Paneldebat på konferencen ved DPU, hvor forskerne Lars Qvortrup , Andreas Rasch-Christensen, Jens Rasmussen og Claus Holm debatterede med DLF-formand Anders Bondo.
Paneldebat på konferencen ved DPU, hvor forskerne Lars Qvortrup , Andreas Rasch-Christensen, Jens Rasmussen og Claus Holm debatterede med DLF-formand Anders Bondo.

Eksperter: Lærerens metodefrihed afhænger af deres viden

I fremtidens folkeskole kan lærerens metodefrihed blive mindre, men aldrig forsvinde. Lærerne sikrer deres frihed ved at have en bred teoretisk viden, lyder det fra førende forskere. Det får lærerformand til at advare lærerne mod kun at gøre, som forskningen foreskriver.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Viden er grundlaget for lærerens undervisning, men det kan også blive farligt for lærernes frihed og folkeskolens udvikling, lyder det fra Anders Bondo til en konference om evidens og dømmekraft. Lærerformandens udmelding kommer mens han sidder bænket blandt en række førende uddannelsesforskere, der fremhæver at mere viden om forskning vil gøre lærerne til bedre praktikere.

Forskerne tager især udgangspunkt i, hvordan lærerne kan bruge forskningen i en fremtid, hvor den nye folkeskolereform og Fælles Mål påvirker lærernes arbejde i klasselokalet. Ifølge professor Lars Qvortrup er forskningsbaseret viden grundlæggende for, at læreren kan være myndig.

"I dag er det folk som John Hattie, der præger synet på den myndige lærer. Man kan ikke anvise særlige metoder, der giver ét resultat for alle lærere. Men man kan konkludere, at den myndige lærer har et bredt vidensgrundlag om de mulige effekter, som en beslutning i klasselokalet medfører. Den myndige lærer vil noget, ved noget og kan noget", siger Lars Qvortrup. 

Sammen med behovet for viden har lærerne dog en indgroet frygt for at blive overrumplet af forskningens entydige svar, mener viceinstitutlederen ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Claus Holm.

"Man skal være påpasselig, når man forholder sig til lærerens autonomi. Undersøgelser peger på, at det er det vigtigste for lærerne, og da Bondo under lærerkonflikten sagde ordene 'Gu' skal de da ej lede og fordele arbejdet', så var det et stilbillede på, at lærerne krævede autonomi i den nye skole. Med reformen kan lærerne få mere eller mindre råderum, men det kan aldrig forsvinde helt", siger Claus Holm, mens han skæver til Anders Bondo.

Bondo: hamrende farligt
Som eneste lærer i selskabet af forskere, tager Anders Bondo ordet efter at have hørt på de teoretiske analyser af lærerens autonomi og brug af viden. 

"Jeg er meget enig i, at vi lærere skal bruge viden til at træffe kvalificerede valg, og have et bredt udvalg af viden, for at bruge netop det vidensgrundlag, der passer til den enkelte. For mig er den professionelle lærer, læreren der træffer bevidste valg. Og det er også derfor, jeg bruger udtrykket "Gu' skal de da ej", fordi det vil være altødelæggende for skolen, hvis lærerne bare gør det, der bliver sagt", siger Anders Bondo.

Selvom han kan se forskningens nødvendighed for lærerens praksis, så efterlyser han en skærpelse af begrebet 'evidens', som forskerne har brugt i flæng.

"Viden og evidens er grundlag for de beslutninger, lærerne tager. Men når måleresultatet i for eksempel Pisa bliver afgørende for, hvad vi sætter i værk, så bliver det hamrende farligt. Vi har brug for at få diskussionen langt ud over dette lokale og finde ud af, hvad vi gør ved det danske uddannelsessystem, når vi indsnævrer skolen til meget få målbare ting, hvor lærerne bare skal gøre det, vi ved, virker."

Powered by Labrador CMS