Pisa
0   36

Ny bog: Pisa har taget kontrollen over den danske folkeskole

Folkeskolen er blandt de tre skolesystemer i verden, som har været mest påvirket af Pisa-testene. Nu vil en ny bog have den danske folkeskole »hinsides« Pisa. Fagbladet Folkeskolen sammenfatter bogens kritik af Pisa-målingerne. Hent et kapitel fra bogen 'Fremtidsparat' under denne artikel (t.o.m. 31/10)

Normalt spoler vi tiden tilbage, men lad os for en stund hoppe frem til vinteren næste år. Til den tid er det tre år siden, at de seneste Pisa-resultater placerede Danmark som nummer syv i matematik og 15 i både læsning og naturfag, og vinterens nye resultater vil som vanligt fylde i medierne og debatspalterne. Det er ikke svært at forestille sig et scenarie, hvor de nye Pisa-placeringer endnu en gang vil blive brugt som hjørnestenen i en hidsig debat om folkeskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Ranglisterne fra den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) har det nemlig med at vende op og ned på, hvordan nationale skolepolitikere ser på skolesystemet i deres land. I Danmark har eleverne endnu ikke klaret sig til topplaceringer i Pisa-målingerne, selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) i 2010 kom med et mål om, at Danmark skal nå en topfemplacering i Pisa i 2020.

Til gengæld kan politikerne måske glæde sig over, at Danmark ligger i verdenstoppen af lande, der er mest påvirkede af Pisa. Faktisk er det kun i England og Japan, at Pisa vurderes til at have haft en lige så stor effekt på skolesystemet, vurderer Pisa selv.

I 2012 fik OECD én Pisa-ansvarlig i 37 OECD-lande til at vurdere, hvor meget Pisa-testene havde påvirket den nationale skolepolitik. I tre lande blev påvirkningen angivet som "extremely high". Et af de lande var Danmark sammen med England og Japan. Norge og Sverige blev vurderet til "very high", mens testenes indflydelse i Finland var vurderet til beskeden.

Japan gik i starten af 00'erne med planer om en ny skolereform, der skulle mindske eksamenspresset og stofmængden i skolen. Reformen blev dog droppet, da Japan gik tilbage i Pisa 2003. Politikerne mente nemlig, at reformen ville svække landets Pisa-placering. I stedet øgede de pensummængden med 20-30 procent.

Forfattere: Pisa er uegnet til at vejlede

Den topplacering er der imidlertid ingen grund til at råbe hurra for - tværtimod, lyder det fra 13 skandinaviske og én tysk forsker i en ny bog, »Fremtidsparat? Hinsides Pisa - nordiske perspektiver på uddannelse«. Bogens forfattere mener, at uddannelsespolitikken i Danmark »i urimeligt høj grad har været styret af en Pisa-dagsorden«, og at testene er »helt uegnede til at vej- og retlede politikere, undervisere og andre, som bekymrer sig om en fremtidsparat pædagogik i daginstitution og skole«.

Det er professor Dion Sommer og professor og lektor Jacob Klitmøller fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, der har samlet et hold af Pisa-kritiske forskere. Det har de gjort, fordi de mener, at prøverne er stopfyldt med problemer. Fagbladet Folkeskolen har læst de knap 400 sider, hvor forskerne hver især argumenterer for, at testene er fejlbehæftede og står i vejen for en skole, der imødekommer fremtidens behov.

Siden den første Pisa-offentliggørelse i 2001 har OECD udvidet sin portefølje af undersøgelser og rapporter ganske betragteligt. Undervejs er der blandt andet kommet flere lande med i Pisa-testene, og der er også blevet tilføjet flere testområder som financial literacy, problem solving, cooperative learning og global competency. Test i de nye komponenter kan vælges til af hvert enkelt land. I USA, Storbritannien og Spanien er det desuden blevet muligt at tilkøbe noget, der hedder Pisa for Schools, der kan bruges til at teste, hvordan skoler eller skoledistrikter scorer sammenlignet med hinanden eller med lande, som klarer sig godt i Pisa. Der er desuden kommet et nyt OECD-program ved navn Starting Strong målrettet børnehaver, som ifølge professor Svein Sjøberg ofte omtales som »Baby Pisa«. Programmet handler om at gøre eleverne mere skoleklar og måles med en Pisa-score.

Bogen lander, 18 år efter at elever verden over for første gang prøvede kræfter med de omdiskuterede test, og det er Dion Sommer og Jacob Klitmøllers synspunkt, at politikere og presse »naivt« har taget de danske Pisa-resultater for gode varer. Det vil de to forfattere nu lave om på. Med deres kritik af Pisa-testenes udformning og kritik af testsystemets evne til at sammenligne elevernes formåen på tværs af landegrænser forsøger Dion Sommer og Jacob Klitmøller at åbne politikere og embedsmænds øjne for, hvordan Pisa har fjernstyret vores syn på uddannelse.

