Tre ting slog lektor Keld Skovmand, da han udforskede begrebet »læringsmålstyret undervisning« i forbindelse med sit ph.d.-projekt:

• Læringsmålstyret undervisning findes ikke

• Læringsmålstyret undervisning defineres ikke

• Læringsmålstyret undervisning virker ikke.

En bemærkelsesværdig opdagelse, for netop læringsmålstyret undervisning er et vigtigt begreb i Undervisningsministeriets lancering af de nye forenklede Fælles Mål.

Men Keld Skovmand har ikke kunnet finde noget i den internationale forskningslitteratur, der med rimelighed kan oversættes til »læringsmålstyret undervisning«, selv om embedsmænd, eksperter og politikere hævder, at de nye Fælles Mål og skolereformen er baseret på forskningsmæssig viden og inspiration fra udlandet.

I udenlandske læreplaner har Keld Skovmand således heller ikke fundet noget, der kan oversættes til læringsmålstyret undervisning - end ikke i den canadiske delstat Ontario, som politikere ellers fremhæver er et forbillede for den danske skolereform.

»Begrebet læringsmålstyret undervisning optræder heller ikke i det oprindelige skoleudspil fra den tidligere regering, »Gør en god folkeskole bedre - et fagligt løft af folkeskolen«, der blev præsenteret i 2012«, påpeger Keld Skovmand.

»Og man leder også forgæves efter 'læringsmålstyret undervisning' i forliget om skolereformen fra 2013. Og i lovforslaget fra 2014 står der heller ikke 'læringsmålstyret undervisning' nogen steder«, tilføjer han.

»Begrebet er heller ikke nævnt i bekendtgørelsen med alle de bindende mål for skolens fag og emner, så det har hverken politisk eller juridisk status«, fastslår Keld Skovmand.

Afsløring: Ingen evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker 

Som et lyn fra en klar himmel

Men i Undervisningsministeriets lancering af de nye forenklede Fælles Mål dukker begrebet pludselig op, nemlig på ministeriets hjemmeside Emu i en vejledning til de nye forenklede Fælles Mål. Vejledningen har simpelthen titlen »Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning«. Den er udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, Via University College, University College Sjælland og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

»Men ellers findes begrebet ikke i verden. Der er ikke empirisk grundlag for at sige, at læringsmålstyret undervisning findes andre steder end i Danmark«, sammenfatter Keld Skovmand, der den 15. marts udgiver bogen »Uden mål og med - forenklede Fælles Mål?«, som indeholder store dele af hans ph.d.-afhandling.

»Og begrebet eksisterer heller ikke i den internationale forskningslitteratur«, tilføjer Keld Skovmand.

»Hele begrebet er en ideologisk konstruktion«, konkluderer han. »Det findes kun i den danske reformlitteratur«.

Med »reformlitteratur« mener Keld Skovmand blandt andet vejledningen om læringsmålstyret undervisning og den faglitteratur, der bakker op om den danske skolereform, for eksempel Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensens artikel »Målstyring: nye Fælles Mål« i bogen »Folkeskolen - efter reformen« fra 2015.

Bag om nyhederne: Dansen om læringsmål

»Og 'reformlitteraturen' baserer selv sit begreb om 'læringsmålstyret undervisning' på groft sagt to kilder«, fortæller Keld Skovmand. »Nemlig John Hattie og Rambølls fremstilling af læreplanerne i Ontario«.

Det er for tyndt, mener Keld Skovmand, og hvad værre er: »Oversættelsen af nøglebegreber i de to kilder er så behæftet med fejl, at det er på høje tid, at nogen gør opmærksom på det«, siger Keld Skovmand, der selv har været inde at studere de originale tekster.

»I den danske oversættelse af Hattie er 'targeted learning' oversat til 'målstyret læring', men det er en forkert oversættelse. En mere korrekt oversættelse ville være 'målorienteret læring' eller 'målrettet læring'«, anfører Keld Skovmand.

»Altså ikke 'målstyret læring'. Læring er hos Hattie ikke styret af mål, men rettet imod begrebslig forståelse«, uddyber han.

Han understreger desuden, at hos Hattie går bevægelsen fra eleverne i retning af noget i verden, som de retter deres opmærksomhed imod med henblik på at forstå det. I »læringsmålstyret undervisning« går bevægelsen fra målet imod eleverne, som skal styres, således at det bliver muligt at opgøre graden af målopfyldelse. Målopfyldelsen bliver et mål i sig selv i stedet for den begrebsligt ordnede forståelse af verden.

Anmeldelse: "'Allo, 'allo. Læringsmålstyringen får tung modstand  

Fejlbefængt rapport

Og tilsvarende med konsulentfirmaet Rambølls rapport »Kortlægning af curricula fra sammenlignelige lande«:

»I forhold til læreplanerne i Ontario kommer Rambøll frem til, at de er organiseret i 'læringsområder' og 'specifikke kompetencebaserede læringsmål'«, fortæller Keld Skovmand.

»Men der findes ikke 'læringsområder' i læreplanerne fra Ontario - der findes kun 'områder', nemlig 'strands', som det hedder på engelsk. Og læreplanerne indeholder heller ikke 'specifikke læringsmål', de indeholder derimod 'forventninger', nemlig 'expecta­tions', som i modsætning til Fælles Mål ikke er bindende«, påpeger han.

»Rambøll skyder i sin oversættelse ordet 'læring' ind en masse steder, hvor det ikke findes i virkeligheden«, afslører Keld Skovmand.

