Natascha Joof fra Venstre, folketingsmedlem Andreas Steenberg fra Radikale Venstre og Anders Andreasen fra Socialdemokratiet fik hovedsageligt spørgsmål om inklusion, frie skoler og nationale test.

Lærere på valgmøde: Vi frygter for folkeskolens fremtid

Inklusion, nationale test og friskolers favorable vilkår kan ende med at tage livet af folkeskolen, lød bekymringen på et valgmøde i Herningegnens Lærerforening i går. Lokale kandidater fra S og R vil styrke folkeskolen. Også Venstre mener, der er brug for forbedringer.

Henrik Stanek

Publiceret onsdag 22. maj 2019 - 14:32

Uanset placering bør læreruddannelsenrettes mere mod praksis

Tillidsrepræsentanterne var ikke ene om at stille spørgsmål påvalgmødet i Herning. Venstres Natascha Joof benyttede lejlighedentil at spørge deltagerne, om læreruddannelsen bør ligge påuniversiteter.

"Vil det betyde noget for uddannelsen indhold og profil",spurgte hun.

En deltager svarede, at det er vigtigt, at læreruddannelsen ikkebare bliver en universitetsuddannelse for at få det prædikat.

"For mig er det vigtigt, at indholdet følger med. Vi skal omgåsmennesker, og derfor nytter det ikke kun at højne fagligheden",sagde hun.

En anden er ligeglad med, hvor uddannelsen ligger, så længe dener praksisorienteret.

"Man skal være mere nysgerrig på, hvad der skal til for at begåsig blandt eleverne", sagde hun.

En tredje fortalte, at hun har to nyuddannede kolleger, sombegge er klasselærere. Nu er den ene sygemeldt.

"Lærerstuderende kommer ikke ret meget i praktik, så de er ikkeforberedt på virkeligheden. Da jeg var ny, fik ældre kolleger tidtil at hjælpe mig i gang. I dag får nye lærere 25undervisningstimer, og vi andre er for pressede til at støttedem".

Det er et problem, at der er skåret så meget ned pålæreruddannelsen, at de studerende nærmest er blevetselvstuderende, fremhævede en tillidsrepræsentant.

"Uden fælles undervisning lærer de ikke, hvad det vil sige atarbejde i team", sagde hun.

Det er vigtigt, at underviserne på læreruddannelsen selv harerfaring som lærer, mente en mand.

"Universitetslærere har aldrig prøvet at være lærere, så derkommer til at mangle noget. Hvis man vil højne værdien aflæreruddannelsen, kan den gerne ligge på universiteterne, men destuderende skal i praktik".

En fortalte, at han for nylig var på studietur til London, hvorman skal være undervisningsassistent i et år for at kunne begyndepå læreruddannelsen.

"Ordningen betyder både, at frafaldet på læreruddannelsen erfaldet, og at der er to-tre voksne på i timerne i skolen. Så måskeskal vi se på, hvad de gør derovre", anbefalede han.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

30 tillidsrepræsentanter og et par skoleledere gik lige på med spørgsmål til de tre kandidater til Folketinget på gårsdagens to timer lange valgmøde i Herningegnens Lærerforening. Anders Andreasen (S), Andreas Steenberg (R) og Natascha Joof (V) stiller alle op i Vestjysk Storkreds.

En tillidsrepræsentant lagde for med et spørgsmål om inklusion.

"Hvad er fremtiden for inklusionsreformen? Mange af vores kolleger brænder op i begge ender, fordi reformen ikke er finansieret", sagde han.

Socialdemokratiets Anders Andreasen er forstander på et opholdssted på Mors. Derudover sidder han i skolebestyrelsen på Vinderup Skole i Holstebro Kommune.

Læs også

"Når vi skal have unge fra opholdsstedet i skoletilbud, er det en kamp at få bevilget støtte til dem, og her taler vi om nogle af samfundets svageste. Det handler dels om penge, dels om at inklusion ikke med djævelens magt skal foregå i klassen. På Vinderup Skole har vi et parallelt styrkespor, hvor elever kan få undervisning, når de har brug for en pause fra den almene klasse. Det giver klassens lærere et frirum og ekstra overskud, fordi de ikke har elever, som hænger i gardinerne", sagde Anders Andreasen.

