Egentlig var det en læsesal, hvor lærer-og pædagogstuderende kunne sidde ved hver deres skrivebord og fordybe sig i pensum og eksamensopgaver. 

Men i dag står der PLAY med store versaler på de meterhøje vinduer ud mod S-togsbanen, der løber lige ved siden af. Det toetagers store PlayLab er et farverigt virvar med dukketeater, udklædningstøj, legoklodser og hængekøjer. 

Spredt omkring står runde borde, hvor én af bordpladerne er betrukket med kunstigt græs, mens en anden er forvandlet til en vaskeægte sandkasse. Som kontrast til den oprindelige læsero klimprer en ukulele, og man kan høre små bump fra en studerende, der skyder genvej til underetagen i lokalets store rutsjebane. 

PlayLab på Campus Carlsberg hos Københavns Professionshøjskole er hjertet i uddannelsesinstitutionens samarbejde med Lego Fonden i programmet Playful Learning (P+L). Programmet blev i 2018 annonceret som et “enestående partnerskab” mellem Lego Fonden og alle landets lærer-og pædagoguddannelser med målet om “at udvikle en ny professionsdidaktik”. 

En kortlægning, som Folkeskolen har foretaget, viser, at Lego Fonden har bevilget 340 millioner kroner til skolerelaterede projekter i Danmark siden 2018. P+L-programmet har fået størstedelen og har indtil videre modtaget 280 millioner kroner fra fonden. Kortlægningen viser også, hvordan de kreativt indrettede lokaler på landets professionshøjskoler blot er en ud af mange brikker i en større strategi om at udbrede legende læring til børn, fra de begynder i børnehaven, og til de forlader grundskolen. 

Forskere slår alarm: Fondes skolepolitik er et demokratisk problem

Lego Fonden og professionshøjskolernes ambition er, at P+L-programmet inden 2026 skal nå ud til over 10.000 lærer-og pædagogstuderende, over 10.000 pædagoger og lærere, og 2.000 kommunale interessenter såsom forvaltningschefer og kommunale konsulenter i Danmark. Globalt har Lego Fonden et mål om at nå ud til 75 millioner børn med sin legende tilgang. 

Lego Fondens administrerende direktør, Sidsel Marie Kristensen, skriver i et e-mailsvar til Folkeskolen, at fonden ikke har nogen konkrete målsætninger for, hvor meget legende læring skal fylde i den danske folkeskole. “Men vi ved, at leg har en super positiv indvirkning på børnenes opvækst og udvikling, og derfor er det kun godt, hvis læring gennem leg integreres så meget som muligt i undervisningen–ikke kun i Danmark, men i hele verden”.

Klik på de mange legeprojekter, Lego Fonden har sat i gang (virker kun på computer).

Hvordan kan man bruge leg som læring?

Lego Fonden er langtfra den eneste fond, der er begyndt at investere i den danske folkeskole. Danske fondes bevillinger til grundskoler i ind-og udland steg fra 700 millioner i 2020 til 2,4 milliarder i 2021. 

Den kæmpestore stigning skyldes især, at erhvervsdrivende fonde er begyndt at give milliarder af kroner til skoleområdet. Det har fået kritikere til at blive bekymrede og frygte en demokratisk skævvridning af skolen, hvis fondspengene bliver styrende for undervisningen og skolens indhold. 

P+L-programmet har dog ingen intentioner om at styre lærernes undervisning, fortæller den nationale programchef Tobias Heiberg, der har sat sig til rette ved sandkassebordet på Københavns Professionshøjskole for at forklare, hvad P+L-programmet er for en størrelse.

“Vi er et landsdækkende udviklingsfællesskab, hvor underviserne får tid til at diskutere didaktik og pædagogik. Noget, som vi ofte hører, at de har savnet”, siger han. 

Det, som underviserne har fået tid til at diskutere og udvikle, er legende læring. Kort fortalt handler det om at undersøge, hvordan man kan bruge leg som læring. 

Meget mere konkret bliver det ikke, fortæller Tobias Heiberg. Inden Tobias Heiberg blev programchef, var han først lærer og siden underviser på læreruddannelsen i København. Han har ofte hørt lærere være skeptiske over for udefrakommende undervisningskoncepter. Han understreger derfor også, at P+L ikke er et koncept. For eksempel har uddannelsesstederne selv bestemt udformningen af deres PlayLabs.

“Vi arbejder på at skabe et skarpt, fagligt sprog om legende læring. Men vi har fra starten sagt, at det ikke skal ende som en opskrift”, siger han og tilføjer, at han gerne vil rose Lego Fonden for den tillid, den har givet ved at lade undervisere og studerende arbejde med legende læring på deres egen måde. 

