Lokaler, der er indrettet til legende læring, ambassadørkorps, der er med til at forankre den nye didaktik på læreruddannelser og i skoler, samt forskning for mange millioner kroner. Lego Fonden har de seneste fem år investeret massivt i at få Playful Learning ud at leve i den danske skoleverden.
“Lego er ligesom mange andre store fonde begyndt at have ambitioner på folkeskolens vegne”, siger Hanne Knudsen, der er lektor ved uddannelsesvidenskab på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).
“De er begyndt at blande sig i skolepolitikken. Ikke i den formelle politik, men ved at sætte nye idealer og gå i partnerskaber med professionshøjskoler, skoler og kommuner for at fremme ‘legende læring’ og derigennem udfordre eksisterende strukturer”.
Danske fonde gav i 2021 2,4 milliarder kroner til skoler i ind- og udland. Men på trods af det svimlende beløb er der stadig meget lidt viden om, hvordan pengene bliver brugt, og hvad skolerne egentlig får ud af projekterne.
Derfor har Hanne Knudsen slået sig sammen med DPU-kollegaerne Lisa Rosén Rasmussen og Lucas Cone. De er i gang med et forskningsprojekt, der skal kortlægge fondenes arbejde i folkeskolen og undersøge betydningen af de fondsstøttede projekter og donationer. Lisa Rosén Rasmussen er lektor ved uddannelsesvidenskab, og Lucas Cone er ph.d.-stipendiat og forsvarer sin afhandling den 22. september på DPU, hvor han får titlen som adjunkt i pædagogik på Københavns Universitet.
Folkeskolens dannelsesopgave kan ikke klare sig på finansiering fra staten"
Alexander von Oettingen, rektor på UC Syd
De tre forskere kigger især på Lego Fonden og Novo Nordisk-fonden Life Fonden, der er to af de største erhvervsdrivende fonde på skoleområdet. Lego Fonden har blandt andet givet 340 millioner kroner til skolerelaterede projekter i Danmark siden 2018.
“Projekterne, som Lego Fonden og andre erhvervsdrivende fonde sætter i gang, er rigtig spændende og har mange gode elementer. Men vi risikerer at få et demokratisk underskud, fordi projekterne ikke er til diskussion blandt politikere, professionelle og borgere, inden de bliver udrullet til skoler og læreruddannelser i hele landet”, siger Hanne Knudsen.
Fondenes formål
Gennem hele skolehistorien i Danmark har landets folkeskoler samarbejdet med virksomheder. Men de seneste ti år er arbejdsfordelingen begyndt at ændre sig, fortæller adjunkt Lucas Cone.
Tidligere støttede virksomheder og fonde typisk op om politiske tiltag. Hvis Folketinget for eksempel besluttede, at skoleelever skulle have bedre styr på reglerne i trafikken, kunne olievirksomheden Shell finde på at udarbejde undervisningsmateriale om færdselsreglerne.
“Fondene i dag vil hellere definere fremtiden. De går ud med deres svar på de helt store spørgsmål på uddannelsesområdet. For eksempel hvad det vil sige at lære”, siger han.
Hos Lego Fonden mener man, at svaret på god undervisning er legende læring, skriver fondens administrerende direktør, Sidsel Marie Kristensen, til Folkeskolen.
“Fra vores stol er god undervisning legende undervisning. Og det er i princippet uafhængigt af, om du bor i Danmark eller befinder dig i en flygtningelejr i Bangladesh. Legen skaber dybere læring, større engagement og motivation hos den enkelte (…). Det er egenskaber, som børnene kan bruge nu, men også i deres voksne liv. Derfor vil vores donationer altid gå til projekter, der understøtter vores formål, som er at fremme læring gennem leg”.
Lucas Cone kalder fondenes nye investeringsstrategier for “bagdørsreformer”.