Pisa har ikke rimeligt videnskabeligt niveau

Et af professor Peter Allerups kritikpunkter er, at Pisa hverken kan levere meningsfulde sammenligninger mellem landene eller bruges til at vurdere, om politikerne får nok for de penge, de sætter af til grundskolen. Et af problemerne er, at Pisa tildeler eleverne en pointscore i områder, de slet ikke har løst opgaver i, argumenterer professoren, der er tilknyttet Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

Hvert tredje år er Pisa-år, og hver gang er ét af de tre områder - matematik, læsning og naturfag - udnævnt til hovedområde. Alle testes i hovedområdet i løbet af de 2,5 timer, som pisa-testene varer, men kun halvdelen testes i de to øvrige områder. Er hovedområdet naturfag, vil halvdelen af eleverne også testes i læsning, mens den anden halvdel prøver kræfter med opgaver i matematik. Alligevel får alle en pointscore i både læsning og matematik, selv om halvdelen af dem ikke har løst et eneste regnestykke, og den anden ikke er blevet præsenteret for en eneste læseøvelse.

Denne metode kalder Peter Allerup for »uantagelig«, og det resulterer i, at Pisa ikke er på »et rimeligt videnskabeligt niveau«, skriver han i bogen. Peter Allerup anklager desuden Pisa-testene for at være meget dårligere til at lave brugbare sammenligninger end de ellers stærkt kritiserede nationale test.

Siden første Pisa-test i 2000 har Danmark deltaget ved foreløbig alle seks Pisa-test. Deltagelsen har ifølge Undervisningsministeriet indtil videre kostet 73 millioner kroner. Til sammenligning har de nationale test kostet 211 millioner kroner.

Usikker statistik bag rangliste

Pisa er kendt for sin evne til at skille fårene fra bukkene, når det kommer til OECD-landenes evne til at udvikle gode grundskoler. Det sker på en rangliste, hvor blandt andet de finske elever gang på gang giver de danske elever baghjul. Ranglisten har imidlertid flere gange været genstand for skarp kritik. Professor emeritus Svend Kreiner, som er den forsker herhjemme med størst kendskab til Rasch-modellen bag testene, har tidligere påvist, at Danmark kan havne på alt fra en 2.- til en 42.-plads ved brug af denne statistik.

OECD har tidligere erkendt, at ranglisteen er behæftet med statistisk usikkerhed. I 2009 betød det for eksempel, at der ikke var statistisk belæg for at sige andet, end at Danmark lå nogenlunde på linje med 13 andre lande.

Kritikken af de verdenskendte ranglister fik i 2013 Undervisningsministeriet til at erklære, at ministeriet ikke længere ville offentliggøre Danmarks placering på listen. Som noget nyt skulle de danske elevers præstation nu i stedet blot gøres op efter, om de lå over, på eller under OECD-gennemsnittet. Beslutningen holdt dog ikke længe. Fire dage senere sendte ministeriet en pressemeddelelse ud om en dansk 15.-, 18.- og 19.-plads i de tre fag.

Lever danske elever som i Mexico?

En anden kritik går på, at Pisa-opgaverne kan favorisere elever fra nogle lande. Opgaverne handler ifølge Pisa om »real life challenges«. Men da opgaverne skal være helt ens på tværs af alle lande, er der risiko for, at de ender med at ramme bedre ind i hverdagen for nogle end andre. Hverdagen ser jo grangiveligt forskellig ud for en 15-årig i Mexico, USA, Korea og Danmark, bemærker blandt andre den norske professor i naturfagenes didaktik ved Oslo Universitet Svein Sjøberg i bogen.

Oversættelserne fra land til land har også modtaget en del opmærksomhed. Professor Svein Sjøberg har sammenlignet danske, svenske og norske opgaver. I en opgave om »løb i varmt vejr« er det engelske ord dehydrated oversat til dehydreret på dansk og norsk, mens den svenske udgave bruger ordet uttorkad (udtørret). »Brugen af et dagligdags ord som udtørring i stedet for fagtermen dehydrering gør utvivlsomt opgaven mere enkel og mindre abstrakt«, skriver han i bogen.

Kan man snyde sig til topplacering?

Løbende har der også været diskussion om, hvorvidt der er mulighed for at snyde sig til en topplacering. I nogle lande går en stor andel af de 15-årige ikke i grundskole længere, og derfor er det i højere grad fagligt dygtige elever, der er tilbage til at blive testet. Shanghai toppede Pisa 2012-listen, men her gik en femtedel af de 15-årige ikke længere i skole - og selv om kendskabet til dem ikke er stort, spekuleres der i, om det generelt er de svageste elever, der har forladt skolen før tid. I Danmark gik 90 procent af eleverne i et officielt skoletilbud, hvilket placerede os et mulehår over OECD-gennemsnittet det år.