»Danske politikere, embedsmænd og forskere kan altså ikke legitimere læringsmålstyret undervisning ved at sige, at sådan gør de i Ontario - for det gør de ikke. Det kan enhver finde ud af ved bare at gå ind og se efter. Alle dokumenterne er tilgængelige på nettet«, siger han.

Hvorfor indførte politikerne ikke bare læringsmålstyret undervisning uden at henvise til forskning og Ontario?

»Fordi vi i dag har et evidensparadigme. Politikere efterspørger evidensbaseret viden, som de kan referere til, når de gennemfører store, ambitiøse reformer som folkeskolereformen. De kan ikke bare sige: Vi tror, at det er godt for børnene. De skal kunne sige: Andre steder har de opnået gode resultater med 'læringsmålstyret undervisning', og forskningen viser også, at det virker. Men sandheden er, at der ikke er evidens for, at 'læringsmålstyret undervisning' virker«.

»Det kan ikke siges tydeligt nok: Vi ved faktisk ikke, om 'læringsmålstyret undervisning' virker, for der er aldrig nogen lande, der har forsøgt at styre skolen med tusindvis af den slags læringsmål, der nu introduceres i Danmark. Det er ikke blevet afprøvet andre steder. Så det er et højt spil med den danske folkeskole, vi er vidne til. Hvis man ikke finder en håndbremse, man kan trække i, risikerer vi, at skolen lider alvorlig skade«.

»'Læringsmålstyret undervisning' er i bedste fald et eksperiment, som vi ikke kender udfaldet af«, uddyber Keld Skovmand. Eksperimentet består i et ensidigt fokus på en særlig slags mål, hvis opfyldelse kan opgøres som 'læringsudbytte' og iagttages som 'tegn på læring'. Det sker på bekostning af mål, der vedrører indhold, hvilket tydeligt ses i 'den didaktiske model', der lægges til grund for 'læringsmålstyret undervisning', og som i modsætning til gængse didaktiske modeller ikke medtænker indhold. Hvad sker der med skolen, hvis der ikke længere fokuseres på arbejdet med konkret indhold, men i stedet på målingen af abstrakt læring?

»Det er risikabelt at satse på, at eleverne skal lære at lære - og lære at opfylde mål - i stedet for at tilegne sig meningsfulde kundskaber, de kan bringe i anvendelse i deres videre uddannelse og liv,« forklarer Skovmand.

Er læringsmålstyret undervisning et forsøg på at forstå skolen på en ny måde?

»Det nye er accountability. En top-down-styring, der handler om at kunne ansvarliggøre fra staten via kommunerne, forvaltningen og lederne til lærerne ved hele tiden at måle på, hvad skatteborgerne får for deres investering i folkeskolen.

Det er i virkeligheden accountability-tænkningen, der slår igennem med de nye forenklede Fælles Mål. Det er nyt, at man vil have den form for transparens. Og det er også kontrol. Det er udtryk for mistillid til skolerne og lærerne.

Man tror, at man kan ansvarliggøre via styring, men det kan man ikke. Hvis man vil ansvarliggøre, skal det ske via motivation. Hvis man vil have lærerne til at gøre noget andet end hidtil, så skal de kunne se meningen med det. Hvis man ikke kan se meningen med det, man skal, så er man utilbøjelig til at gøre det.

Det er ikke nok, at ministeriet siger til lærerne: I skal! Man må forklare, hvad alle de mange mål skal gøre godt for. At det er det bedste for børnene. Hvis lærerne ikke kan se det, har man en dårlig sag.

Altså: Så længe man ikke kan påvise effekten af læringsmålstyret undervisning med forskningsresultater eller ved at sandsynliggøre, at eleverne i andre lande faktisk er blevet bedre via læringsmålstyret undervisning, så har man en svag sag, fordi man mangler overbevisningskraft. Det er, som om man tror, man kan reformere med tvang«, siger Keld Skovmand.

Citatfusk eller citatsjusk

En anden ejendommelig ting er, at »reformlitteraturen« er så sparsom på egentlige definitioner af, hvad kernebegrebet »læringsmål« er, har Keld Skovmand konstateret. Kun et enkelt sted har han fundet en definition, nemlig i en tekstboks i ministeriets vejledning om læringsmålstyret undervisning.

»Men den er uvederhæftig«, siger Keld Skovmand. »I boksen står dér: 'Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte'. Men den forskningsartikel, der er angivet som kilde til udsagnet, indeholder ikke en sådan definition af læringsmål«.

Den pågældende artikel er skrevet af to nordamerikanske forskere, Morisano og Locke, i 2013.

»Det er påfaldende, for vejledningen opererer i sin definition af læringsmål med et økonomisk begreb - nemlig 'udbytte' - og bruger så to udenlandske forskere, Morisano og Locke, til at understøtte sin definition, selv om Morisano og Locke ikke selv taler om 'læringsudbytte'. De taler i øvrigt heller ikke om 'læringsmålstyret undervisning' - et begreb, som vejledningen også tillægger dem«, siger Keld Skovmand og tilføjer: »Tværtimod definerer Morisano og Locke 'læringsmål' som 'mestringsmål', der vedrører tilegnelsen af nye kundskaber og færdigheder«.

Hans analyse af »reformlitteraturen« leder ham samlet set frem til den konklusion, at »'læringsmålstyret undervisning' ikke har nogen forskningsmæssig begrundelse og således heller ikke nogen teoretisk status«.