Bertel Haarders søn bliver ny direktør for Eva

41-årige Mikkel Haarder, søn af tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V), er fra 1. december 2013 ny direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (Eva). Mikkel Haarder er uddannet cand.scient.pol. og kommer fra en stilling som chef i KL’s Center for Børn og Uddannelse.

Offentliggjort

Hvem er eva?

Danmarks Evalueringsinstitut blev oprettet i 1999 som etselvstændigt statsligt institut under Undervisningsministeriet.

Eva fulgte efter Evalueringscentret, der eksisterede fra1992-1999.

Eva arbejder med evaluering og kvalitetsudvikling - fradagtilbud for børn til videregående uddannelse.
 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Mikkel Haarder har den helt rigtige profil i forhold til at opfylde de forventninger, der er til Eva fremover. Der sker store forandringer på hele uddannelsesområdet for tiden, og i den forbindelse spiller evaluering og udvikling en helt central rolle. Det er vigtigt at omsætte den enorme viden, der produceres på instituttet, således at den kommer i spil og understøtter forandringsprocesserne med konstruktive bidrag", siger formand for Eva's bestyrelse Linda Nielsen i en pressemeddelelse. 

Mikkel Haarder overtager direktørstolen fra Katja Munch Thorsen, der har siddet som konstitueret direktør siden den tidligere direktør Agi Csonka i september forlod Eva til fordel for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), hvor hun nu er direktør.