Lektor i pædagogisk sociologi på Aarhus Universitet Jens Bruun har tidligere vist, at flere lande ville tage store spring op eller ned ad Pisa-listen, hvis Pisa tog hensyn til, at eleverne går på forskellige klassetrin, når de testes, i stedet for at have en bestemt alder som testkriterium.

De fleste danske 15-årige går som i resten af verden i 9. klasse. Men Danmark har sammenlignet med andre lande flere 15-årige, der kun går i 8. klasse. Derfor er Danmark et af de lande, som ville flytte sig mest opad på Pisa-ranglisten, hvis Pisa sammenlignede danske 8.-klasseelever med elever på 8. trin i de øvrige OECD-lande eller 9.-klasseelever med 9.-klasseelever. Med den metode ville Danmark være rykket fra en 18.-plads i læsning i Pisa 2012 til en nydelig syvendeplads.

90 forskere fra 11 lande skrev i 2014 et åbent brev i den britiske avis The Guardian adresseret til Andreas Schleicher, leder af Pisa og OECD's kompetenceafdeling. I brevet siger forskerne nej tak til Pisa og skriver blandt andet, at testene »harmes our children«. Brevet er siden oversat til tysk, spansk, japansk og kinesisk.

Bogen refererer også til en undersøgelse, som det svenske medie Dagens Nyheter foretog i 2014. Det svenske medie havde analyseret data fra Pisa, hvor eleverne var blevet bedt om at vurdere deres egen indsats i testen, og om deres indsats havde været bedre, hvis testen havde haft betydning for deres karaktergennemsnit. Analysen viste, at de danske, svenske og norske elever alle vurderede, at de underpræsterede i testen på grund af manglende motivation.

Pisa har indført en overvågningskultur

Bogens forfattere retter ikke blot deres skyts mod testenes evne til at måle præcist. De mener også, at Pisa har været katalysatoren bag en bølge af test i den danske skole. Test, der ifølge de to forfattere »har skabt en aldrig før set historisk 'disciplinering', 'indretning', 'overvågning' og 'moralisering' af mere end 90 procent af verdens økonomiers uddannelsessystemer«.

Dette »testregime« er blandt andet sivet ned til kommunerne, som nu skal bevise, at deres pædagogiske indsatser virker, og her skaffes dokumentationen ved hjælp af test. Det har ført til, »at skoledebatten nu sjældent handler om værdier, mål og mening, men er reduceret til 'objektive' mål, statistik, ranglistninger og korrelationer«, lyder det også i et af bogens kapitler fra sociolog på Aalborg Universitet Anders Petersen.

Dansk Center for Undervisningsmiljø beskriver, hvordan test og karakterer har skabt en præstationskultur. I materiale fra centret fortæller elever, at de ikke ønsker at dele noter og viden med deres klassekammerater, fordi de opfatter dem som klassekonkurrenter. 

Fører flere Pisa-point til astronomiske gevinster?

Hvis politikerne skulle være i tvivl om, at en gevinst ligger og venter til dem, der formår at løfte deres lands elever, har Pisa udarbejdet en oversigt. Tilbage i 2010 udkom OECD med en rapport, der introducerede en såkaldt value added model - en model, der fortæller om de økonomiske gevinster ved at forbedre landets Pisa-score.

Rapporten anfører, at forbedringer i testene medfører astronomiske pengegevinster. Ifølge rapporten vil Danmark kunne opnå en femdobling af vores bruttonationalprodukt, hvis vi formår at score samme pointantal som Finland. Ifølge den norske professor i naturvidenskabelig uddannelse på Oslo Universitet Svein Sjøberg har en række internationale forskere siden modvist OECD's beregninger - uden at det har ført til et modsvar fra OECD.

Rapporten fra 2010 viste også, at Danmark ville tjene svimlende 586 milliarder dollars, hvis de danske elever opnåede 25 point mere i Pisa-testene. I Sverige ville fortjenesten være endnu vildere. Her ville pointforøgelsen være lig med en gevinst på 1.019 milliarder dollars.

Endnu er der mere end et år til, at de næste Pisa-resultater ligger klar. Om den siddende danske undervisningsminister til den tid endnu en gang præsenterer de danske resultater som en præcis ranglisteplacering, vides ikke. Men helt sikkert er det, at eventuelle politiske tiltag i perioden op til ikke vil kunne booste de danske elevers præstation. De omkring 9.000 udvalgte danske elever har nemlig allerede gennemført Pisa 2018-testen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