“Lego Fonden har virkelig været et forbillede på en fond, der giver praktikerne frihed”, siger programchefen.

Læreruddannelsen leger sig frem

Ambitionerne for samarbejdet mellem Lego Fonden og professionshøjskolerne er høje, og P+L-programmet bliver i pressemeddelelser beskrevet som “et væsentligt og nødvendigt initiativ, der kan afhjælpe udfordringer som eksklusion, manglende motivation, trivsel og lyst til at lære”. 

Som et led i arbejdet med legende læring har P+L-programmet blandt andet bygget PlayLabs på ti ud af landets 18 læreruddannelser. De resterende steder har de studerende fået såkaldte mobile PlayLabs i form af trækvogne læsset med alt fra brætspil til tuscher og tæpper til hulebyg eller mindre fysiske områder, såkaldte PlaySpots, hvor det legende har plads i for eksempel gangarealer, hjørner i kantinen eller dele af undervisningslokaler. 

Mens de legesyge lokaler er det fysiske bevis på, at uddannelsen af fremtidens lærere sker i samarbejde med Lego Fonden, er kernen i P+L de mange projektledere og ambassadører. Hver professionshøjskole har udnævnt en projektleder og ni ambassadører blandt underviserne på lærer-/pædagog- og videreuddannelserne. Disse undervisere har haft et særligt ansvar for at udvikle og få den legende tilgang til at leve på uddannelsesstederne. 

Til den opgave har P+L frikøbt projektlederne 40 procent af deres tid, mens ambassadørerne er frikøbt til at bruge en femtedel af deres tid på projektet. Lærer- og pædagogstuderende kan også få et studiejob som Playguider, hvor de hjælper med at holde styr på tingene i professionshøjskolernes PlayLabs og vejleder medstuderende og undervisere i, hvordan man bedst kommer i gang med legende læring. Alle landets undervisere på lærer-og pædagoguddannelserne er også blevet tilbudt et kursus i Playful Learning, hvor de har fået inspiration til at arbejde med legende elementer i deres almindelige undervisning. 

En af dem er Margit Eva Jensen, der underviser i historie på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole I dag har hun taget sine studerende med i PlayLab for at lave korte videoer til grønlandske og færøske lærerstuderende i et forløb om Rigsfællesskabet.

“Det er blevet meget nemmere at tilrettelægge undervisning, hvor de studerende arbejder med forskellige kreative udtryk, efter at vi har fået et PlayLab”, siger hun og fortæller, at hun generelt har en oplevelse af, at lokalet bliver brugt af mange af underviserne.

Folkeskolens leder: Bagdørsreformer

“Det er i hvert fald ikke ualmindeligt, at PlayLabet allerede er reserveret, når jeg vil booke det”, siger hun. 

Da det er op til den enkelte professionshøjskole og underviser at beslutte, hvordan man vil arbejde med legende læring, varierer det, hvor meget de enkelte lærerstuderende bliver eksponeret for programmet. Nogle steder skal de studerende forsøge sig med legende læring i et forløb som Margit Eva Jensens, mens andre har mulighed for mere systematisk at arbejde meddidaktikken. I Roskilde kunne de studerende sidste år vælge Playful Learning som valgfag, og på Københavns Professionshøjskole har man oprettet faget BachelorLab, hvor studerende kan få vejledning til deres bacheloropgave gennem legende læring i det store PlayLab.

Rektorer kræver armslængdeprincip

Imens programchef Tobias Heiberg viser rundt i Københavns Professionshøjskoles PlayLab, fortæller han, at P+L-samarbejdet mellem professionshøjskolerne og Lego Fonden faktisk tog sin spæde start kun få meter væk i 2017. På UCC, som Københavns Professionshøjskole hed dengang, var Tobias Heiberg underviser og havde sammen med et hold af kollegaer fået lov til at designe et innovativt undervisningsmiljø, hvor studerende og undervisere kunne arbejde med nyskabende pædagogiske tilgange til programmering, robotter og andre teknologiske værktøjer. Lokalet kaldte de Future Classroom Lab. Og det fangede Lego Fondens interesse.

Fonden henvendte sig til UCC med meldingen om, at man gerne ville til at investere på sin hjemmebane, fortæller den daværende rektor Laust Joen Jakobsen, med henvisning til at fonden indtil da mest af alt stod bag store investeringer andresteder på kloden.

“Lego Fonden kan ikke søges. De allerstørste fonde søger man ikke. Dér bliver man kontaktet”, fortæller Laust Joen Jakobsen, der hurtigt kunne se et potentiale i et samarbejde – så meget, at han luftede ideen om, at alle landets professionshøjskoler skulle være med. 

