelle aftaler, biblioteket har haft med diverse forlag, så de penge skal trækkes fra. Derudover skal det gøres op, hvor stor en del af udlånet, der har bestået af henholdsvis digitaliserede bøger fra forlagene og bøger, som Nota selv har digitaliseret.

Michael Karvø kender derfor ikke det præcise beløb endnu. Til gengæld ved han, at han ikke har et tocifret millionbeløb liggende på kistebunden.

”Vi taler med både med Kulturministeriet og de to uddannelsesministerier, som vi løser opgaver for, om, hvordan vi skal skaffe de penge, vi skylder baglæns”, siger den konstituerede direktør.

Fremtiden bliver betydeligt dyrere for Nota

Afgørelsen i Ophavsretslicensnævnet betyder, at det bliver dyrere at drive Nota fremover.

”Der er ikke tvivl om, at afgørelsen får store konsekvenser for vores økonomi. Hvis vi holder samme aktivitetsniveau og lånemønster som i dag, bliver det betydeligt dyrere for os at låne digitale bøger ud, men jeg vil ikke sætte tal på”, siger Michael Karvø.

Der er en indtægtsside, som spiller ind på, hvor dyrt det vil blive.

”Vi har sat lyd på bøger i årtier, mens det er relativt nyt for forlagene. Derfor er der forlag, som køber bøger af os, som vi har fået indlæst. Lige nu sælger vi ikke, for med afgørelsen skal vi betale en høj klikafgift, så vi skal først finde en forretningsmodel for det. Derfor er det svært at sige præcist, hvilke økonomiske konsekvenser afgørelsen i nævnet får for os. Men Dansk Blindesamfund, Ordblindeforeningen og læsevejledere er bekymrede på vores vegne. Det er jeg rørt over”, siger Michael Karvø.

Ny lov kan indskrænke behovet for Nota

Nota går i det hele taget en usikker fremtid i møde. Folketinget er i gang med at implementere et andet EU-direktiv om tilgængelighed for handicappede. Direktivet siger, at e-bøger skal gøres tilgængelige for personer med læsehandicap, så der bliver tale om reel ligestilling.

”Det skal ikke foregå via en særlig enhed som Nota, men ved at kommercielle streamingtjenester udbydere sikrer tilgængeligheden for mennesker med læsehandicap. Derfor skal Nota vurdere, hvad bibliotekets rolle skal være. Det giver ikke mening, at både det kommercielle marked og Nota bruger resurser på at gøre bøger tilgængelige”, siger Christine Bødtcher-Hansen fra Danske Forlag.

Der vil dog være undtagelser som kunstbøger og komplekse studiebøger med mange grafer, der enten ikke egner sig til at blive digitaliseret, eller hvor det vil være uforholdsmæssigt dyrt at skabe tilgængelighed.

”Vi argumenterer også for, at ældre titler, som allerede er udgivet som e-bøger, ikke skal være omfattet af de nye regler, så der vil være undtagelser, hvor Nota kan få en rolle. Der vil også stadig være behov for punktskrift og andre særlige formater. Derfor kommer Nota stadig til at spille en rolle, også efter den nye lov træder i kraft i 2025”, siger Christine Bødtcher-Hansen.

Ideelt set er der ikke brug for Nota

Hvor Notas udlån af e-bøger især består af studiebøger, udgør romaner størstedelen af udlånet af lydbøger, og dem kan langt de fleste danskere lytte til på streamingtjenester, mener Christine Bødtcher-Hansen.

”Det vil være et politisk valg, om staten skal betale for, at borgere med læsehandicap, skal kunne låne lydbøger gratis hos Nota, eller om de skal benytte sig af de kommercielle kanaler eller af eReolen, som også har et stort udbud”, siger direktøren om folkebibliotekernes landsdækkende tilbud med e-bøger, lydbøger og podcast.

I den ideelle verden er markedet tilgængeligt for alle, også blinde og ordblinde, og så vil der ikke være behov for Nota, erkender bibliotekets konstituerede direktør. Men verden er ikke ideel.

”Der er områder, som bliver undtaget for kravet til streamingtjenesterne om tilgængelighed, og samtidig kræver lydbøger en særlig struktur for blinde. Lydbøger skal måske også kunne bruges til at øve læsning, og så er der tale om et andet produkt. Det vil også stadig være brug for os til komplicerede matematiske og naturvidenskabelige tekster og til at beskrive for blinde, hvad der sker på et billede, for lige nu er algoritmerne ikke stærke nok. Så der bliver en rolle til Nota, men spørgsmålet er, hvor stor den skal være”, siger Michael Karvø.

Powered by Labrador CMS