Målstyring
0   527

Bag om nyhederne: 
Dansen om læringsmål

Mangen en lærer har haft brug for et ekstra shot i kaffen ved udsigten til individuelle læringsmål for hver elev i hvert forløb. Det er bestemt heller ikke meningen, lød det i forrige uge fra ministeriet. Men er det hele så en misforståelse?

FAGBLADET FOLKESKOLEN HAR FUNDET FIRE MULIGE FORKLARINGER, SOM EVENTUELT KAN KOMBINERES.

1: Ministeriet bløder op

Fra politisk hold har man ønsket virkelig at få rusket op i undervisningen. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viste i 2012, at lærerne ikke brugte Fælles Mål på den tiltænkte måde, så der skulle sættes trumf på, at lærerne skulle sætte mål for eleverne. Efterfølgende er der kommet ny minister, og måske er opgavens omfang - hvis der skulle sættes individuelle mål for alle elever i hvert forløb - i realiteten alt for stor. Som tidligere lærer og nu privat konsulent Lene Heckmann siger om ministeriets nye udmeldinger: »Jeg tænker, at det er deres måde at komme omkring, at det er vanskeligt for lærerne ude på skolerne, og så vil de sige, at de ikke forventer, at lærerne gør det i yderlighed«.

2: Kommunale konsulenter fortolker

Ud over ministeriets læringskonsulenter hyrer kommuner og skoler private konsulenter til at undervise lærerne i læringsmålstyret undervisning, og da der intet sted på skrift fra ministeriet står, præcis hvor detaljeret målsætningen skal være, er deres workshops baseret på en fortolkning af ministeriets vejledninger og paragraf 18, stykke 4. Dermed kan den også formes i mere eller mindre detaljeret grad efter konsulentens egne holdninger, erfaringer og øvrige research. Og så er det op til den enkelte skolechef eller -leder, om han/hun vil købe konsulentens fortolkning eller bede om en skræddersyet version.

3: Kritikerne har overdrevet

Debatten om læringsmålstyret undervisning har været både højlydt og passioneret. Professor Jens Rasmussen, som sammen med Andreas Rasch sad i den oprindelige mastergruppe, har til folkeskolen.dk udtalt, at nogle af kritikerne »har haft en interesse i at fremstille Fælles Mål i deres absurditet i stedet for at se på, hvordan de på fornuftig vis kan bringes i anvendelse. Kritikerne har været med til at give et fordrejet eller forvansket billede«.

4: Læring og undervisning er rodet sammen

Forvirringen skyldes en uklar brug af ordet læring. Dr.pæd. Alexander von Oettingen forklarer, hvordan læreren altid står med to mål i klassen - det ene er den undervisning, han skal gennemføre, og som han kan sætte fælles undervisningsmål for og differentiere i niveauer. Det andet er elevernes læring - altså den proces, der foregår i eleven, og som kræver elevens egen aktive indsats. »I et forløb sætter læreren et fælles undervisningsmål og knækker det ned til, hvilke indholdsmål der skal på plads. Men bagefter skal han forsøge at få eleven ind i en læringsproces, som handler om at afprøve og fejle og gøre sig umage for at få lært det, der er blevet undervist i. Og at få de to processer til at forløbe godt, er hele undervisningens kunst og meget komplekst. Problemet opstår, fordi politikerne og andre får forsimplet det og presset undervisning og læring sammen til ét begreb. Det kan man ikke«.

Nye forenklede Fælles Mål, læringsmålstyret ­undervisning, læringsportaler bygget op omkring mål og et ekstra fokus på paragraf 18, stykke 4. Der er ingen tvivl om, at lærerne bliver bedt om at fokusere deres praksis mere mod at sætte og nå mål for og sammen med eleverne.

Men noget synes at være gået galt i systemet på vejen fra politiske mål til skolens hverdag, for mange lærere har været ærligt i tvivl om, hvad der forventes af dem. Folkeskolen.dk's kommentarspor har igen og igen runget af diskussionen om, hvorvidt der skal sættes individuelle mål for hver elev i hver time i hvert forløb og ikke mindst udbyttet og tidsforbruget i forhold til det.

Artiklen fortsætter under banneret

Forrige mandag fortalte den ene af de forskere, Andreas Rasch, der sad i mastergruppen bag de nye forenklede Fælles Mål, på folkeskolen.dk, at det aldrig har været tanken bag målene, at lærerne skulle udarbejde et mål per elev per forløb eller lektion. Og dagen efter bekræftede chefen for læringskonsulenterne i Undervisningsministeriet Anders Andersen med ordene:

»Tanken i vejledningen om læringsmålstyret undervisning er, at læreren med udgangspunkt i Fælles Mål opstiller læringsmål for undervisningsforløbet og klassen - og ikke for den enkelte lektion og for den enkelte elev«.

Mange fortolkninger af paragraffen

En voldsom debat brød løs på folkeskolen.dk, for hvordan kunne det hænge sammen med det, lærerne havde fået at vide fra de konsulenter, som underviser lærerne ude på skolerne. Og hvordan kunne det hænge sammen med paragraf 18, stykke 4, i folkeskoleloven, som siger:

»På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jævnfør paragraf 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jævnfør paragraf 29 a, og elever«.

Anders Andersen understregede, at beskeden fra hans læringskonsulenter skal være præcis den samme som hans egen, og præciserede, at der skal sættes individuelle mål i den årlige elevplan. Men er det hele så en misforståelse? Og hvor kommer tvivlen og de mange fortolkninger fra? Fagbladet Folkeskolen har fundet fire mulige forklaringer (se boks).

Spørger man den nuværende minister, ønsker hun ikke at presse lærerne ned i et bestemt system. »Man arbejder jo med det på meget forskellig vis, og det synes jeg også, at der skal være plads til. Det handler om, at man i det lærerprofessionelle personale finder ud af, hvordan man får det implementeret, så det giver mening både for en 2. og en 5. klasse og for lærerne. Det har aldrig været tanken, at man skal sætte mål for hver elev i hver lektion«, siger Ellen Trane Nørby.

Så hvem skal bestemme, hvor detaljeret målene skal sættes?

»Det må man finde ud af lokalt. Nogle steder finder man ud af det fælleskommunalt, men de fleste steder lægger man det jo ud på skolerne«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