“Det ville give en helt anden bund i projektet, hvis hele sektoren var med. Men det var samtidig også helt afgørende, at der var et tydeligt armslængdeprincip, så Lego Fonden ikke skulle bestemme, hvordan vi laver uddannelse”, siger han.

Herfra formulerede Laust Joen Jakobsen og Tobias Heiberg nogle klare tanker om, hvordan professionshøjskolerne kunne arbejde med at udvikle en legende didaktik. Ud over drøftelserne med fonden var der også grundige diskussioner professionshøjskolernes rektorer imellem, og inden den endelige aftale besøgte alle rektorerne Lego Fonden i Billund for at drøfte det mulige samarbejde. 

“Lego Fonden havde naturligvis en række målsætninger og forventninger til projektet – ikke mindst at få undersøgt og udviklet en legende tilgang til læring i en dansk pædagogisk kontekst. Et interessant bagtæppe, som vi drøftede indgående med fonden og internt, og som vi fik fastlagt en fælles ramme for”, siger han og tilføjer, at begge parter gennem hele forløbet har haft et “ønske om samskabelse”. 

Således kom professionshøjskolerne med forslaget om projektledere og ambassadører på uddannelserne, mens Lego Fonden var meget optaget af ideen om PlayLabs.

Playful Learning i daginstitutioner og SFO'er

Lego Fonden støtter med 17 millioner kroner fra 2021 til 2024.

Leg for Dig er et Playful Learning-program for daginstitutioner og SFO'er. Her er 12 profilinstitutioner udvalgt til at arbejde med legende læring. Alle medarbejdere i daginstitutionen eller skolefritidsordningen er involveret i projektet. Formålet er at udvikle efteruddannelser til pædagoger.

Fra uddannelse ud i praksis

Sidste år blev Playful Learning-programmet, der ellers var sat til at slutte i 2022, forlænget til 2026. I samme anledning søsattes programmet P+L Praxis, for næste skridt er nu, at erfaringerne skal udbredes til endnu flere kommuner, skoler og dagtilbud.

“Her fungerer professionshøjskolerne som et godt økosystem, når vi vil invitere rigtig mange af aktørerne fra skoleverdenen med i vores legende og nationale udviklingsfællesskab”, siger programchef Tobias Heiberg og fortæller, at lige nu er praksissamarbejdet i opstartsfasen i P+L. 

Nogle skoler er allerede blevet introduceret til legende læring gennem lærer- og pædagogstuderendes praktikforløb, men planen er, at professionshøjskolerne i fremtiden skal have mere faste, lokale samarbejder med dagtilbud og skoler.

Der findes dog allerede skoler og daginstitutioner, der er i fuld gang med at udvikle og arbejde med legende læring. Siden 2021 har P+L-programmet haft gang i projekterne Play@Heart og Leg for Dig. I Leg for Dig arbejder medarbejderne på tolv daginstitutioner og skolefritidsordninger med legende læring, mens Play@Heart er et projekt, hvor 12 skoler kombinerer teknologiforståelse og legende læring. Leg for Dig er støttet med 17,3 millioner kroner, mens Play@Heart har fået 56 millioner.

Lærere får tid og efteruddannelse i legende læring 

Ligesom på professionshøjskolerne har hver skole i P+L-projektet fået frikøbt medarbejdere, der kan være med til at undersøge og forankre legende læring. På Skovvangskolen i Aarhus er det lærer Rasmus Bilde Kjeldsen og pædagog Bjarke Himmelstrup Carstensen, der bruger en fjerdedel af deres arbejdstid på at være Play Pilots.

Fordi det både er en lærer og en pædagog, der står i spidsen for projektet, kan Play@Heart forankres både i skolen og i skolefritidsordningen, fortæller de.

 “Jeg har været lærer i omkring 12 år, og det her er klart det bedste projekt, jeg har prøvet at være med i. Det her er virkelig meningsfuldt”, siger Rasmus Bilde Kjeldsen, der ud over at være Play Pilot er matematiklærer og it-vejleder.

Selv om det kun er de to og et team af yderligere fire lærere, der er frikøbt i ti procent af deres arbejdstid, fortæller de to pilots, at hele skolen er begyndt at arbejde med legende læring. Det ses især i emneuger og til skolens sommerfest, der indeholdt aktiviteter med sæbekassebiler, fiskeplakater og modeller af fremtidens huse med beskrivelser som QR-koder.

“Det føltes som en kulmination af vores mål om at få resten af skolen til at forstå, hvad Play@Heart handler om”, siger han.

Ud over Ramus Bilde Kjeldsens og Bjarke Himmelstrup Carstensens opgaver har Lego Fonden også betalt for, at skolen har fået et PlaySpace, og at tre undervisere fra Via University College kan komme og hjælpe som konsulenter på Skovvangskolen.