“Skoler og uddannelse er internationalt i stigende grad blevet et investeringsobjekt. I stedet for at skabe demokratiske mødepunkter handler skolen i højere grad i dag om at motivere til læring med henblik på fremtidens arbejdsmarked. Her er det mindre afgørende, hvem der udvikler skolen. Det vigtige er, om børnene lærer noget”.
Styrker Legos legitimitet
Playful Learning er dog ikke kun en investering i børns læring og trivsel. Med programmet får Lego også vist sine kunder, at virksomheden gør en god gerning, fortæller Kresten Schultz Jørgensen, administrerende direktør i brandingvirksomheden Schultz Jørgensen og ekstern lektor på Copenhagen Business School.
Den moderne forbruger forventer nemlig, at virksomheder blander sig i samfundet og har en politisk stemme. Det kan for eksempel være ved at støtte bæredygtige initiativer, fordømme krigen i Ukraine – eller ved at støtte op om det gode børneliv.
“Det handler om virksomhedernes legitimitet. Kan de ikke bevise, at de involverer sig i samfundet, får de ikke lov til at markedsføre deres produkter”, siger han.
Netop den form for branding er Lego ekstremt god til, roser Kresten Schultz Jørgensen. Det ses også i statistikkerne: For syvende år i træk er Lego på førstepladsen hos analyseselskabet Brand Finances årlige liste over Danmarks mest værdifulde brands.
Ifølge brandingeksperten er det også helt oplagt, at Lego har valgt at investere i legende læring.
“Hele Legos brand handler om børn, leg og læring. Derfor kan Lego opnå helt vildt stor legitimitet og magt ved at sidde med i det didaktiske og pædagogiske rum på læreruddannelsen”, siger Kresten Schultz Jørgensen og tilføjer, at lige nu har fondene et “tag selv-bord”, hvor de kan få lov til at prale med store donationer til offentlige institutioner, mens politikerne i høj grad er nødt til at spare og skære ned.
“Det er enormt positivt, at fondene er begyndt at give store beløb uden bindinger. Men efter min mening er de også nødt til at overveje, om de er ved at være for langt inde i samfundsmaskineriet, eller om deres uddelinger er transparente nok”, siger Kresten Schultz Jørgensen.
Lucas Cone mener også, at Lego Fondens engagement i læreruddannelsen er en “klassisk filantropisk strategi”.
“På den måde sørger Lego Fonden for, at fremtidige lærere og pædagoger har samme indgangsvinkel til legende læring som fonden. Det betyder ikke, at de manipulerer eller styrer læreruddannelsen. Men de ved, at uddannelserne er gode samarbejdspartnere”, siger han.
Rektor: Vi har ikke råd til at sige nej
En af dem, der har inviteret Lego Fonden med ind i det pædagogiske rum, er rektor for UC Syd Alexander von Oettingen. Han var som prorektor med til at godkende Playful Learning-programmet i 2018 – og for nylig var han også med til at forlænge samarbejdet mellem fonden og professionshøjskolerne til 2026. I dag er fonde nødvendige partnere for professionshøjskolerne og grundskolen, siger han.
“Folkeskolens dannelsesopgave kan ikke klare sig på finansiering fra staten. Vi er afhængige af fondenes resurser, men også deres viden. Når vi samarbejder om Playful Learning, kommer Lego Fonden med en kæmpe viden inden for æstetik, leg og innovation, som de kaster ind i projektet. Det kan vi ikke bare sige nej til”.
Ligesom andre skoleaktører, der har samarbejdet med Lego Fonden, roser han fondens armslængde til programmet. Men der er stadig ingen tvivl om, at Legos investeringer har betydning for skoleudviklingens retning:
“Lego Fonden har været med til at systematisere og synliggøre legen i dansk pædagogik”, siger Alexander von Oettingen og understreger, at han ikke er helt overbevist om, at legende læring er det, der skal redde børn fra mistrivsel.