En mandlig kollega bakkede hende op.

"Med de rammer, vi får tildelt, er vi pressede på alle parametre. Det gælder både vores arbejdsmiljø og børnenes vilkår. Jeg arbejder på en specialskole, og vi skal ikke inkludere for enhver pris, for tro mig - det bliver dyrere i den sidste ende. Derfor er mit opråb: I bliver nødt til at have fokus på de langsigtede økonomiske konsekvenser".

Svaret er, at budgetloven skal forbedres, mente Natascha Joof.

"Vi skal se på treårsrul, så skolerne ikke hele tiden får at vide, at de skal spare. Inden for byggeri laver man en VVM-redegørelse for at se, hvordan et bygge- eller anlægsprojekt vil påvirke det omgivende miljø. På samme måde skal man tænke konsekvenserne igennem ved beslutninger om folkeskolen. Vi skal turde tage en ekstra runde fra start: Hvad vil vi, og hvor vil vi hen?"

Grædende dreng fik computer med national test til at gå ned

En lærer fortalte om sin 2. klasse med 26 elever. I gamle dage ville fem af dem have gået i specialklasse. Hertil kommer elever, som er dårligt opdragede. Alligevel var det hendes historie om en sød og velfungerende dreng i klassen, som gjorde indtryk.

"Til den nationale test fik han computeren til at gå ned, fordi han græd ned i den. Det er jeg harm over. Hvad er det egentlig, de nationale test bliver brugt til? Ingen spørgsmål passer til kernen i mit danskfag, og da eleverne skulle vælge, hvilket billede der passede til ordet kid, var der end ikke et billede af et gedekid", sagde hun og fortsatte:

"Da jeg lod eleverne tage prøvetesten, scorede klassen lavt. Derfor trænede jeg eleverne i strategier til at løse opgaverne, så nu kommer 92 procent ud i den gode ende. Skolelederen er glad for mig, men jeg har spildt god undervisningstid på det. De nationale test kommer ovenfra. Samtidig er vores arbejdstid blevet presset. Politikerne tror, vi er effektive, hvis vi er på skolen i 42 timer om ugen. Der er nok tre procent af lærerne, som ikke udfylder deres job. Sådan er det også i andre fag. Forskellen er, at jeg nu skal se på, at de ikke laver noget".

Spørgsmålet er, om folkeskolen er på vej til at blive afviklet, sagde en deltager i valgmødet.

"Det ligger i testene, at eleverne skal klare sig bedre år for år. Men resultaterne bliver ringere, når vi samtidig skal inkludere flere elever", sagde han.

Forkert at sætte tal på menneskelig udvikling

At lærere teacher to the test er et eksempel på, at de nationale test ikke fungerer, mente Anders Andreasen. Han ser også andre problemer.

"Min søn kom for nylig hjem efter en national test i engelsk. Den var gået godt undtagen i lytte og forstå. Han fortalte, at hovedtelefonen ikke fungerede, så han kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Vi er en gruppe i Socialdemokratiet, som helst ser de nationale test langt væk, men flertallet vil bevare dem".

Andreas Steenberg ville ønske, at Socialdemokratiet på Christiansborg delte Anders Andreasens holdning.

"Jeg får ondt i maven, når jeg hører, at en dreng i 2. klasse græder over en test. Jeg har aldrig forstået, hvorfor man skal sætte tal på børn, når det er feedback, pædagogik og didaktik, som er det vigtige. Det er forkert at sætte tal på menneskelig udvikling, men Finansministeriet kan bruge de nationale test til at sige, at det går godt, selv om der er sparet på folkeskolen", sagde den radikale kandidat, som vil have de nationale test skal helt væk.

Natascha Joof er ikke bekymret for testene, men hun vil gerne drøfte, hvornår de skal begynde.

"Jeg har en niece i 2. klasse, og det er tidligt, at hun skal testes, også fordi folkeskolen skal andet end at styre mod test. Det er trods alt hele mennesker, vi skal have ud i den anden ende", sagde Venstre-kandidaten.