Skiftede fra privat- til folkeskole: ”Det er ikke fair, jeg får 1000 kr. mere i løn for samme arbejde”

Erik Mungsfeldt var seks år på en friskole, før han i august skiftede til en folkeskole i samme kommune. På folkeskolen får han 1000 kr. mere udbetalt om måneden, og han synes, at arbejdsbelastningen er den samme. OK21 gør lønforskellen mellem fri- og folkeskoler større.

Publiceret

I februar sidste år fik lærer Erik Mungsfeldt 22.676,20 kroner udbetalt, da lønnen trillede ind på kontoen. I februar i år fik han 23.714,22 kr., selvom han er på samme løntrin.

Forskellen er, at han i august skiftede job fra Kvikmarkens Privatskole i Søborg til Vadgård Skole, også i Søborg.

”Jeg er rykket 500 meter væk over på den anden side af togskinnerne”, siger han og tilføjer: ”Og jeg fik endda et tillæg på Kvikmarkens Privatskole, fordi jeg var tillidsrepræsentant, så der er lærere, der får mindre end jeg”.

”Jeg synes, det er superuretfærdigt", siger lærer Erik Mungsfeldt, der har skiftet fra privatskole til folkeskole .
”Jeg synes, det er superuretfærdigt", siger lærer Erik Mungsfeldt, der har skiftet fra privatskole til folkeskole .

Som tillidsrepræsentant på privatskolen havde han kæmpet for, at lærerne på skolen skulle få mere i løn.

”Jeg brugte en lønsammenligner, som Frie Skolers Lærerforening stod som afsender på. Så kunne jeg regne ud, hvad forskellen til en folkeskolelærer inden for samme geografiske område var. Ud fra de beregninger, lavede jeg et oplæg for skolebestyrelsen og argumenterede for, hvorfor de skulle afsætte flere midler til lærerløn. Jeg håbede, de ville imødekomme noget af det, men det ville de ikke”.

På friskolen er en del af lønnen afgjort af overenskomsten på statens område, men der er mulighed for at hente lønkroner ved de årlige lokale lønforhandlinger.

”Basislønnen kunne jeg ikke gøre så meget ved, men den anden del, som skal forhandles på skolerne, håbede jeg at kunne påvirke. Den del skal jo gerne opveje det, som folkeskolelærerne får mere. Den er forskellig fra skole til skole”, siger han.

De frie skoler sakker bagud

Ifølge Frie Skolers Lærerforening tjener lærerne på de frie grundskoler i gennemsnit 1500 kr. mindre end folkeskolelærerne hver måned. Lærerne på efterskolerne tjener 2400 kr. mindre end folkeskolelærerne om måneden.

Skolebestyrelsen på Kvikmarkens Privatskole valgte sidste år at prioritere en ombygning frem for lærerlønninger.

”De kom jo med modargumenter. De sagde, at på folkeskoler er der op til 28 elever i klassen, der er færre på privatskolen, så belastningen er mindre. De argumenterede med, at på folkeskolen er der tilstedeværelsespligt og flere belastede elever”, fortæller Erik Mungsfeldt, der føler, at han ofte hørte en skræmmefortælling om, hvor hårdt arbejdslivet på folkeskolen var. Men det er ikke det, han har oplevet i det år, han har arbejdet på Vadgård Skole.

”Vi kan risikere at have op til 26 elever, men det er ikke kutyme. Jeg kan ikke skrive under på, at der på privatskolen er færre børn med udfordringer, og jeg oplever, at folkeskoler i højere grad har resurser til at tage sig af de udfordringer, der er. Og så det med tvungen tilstedeværelse – det er der ikke længere – i hvert fald ikke i det år, jeg har arbejdet her”, siger han.

Løn betyder noget for jobvalg

Lønnen havde betydning for, at Erik Mungsfeldt valgte at skifte job til en folkeskole.

”For mig personligt var det en betydelig faktor for at skifte. Jeg ønskede også en anden fagfordeling, end jeg fik på privatskolen. Men lønnen gjorde, at jeg primært søgte folkeskoler, når jeg kiggede efter lærerjob”.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2021 var lærernes formand Gordon Ørskov Madsen glad for lønstigningerne på det kommunale område, men han ærgrede sig over, at aftalen betyder, at løngabet mellem folkeskole- og friskolelærere vokser. Danmarks Lærerforening har også medlemmer, som arbejder på statens område.

”Staten er lidt mere fedtet med pengene”, sagde han efter forhandlingerne.

Men en hovedårsag til, at der er forskel på lønnen, er den såkaldte reststigning.

Statens udgifter til løn stiger, fordi der bliver færre og færre ansatte i staten i lavtlønsgrupperne - eksempelvis fordi en opgave som rengøring bliver udliciteret. Samtidig ansætter staten flere højtlønnede akademikere. Resultatet er, at statens udgifter til løn stiger, men de penge ser lærerne på de statslige skoler og friskolerne ikke ser noget til. Den problemstilling har fyldt ved flere overenskomstforhandlinger i træk, og arbejdsgivere og arbejdstagere arbejder på nye beregningsmodeller, som skal tage højde for reststigningsproblematikken, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

Erik Mungsfeldt er ikke i tvivl om sin holdning.

”Jeg synes, det er superuretfærdigt. Vi har samme årsnorm, vi skal arbejde lige mange timer. Jeg føler ikke, at jeg er under mere eller mindre arbejdspres, end jeg var før. Det bør ikke være sådan, at man fra friskolens side siger, at hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så må du finde et andet sted”.

Powered by Labrador CMS