Skoler hænger fast i tilsyn i årevis

”Når først der bliver sagt en grim ting om en skole, så skal der siges tyve gode ting for at rette op på det. Og det er megasvært at rette op på et ry, når man først er kommet på en tilsynsliste”, siger Mette Brendstrup Laursen, formand for Lærerkredsen Faxe Vordingborg.

41 skoler er lige nu under tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet (Stuk). Otte af skolerne har været under tilsyn i fem år. Men tilsynet fungerer ikke, lyder det nu samstemmende fra både lærere, skoleledere, kommuner og forældre.

Skolerne er kommet under tilsyn fra staten, fordi de klarer sig dårligt, når det gælder enten faglige resultater eller trivsel eller begge dele. Aarhus Kommune har fem skoler under tilsyn, mens Kalundborg, Lolland og Vordingborg alle har fire skoler under tilsyn i november i år. Både Aarhus, Kalundborg og Vordingborg har haft en skole under overvågning siden skoleåret 2015/2016. Formand for Lærerkredsen Faxe Vordingborg Mette Brendstrup Laursen mener, at det er på tide at gøre op med tilsynsordningen.

"Det er utroligt, at man 2021 bruger sådan et ledelsessyn, at man sætter skoler under tilsyn i så mange år. Det er et pres for lærere og ledere at se deres skoler på sådan en liste år efter år. Der er ingen, der går på arbejde hver dag uden intentionen om at præstere bedst muligt", siger hun og sammenligner ministeriets liste over skoler under tilsyn med en forældet gabestok:

"Det er en mærkelig måde at hænge skoler ud på. Der er mange forskellige årsager til, at man som skole ikke præsterer så godt, som man rigtig gerne ville".

Set med forældrenes øjne er det heller ikke godt, når et tilsyn "gror fast" på en skole. Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg mener, at det er uhensigtsmæssigt, at skoler er under tilsyn i så lang tid. "Det bør ikke vare mere end et, måske to år. Man må finde ud af, hvad problemet er, og hvordan man kommer ud af det, og så bør man hurtigt kunne komme på rette spor", siger han.

Heller ikke kommunerne, der har ansvaret for skolerne, er tilfredse med tilsynet, som det har udviklet sig. Kontorchef i KL Peter Pannula mener, at der er sket et skred, så tilsynet i dag handler mere om at kontrollere end at rette op.

"De senere år har der i tilsynet været stigende fokus på enkelttal, kontrol og dokumentation frem for helhedsvurderinger, dialog og samarbejde om skolen. Mens vi hvert år ser, at det er mange af de samme udfordrede skoler, der udtrækkes, men uden at der sker grundlæggende ændringer".

Staten kan lukke skoler under tilsyn

Selv om parterne er enige om, at tilsynsmodellen ikke fungerer optimalt, så har de netop i en aftale med partierne i forligskredsen omkring folkeskolen været med til at udbygge den eksisterende ordning med en såkaldt udviklingsliste. I aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen står, at forventningen er, at op mod ti procent af landets skoler vil være på denne liste. Udviklingslisten skal ses som et supplement til det nuværende kvalitetstilsyn fra Stuk.

Formålet med listen er at opdage kvalitetsudfordringer hurtigere, og at der derfor hurtigere kan sættes ind med relevante tiltag. Formand for skolelederne Claus Hjortdal bakker som udgangspunkt op om tankerne i den nye politiske aftale. Han mener, at skoler, som ikke ville komme under tilsyn i dag, kan ende på udviklingslisten, fordi de forventes at løfte en elevgruppe mere, end de gør.

Men skoleledernes formand undrer sig over, at Børne- og Undervisningsministeriet holder fast i en regel om, at staten kan lukke skoler, der ikke inden for en treårig periode kan indfri de handlingsplaner, der er indgået mellem kommunen og staten for skoler under tilsyn.

"Det flytter ikke noget. De vil bibeholde den straftænkning. Jeg ville ønske, at de ville lukke en kommunal skole, for at se, hvad der ville ske. Det ville give ragnarok. Hvor skal børnene hen? Det ville boykotte det kommunale system. Det er en fuldstændig tom trussel", siger Claus Hjortdal.

Nogle skoler hænger fast uanset hvad

Kommer en skole under tilsyn, får skolen besøg af konsulenter, og skolen skal udarbejde en handlingsplan for, hvordan den retter op på trivslen og de faglige resultater (se boks).  Mette Brendstrup Laursen fra Lærerkredsen Faxe Vordingborg erkender, at det kan være godt at forstyrre en skole i sin praksis, men det skal gøres på en god måde:

"Det er en god ide med hjælp og input, men det behøver ikke at være en offentlig gabestok. Nogle gange er det også et spørgsmål om resurser. En kompleks elevgruppe kræver flere resurser, hvis man skal give dem samme muligheder som i en anden elevsammensætning", siger hun og opfordrer til, at man løfter blikket for andre måder at sætte ind på over for skoler med udfordringer.