I 2021 skrev han i en artikel til bogen “Pissedårlig Pædagogik”: “Pissedårlig leg for fondsmidler eller ny åbenbaring? Man ved det ikke, men tiden vil afsløre det. Og så er det for sent!”. To år efter synes forfatteren stadig, at det er “pissegodt skrevet”.
“Den indeholder nemlig en grundlæggende kritik af, at leg kan professionaliseres. Leg modsætter sig jo helt grundlæggende den uddannelses- og læringstænkning, som vi ellers er tilbøjelige til at putte den ned i”, siger Alexander von Oettingen.
“Vi er stadig i en fase, hvor det vil vise sig, om det massive fokus på leg har befriet den eller gjort den dårlig”.
Påvirker undervisningen
Generelt mener Alexander von Oettingen, at det er forkert at kritisere en enkelt fond.
“Problemet er ikke de enkelte fonde. De er udmærket klar over, at når de giver penge til skolen, skal de overholde armslængdeprincippet”, siger han og understreger samtidig, at det er vigtigt, at fondenes indflydelse på folkeskolen debatteres.
“Det står i loven, at folkeskolen skal have et bredt videns- og kompetencebegreb. Men lige nu er fondene med til at skævvride indholdet i undervisningen. Der bliver givet alt for mange penge til naturfag og alt for lidt til sprog, æstetik og litteratur, som er lige så vigtigt, hvis eleverne skal gå ud af skolen med en bred, almen dannelse”.
Uddannelsesforsker Hanne Knudsen stemmer i. Sammen med kollegaerne Lucas Cone og Lisa Rosén Rasmussen efterlyser hun også en debat om fondenes arbejde i folkeskolen.
“Jeg kan godt forstå, at skolerne er glade for Lego Fondens projekter”, siger Hanne Knudsen.
“Lego kommer med en fed energi og frikøber tid, så underviserne kan tænke didaktisk, uden at det skal ende entydigt ud i test og evalueringer. Problemet er bare, at Lego Fonden er forpligtet på fondens fundats og ikke på, hvordan projekterne påvirker undervisningen, uddannelsesforskningen og lærerprofessionen. På den måde øver de indflydelse uden at have ansvar”.
Evalueringer, der er foretaget i forbindelse med Playful Learning-programmet, viser, at lærere og elever er glade for projektet. Og det er rigtig godt, understreger forskerne, men problemet er, at Lego Fonden ikke er forpligtet til at evaluere, hvordan resten af skolen fungerer under projektet.
“Alt det, som er komplekst ved at drive skole, og som skolen skal stå til ansvar for hos kommunen og Folketinget, behøver fondene ikke at tænkte på”, pointerer Hanne Knudsen og fortsætter:
“Internationale forskere synes, at Danmark er rigtig interessant, fordi vi stadig har en meget statslig og kommunalt styret folkeskole. Men også her ser vi, at skole er ved at blive big business for fondene. Derfor følger de interesseret med i udviklingen”.
Hos Lego Fonden hilser man debatten om fondenes betydning for folkeskolen velkommen, skriver fondens direktør, Sidsel Marie Kristensen. Hun pointerer, at Lego Fonden ikke støtter konkrete undervisningsområder, men en legende undervisningsmetode, der kan bruges på tværs af alle fag og klassetrin.
“Det er en undervisningsmetode, der styrker både børnenes trivsel, udvikling og forskellige færdigheder, som de får gavn af nu, men også som voksne. Det koster mange penge at drive og udvikle en ordentlig uddannelsessektor, og i den sammenhæng udgør vores bidrag kun en lille andel. Men vi skal skabe den størst mulige forskel for de midler, vi har til rådighed. Det gør vi gennem tætte partnerskaber med for eksempel professionshøjskolerne – og vi er overbeviste om, at de bedste resultater bliver skabt ved, at vi lader det være helt op til lærerne, hvordan de i sidste ende integrerer leg i deres undervisning”.
