Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten undrer sig over den store forskel i, hvor meget kommunerne bruger den nationale ordblindetest.

Enhedslisten vil have Riisager til at svare på varieret brug af ordblindetest

Undervisningsministeren skal både fortælle, hvad hun tænker om de store forskelle, der er i kommunernes brug af den nationale ordblindetest. Og hvilke initiativer hun har taget på den baggrund. Det har Enhedslistens Jakob Sølvhøj bedt hende om.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I november 2017 udgav Undervisningsministeriet en analyse af, i hvilket omfang kommunerne havde brugt den nationale ordblindetest. Efter to et halvt år havde alle 98 kommuner ladet elever tage testen, men der var stor forskel på antallet.

Mens én procent af eleverne i Herlev havde taget testen, drejede det sig om 16 procent i Herning Kommune. Hovedstadsområdet adskilte sig i det hele taget ved, at færre elever havde gennemført ordblindetesten i disse kommuner end i resten af Danmark.

National ordblindetest: To ud af tre elever boner ud som ordblinde

Nu har Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj bedt undervisningsminister Merete Riisager (LA) om at gøre rede for sine overvejelser om de meget store forskelle i kommunernes anvendelse af den nationale ordblindetest. Samtidig vil han have hende til at svare på, hvilke initiativer hun har taget på baggrund af notatet fra i efteråret.

Sølvhøj tager afsæt i en konkret sag

Når Jakob Sølvhøj stiller spørgsmålet nu, hænger det sammen med, at TV Øst, som dækker Syd- og Vestsjælland og Lolland-Falster, over en periode har bragt flere indslag og artikler om ordblinde elever, som angiveligt ikke har fået den nødvendige hjælp.

Konkret henviser Jakob Sølvhøj til artiklen 'Ordblinde Oliver fik ikke den nødvendige hjælp' fra den 25. februar 2018. Her fortæller TV Øst, at lærerne på Olivers folkeskole i Guldborgsund Kommune hurtigt fik mistanke til, at han måske kunne være ordblind, men de testede ham ikke for det. I stedet fik han ekstra læseundervisning, når læreren lige var til rådighed.

"De havde ikke resurser til mig. De havde ikke resurser til elever med større behov, vil jeg sige", fortæller Oliver i artiklen.

Klagenævnet giver forældrene medhold

I 7. klasse ansøgte forældrene om et ophold på en ordblindeefterskole til Oliver, men det afviste kommunen. Oliver var kommet voldsomt bagud i skolen, og derfor valgte forældrene selv at betale.

De klagede også over kommunen til Klagenævnet for Specialundervisning. Klagenævnet svarede i december 2017, at Oliver ville have haft langt bedre mulighed for at udvikle sig fagligt i et specialundervisningstilbud til normaltbegavede, ordblinde elever.

Efter klagenævnets afgørelse har Guldborgsund Kommune valgt at refundere forældrenes udgifter til efterskolen.

Kommune betaler for efterskole til ordblind elev efter klagesag

Oliver er langt fra den eneste ordblinde elev, som har været omkring klagenævnet. I sin årsrapport for 2017 har nævnet afsat et kapitel til at beskrive klagesager med ordblinde elever.

"Klagenævnet har set eksempler på, at der gennem flere år har været mistanke eller viden om dyslektiske vanskeligheder, uden at der har været en massiv og målrettet indsats i forhold til at arbejde med og kompensere for disse vanskeligheder", hedder det blandt andet.

Ordblindeformand bliver ringet op hver eneste dag

Nævnet konstaterer også, at nok tester kommunerne elever med den nationale ordblindetest, men i flere sager har de ikke fulgt op med de uddybende og supplerende test, som kan være med til at afdække, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så den imødekommer den enkelte ordblinde elevs særlige behov.

Skoler tester elever for ordblindhed uden at følge op på resultatet

I Ordblindeforeningen forstår formand Mogens Schmidt ikke, hvorfor skoler lader stå til overfor ordblinde elever.

"Jeg kan kun være skide irriteret over, at jeg hver eneste dag bliver ringet op af forældre, som er glade for, at de endelig har fået testet deres barn og har fået sat ord på, hvad der er galt. Men selv om PPR siger, at eleven har brug for ni eller 12 timers ordblindeundervisning, svarer skolelederen, at eleven kan få fire timer", siger han til folkeskolen.dk.

Kommuner kan have brugt andre test

At kommunerne i hovedstadsområdet ikke bruger den nationale ordblindetest lige så flittigt som den øvrige del af landet, er ikke det samme som, at de lader stå til.

"Kommunerne bestemmer selv, hvordan de udreder eleverne for ordblindhed. Derfor kan de have valgt andre test end ordblindetesten", skrev Undervisningsministeriet i forbindelse med, at analysen blev offentliggjort.

Du kan læse Jakob Sølvhøjs spørgsmål til Merete Riisager via dette link:

Læs mere

Jakob Sølvhøjs spørgsmål

Powered by Labrador CMS