Skoler hænger fast i tilsyn i årevis

I november i år er 41 skoler under tilsyn fra Undervisningsministeriet, fordi de ikke lever op til kravene om trivsel eller faglighed – eller begge dele. Seks skoler har været under tilsyn i fem år eller mere. Lokal lærerformand kalder tilsynsmodellen for en "forældet gabestok", og hun bakkes op af kommuner, skoleledere og forældre.

Publiceret

SKOLER UNDER TILSYN

Hvert år gennemgår Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk)alle danske folkeskolers faglige og trivselsmæssige resultater forat finde frem til de skoler, der kan have vedvarendekvalitetsudfordringer. Skolerne bliver screenet ud fra disseindikatorer:

 

• Elevernes resultater fra 9.-klasseprøverne i dansk, matematik,engelsk og naturfaglig fællesprøve.

• Elevernes overgang til ungdomsuddannelse efter 15 måneder.

• Løfteevne (socioøkonomisk referencekarakter for9.-klasseprøverne).

• Resultater fra nationale test i dansk og matematik.

• Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling.

• Andelen af elever med ikkevestlig baggrund.

• Andelen af elever fra udsatte boligområder.

• Andelen af elever med forældre uden for arbejdsmarked elleruddannelse.

• Andelen af elever, der ikke opnår mindst 02 i dansk i9.-klasseprøverne.

Skoler med de mest bekymrende indikatorer kan udtages tiltilsyn. Stuk foretager en analyse af de skoler, som falder ud iscreeningen, og nogle kommuner bliver bedt om at indsende enredegørelse. På den baggrund udtages skoler til tilsyn ogrådgivning.

Skoler under tilsyn får tilbud om rådgivningsforløb fraministeriets læringskonsulenter og kan pålægges handlingsplan, hvorder stilles krav om konkrete tiltag, for eksempel deltagelse i etvejledningsforløb. Ministeriet kan også pålægge kommuner merevidtgående pædagogiske, økonomiske og strukturelle tiltag, foreksempel omprioritering af indsatser, ændringer i skoleledelsen ogskoledistrikter.

Sidste led er nedlægning af en folkeskole, som ikke inden for entreårig periode har indfriet de fastsatte mål ihandlingsplanen.

Kilde:

Stuk: Kvalitetstilsynet med folkeskolen: Enkort introduktion.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

41 skoler er lige nu under tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet (Stuk). Otte af skolerne har været under tilsyn i fem år. Men tilsynet fungerer ikke, lyder det nu samstemmende fra både lærere, skoleledere, kommuner og forældre.

Skolerne er kommet under tilsyn fra staten, fordi de klarer sig dårligt, når det gælder enten faglige resultater eller trivsel eller begge dele. Aarhus Kommune har fem skoler under tilsyn, mens Kalundborg, Lolland og Vordingborg alle har fire skoler under tilsyn i november i år. Både Aarhus, Kalundborg og Vordingborg har haft en skole under overvågning siden skoleåret 2015/2016. Formand for Lærerkredsen Faxe Vordingborg Mette Brendstrup Laursen mener, at det er på tide at gøre op med tilsynsordningen.

"Det er utroligt, at man 2021 bruger sådan et ledelsessyn, at man sætter skoler under tilsyn i så mange år. Det er et pres for lærere og ledere at se deres skoler på sådan en liste år efter år. Der er ingen, der går på arbejde hver dag uden intentionen om at præstere bedst muligt", siger hun og sammenligner ministeriets liste over skoler under tilsyn med en forældet gabestok:

"Det er en mærkelig måde at hænge skoler ud på. Der er mange forskellige årsager til, at man som skole ikke præsterer så godt, som man rigtig gerne ville".

Set med forældrenes øjne er det heller ikke godt, når et tilsyn "gror fast" på en skole. Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg mener, at det er uhensigtsmæssigt, at skoler er under tilsyn i så lang tid. "Det bør ikke vare mere end et, måske to år. Man må finde ud af, hvad problemet er, og hvordan man kommer ud af det, og så bør man hurtigt kunne komme på rette spor", siger han.

Heller ikke kommunerne, der har ansvaret for skolerne, er tilfredse med tilsynet, som det har udviklet sig. Kontorchef i KL Peter Pannula mener, at der er sket et skred, så tilsynet i dag handler mere om at kontrollere end at rette op.

"De senere år har der i tilsynet været stigende fokus på enkelttal, kontrol og dokumentation frem for helhedsvurderinger, dialog og samarbejde om skolen. Mens vi hvert år ser, at det er mange af de samme udfordrede skoler, der udtrækkes, men uden at der sker grundlæggende ændringer".

Staten kan lukke skoler under tilsyn

Selv om parterne er enige om, at tilsynsmodellen ikke fungerer optimalt, så har de netop i en aftale med partierne i forligskredsen omkring folkeskolen været med til at udbygge den eksisterende ordning med en såkaldt udviklingsliste. I aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen står, at forventningen er, at op mod ti procent af landets skoler vil være på denne liste. Udviklingslisten skal ses som et supplement til det nuværende kvalitetstilsyn fra Stuk.

Formålet med listen er at opdage kvalitetsudfordringer hurtigere, og at der derfor hurtigere kan sættes ind med relevante tiltag. Formand for skolelederne Claus Hjortdal bakker som udgangspunkt op om tankerne i den nye politiske aftale. Han mener, at skoler, som ikke ville komme under tilsyn i dag, kan ende på udviklingslisten, fordi de forventes at løfte en elevgruppe mere, end de gør.

Men skoleledernes formand undrer sig over, at Børne- og Undervisningsministeriet holder fast i en regel om, at staten kan lukke skoler, der ikke inden for en treårig periode kan indfri de handlingsplaner, der er indgået mellem kommunen og staten for skoler under tilsyn.

"Det flytter ikke noget. De vil bibeholde den straftænkning. Jeg ville ønske, at de ville lukke en kommunal skole, for at se, hvad der ville ske. Det ville give ragnarok. Hvor skal børnene hen? Det ville boykotte det kommunale system. Det er en fuldstændig tom trussel", siger Claus Hjortdal.

Nogle skoler hænger fast uanset hvad

Kommer en skole under tilsyn, får skolen besøg af konsulenter, og skolen skal udarbejde en handlingsplan for, hvordan den retter op på trivslen og de faglige resultater (se boks).  Mette Brendstrup Laursen fra Lærerkredsen Faxe Vordingborg erkender, at det kan være godt at forstyrre en skole i sin praksis, men det skal gøres på en god måde:

"Det er en god ide med hjælp og input, men det behøver ikke at være en offentlig gabestok. Nogle gange er det også et spørgsmål om resurser. En kompleks elevgruppe kræver flere resurser, hvis man skal give dem samme muligheder som i en anden elevsammensætning", siger hun og opfordrer til, at man løfter blikket for andre måder at sætte ind på over for skoler med udfordringer. 

Powered by Labrador CMS