Ordblind/læsesvag
0   6

Skoler tester elever for ordblindhed uden at følge op på resultatet

Klagenævnet for Specialundervisning ser flere sager, hvor skolen har testet eleven med den nationale ordblindetest, men ikke har fulgt op med uddybende test, som kan vise, hvordan undervisningen kan opfylde elevens behov. Ordblindeforeningen kalder det irriterende.

I 2015 oplevede klagenævnet en stigning i sager om børn med ordblindhed. Siden har antallet af den type sager ligget på omtrent samme niveau. I 2017 handlede næsten hver fjerde af de sager, klagenævnet behandlede på folkeskoleområdet, således om ordblinde elever. Det skriver klagenævnet i sin årsrapport.

Artiklen fortsætter under banneret

Nævnet konstaterer, at flere skoler anvender den nationale ordblindetest, Undervisningsministeriet lancerede i februar 2015. Men samtidig ser nævnet i flere sager, at skolerne ikke har fulgt op med de uddybende og supplerende test, som kan være med til at afdække, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så den imødekommer den enkelte ordblinde elevs særlige behov.

"Det betyder, at på trods af at barnet er erklæret ordblind, har der ikke været udarbejdet handleplaner, og barnet er ikke blevet tilbudt den målrettede indsats, som er nødvendig for, at en tilstrækkelig faglig udvikling kan finde sted", skriver klagenævnet i årsrapporten.

Skoler undlader at reagere på mistanke og viden om ordblindhed

Klagenævnet har set eksempler på, at der gennem flere år har været mistanke eller viden om dyslektiske vanskeligheder, uden at det har ført til en massiv og målrettet indsats med at hjælpe eleven. Nævnet oplever også, at det særligt i sager om ordblindhed kan være svært at få tilstrækkelige beskrivelser af barnets faglige niveau, standpunkt og udvikling i skolen.

I Ordblindeforeningen forstår formand Mogens Schmidt ikke, hvorfor skoler lader stå til overfor ordblinde elever.

"Jeg kan kun være skide irriteret over, at jeg hver eneste dag bliver ringet op af forældre, som er glade for, at de endelig har fået testet deres barn og har fået sat ord på, hvad der er galt. Men selv om PPR siger, at eleven har brug for ni eller 12 timers ordblindeundervisning, svarer skolelederen, at eleven kan få fire timer", siger han.

Skoler er mere lydhøre, når forældrene tage en bisidder med

Der er mange gode eksempler på, at skolerne reagerer på resultatet af ordblindetesten, understreger Mogens Schmidt.

"Det er blevet bedre, men det er også nemmere at finde information om ordblindhed på nettet, så forældrene stiller højere og højere krav. Samtidig har vi et stort korps af rådgivere, og når de tager med som bisiddere til samtaler, er skolerne meget mere lydhøre. Ellers siger skolerne, at de mangler resurser. Jeg har lige talt med en far til et barn i 3. klasse, hvor PPR har afdækket, at drengen har typiske ordblindetræk. Han har så fået udleveret en computer med ældgamle programmer", siger Mogens Schmidt.

Et andet problem er manglende kvalifikationer hos lærerne, oplever han.

"Under et besøg på Bornholm kom en mor hen til mig og fortalte, at hendes barn var blevet testet ordblind i slutningen af 8. klasse. Hun forventede, at der ville blive sat ind med støtte i 9. klasse, men lærerne sagde, at det ikke kunne betale sig at gøre noget, for eleven var snart færdig med at gå i skole. Det er skolens opgave at gøre eleverne parate til afgangsprøverne, og man kan gøre meget for at opveje en elevs ordblindhed", siger Mogens Schmidt.

Forældre opgiver skolen og sender barnet på ordblindefterskole

Klagenævnet har også behandlet en del klager om ordblinde elever, som er begyndt på en ordblindeefterskole, fordi forældre og barn har oplevet, at almenskolen ikke kunne imødekomme barnets vanskeligheder og behov for støtte.

Klagenævnet kan ikke pege på en ordblindeefterskole eller afgøre, om kommunen skal betale for opholdet. Nævnet kan alene tage stilling til, om kommunens tilbud har kunnet tilgodese barnets behov.

"Disse sager bærer ofte præg af, at forældrene og barnet har mistet tilliden til barnets almenskole. De oplever, at skolen ikke har haft den fornødne viden, kompetence og/eller resurser til at støtte barnet relevant og tilstrækkeligt i forhold til ordblindeproblematikken", skriver klagenævnet.

Tynd elevplan siger ikke noget om elevens faglige progression

Eleven er ofte allerede begyndt på efterskolen, når der klages over kommunens afgørelse. I disse sager kan det være svært for nævnets sekretariat at skaffe aktuelle oplysninger om elevens faglige niveau og progression til at få oplyst sagen tilstrækkeligt.

Et eksempel er en elev fra 9. klasse på ordblindeefterskole. Ifølge kommunen kan elevens behov imødekommes i almenklassen, men forældrene mener, at deres barn har behov for et specialundervisningstilbud og ønsker at få barnet visiteret til en ordblindeefterskole.

Sagen består af en meget tynd elevplan fra 7. og 8. klasse. Fagligt beskriver skolen en elev, der i de fleste fag enten ligger under gennemsnittet eller en del under gennemsnittet, men der er ingen yderligere beskrivelser af det faglige niveau og progression i undervisningen. Skolen har anvendt den nationale ordblindetest, men har ikke foretaget uddybende eller supplerende test i hverken 7. eller 8. klasse.

Klagenævnet læner sig op af test fra elevens efterskole

I og med at eleven er taget på efterskole, meddeler kommunen, at den ikke kan beskrive elevens faglige niveau yderligere.

Efter aftale med forældrene kontakter klagenævnet derfor efterskolen, som ved skoleårets tester sine elever for at kunne placere dem på et relevant niveau.

Ved at sammenholde det nye materiale med oplysningerne fra elevens tidligere skole blev det muligt for klagenævnet at behandle sagen på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Nævnet fortæller dog ikke i årsrapporten, hvordan den konkrete sag faldt ud.

Du kan læse årsrapporten via dette link:

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.186 andre er allerede tilmeldt
Få mere specialpædagogik

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for specialpædagogik?

Tilmeld dig på netværket og få en mail hver anden uge med alt det nyeste.

Netværket Specialpædagogik