Debat

Folkeskolens leder: Bagdørsreformer

Money talks. Derfor sætter Folkeskolen fokus på fondenes magt over den danske folkeskole. Lego Fonden alene har investeret over 300 millioner kroner de seneste fem år.

Publiceret Senest opdateret

Særlige lokaler indrettet til legende læring. Ambassadørkorps på læreruddannelserne og ude på skolerne. Forskningsprojekter for mange millioner kroner. 

Lego Fonden investerer massivt i at udbrede legende læring i den danske folkeskole. Siden 2018 har fonden brugt over 300 millioner kroner på sit Playful Learning-program, og planerne er, at den legende tilgang globalt skal nå millioner af børn. 

Umiddelbart er der ikke noget galt i det. Evalueringer viser, at de fleste lærere og elever er glade for projekterne. 

Problemet er, at folkeskolen og læreruddannelsen er blevet afhængige af fondsmillioner. Når sparekniven igen og igen svinges over skolerne, så ender private midler med at være et tilbud, man ikke kan sige nej til. 

“Folkeskolens dannelsesopgave kan ikke klare sig på finansiering fra staten”, som rektor på UC Syd Alexander von Oettingen konstaterer i denne udgave af Folkeskolen

Det rejser spørgsmålet: Hvem skal styre indholdet i skolen? Hvem definerer den didaktik og pædagogik, vi bygger undervisningen på? 

“Projekterne, som Lego Fonden og andre erhvervsdrivende fonde sætter i gang, er rigtig spændende og har mange gode elementer. Men vi risikerer at få et demokratisk underskud, fordi projekterne ikke er til diskussion blandt politikere, professionelle og borgere”, siger Hanne Knudsen, lektor ved uddannelsesvidenskab på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). 

Når fonde kan påvirke de pædagogiske principper bag folkeskolen uden en åben debat, så får vi det, som en anden ekspert – ph.d.-studerende Lucas Cone – kalder “bagdørsreformer”. En tredje ekspert, kommunikationsrådgiver Kresten Schultz Jørgensen, kalder det “et tag selv-bord” for fondene. 

Pædagogikken og didaktikken er fundamentet for den undervisning, som børnene dannes af, og dermed en del af fundamentet for fremtidens samfundsborgere. Intet mindre. Derfor skal folkeskolens indhold diskuteres, udfordres og besluttes af fagfolk i et åbent og demokratisk rum. Det må ikke være de ideer, som bakkes op af flest private penge, der vinder. 

Derfor sætter Folkeskolen fokus på fondenes indflydelse i skolen. En debat, som fondene i øvrigt hilser velkommen. For det handler ikke om hverken Lego-bashing eller at finde hår i suppen. Det handler om at tilvejebringe viden, så skolens parter kan tage den nødvendige debat om pædagogik, penge og magt.