Rasmus Bilde Kjeldsen og Bjarke Himmelstrup Carstensen har også taget et diplommodul på ti ETCS-point, som er udviklet i forbindelse med projektet.

“Vi har fået lang tid, uden at der er kommet krav om resultater fra Lego Fonden. Vi brugte næsten et år i teamet på at finde ud af, hvordan vi skulle få resten af Skovvangskolen med på vores tanker. Det har virkelig været fedt”, fortæller Bjarke Himmelstrup Carstensen.

Playful Learning i skolen

Lego Fonden støtter med 56 millioner kroner fra 2021 til 2024.

Play@Heart er Lego Fondens P+L-projekt i grundskolen. Her arbejder 12 skoler med at kombinere legende læring med teknologiforståelse. Hver skole har to medarbejdere, der er frikøbt 20 procent af deres arbejdstid til at være Play Pilots. Som Play Pilot får man et diplommodul i legende læring. Rundt om dem er et team på fem medarbejdere, der er frikøbt ti procent af tiden til Play@Heart-programmet.

Skolerne har også et samarbejde med professionshøjskolerne, hvor undervisere kommer ud som konsulenter og vejleder i legende læring.

Omfattende forskning følger legende læring

I 2019 søsatte Lego Fonden gennem P+L et omfattende forskningsprogram, og for øjeblikket er tolv ph.d.er i gang med at undersøge legende tilgang til læring. Størstedelen af dem forventes afsluttet i år. Lego Fonden dækker halvdelen af udgifterne, mens professionshøjskolerne finansierer resten.

Derudover bidrager syv forskere fra professionshøjskolerne også med forskningsviden, mens både Rambøll og fire forskere fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet står for at følge undervisernes og de studerende syn på legende læring. Og i spidsen for hele forskningsprogrammet er professor på Designskolen Kolding Helle Marie Skovbjerg.

Jeppe Bundsgaard er en af de professorer på DPU, der følger P+L-programmet. Han roser Lego Fonden for at være “overraskende lidt involveret” og kalder det nærmest fri forskning.

“Man kan sammenligne det lidt med, når jeg søger hos Innovationsfonden. De lægger også nogle krav ned over mit projekt, for eksempel at det skal være i samarbejde med virksomheder. Det eneste sted, hvor vi måske kan sige, at vi har fri finansieret forskning, er Det Frie Forskningsråd. Men selv her er der også nogle, der har særlige interesserer”, siger han.

Men er det ikke mange forskningskræfter at bruge på ét område, som en fond har sat på dagsordenen?

“Nej, det synes jeg ikke. Jeg har været på besøg på læsecenteret i Stavanger i Norge. Der er 60 forskere, som kun forsker i læsning. I Danmark er vi i alt cirka 100 forskere, der skal dække hele den pædagogiske forskning i Danmark. Det er godt med tolv ph.d.er, der beskæftiger sig med leg, men vi burde også have mindst tolv, der beskæftiger sig med naturfag, kritiske kompetencer eller læsning og så videre. Det er ikke et problem, at der er tolv ph.d.er om legende læring. Problemet er, at vi har alt for lidt skoleforskning i Danmark”.

Legen begyndte i Billunds skoler

Og så er der selvfølgelig også kommunen, hvor Lego-koncernen har hjemme. Med sloganet om at være børnenes hovedstad og et tæt samarbejde mellem lokalpolitikerne og Lego-virksomheden er Billund den første kommune med et direkte samarbejde med Lego Fonden om at inddrage Playful Learning på alle kommunens folkeskoler.

Her gik Vorbasse Skole forrest, og i skoleåret 2019/2020 fik alle skolens lærere og pædagoger reduceret deres undervisningstid med en time om ugen for at integrere legende læring. I dag er alle seks folkeskoler i kommunen en del af et Playful Learning-projekt – der på trods af navneslægtskabet med professionshøjskolerne er sit helt eget projekt.

I alt støtter Lego Fonden Billund-projektet med 25 millioner kroner frem til 2026, og på alle skolerne er der også blevet indrettet PlayLabs.

Den legende læring bruges især i de længerevarende projektforløb, som skolerne er begyndt at arrangere, fortæller Lone Hagelskjær, der er lærer i indskolingen på Vorbasse Skole og formand for Billund Lærerkreds.

Hun fortæller, at skolerne blev spurgt gennem kommunens medindflydelses- og samarbejdssystem (MED), om de havde lyst til at være en del af Playful Learning-projektet. Det sagde skolerne ja til – men til dels på baggrund af, at der med sikkerhed ellers ville komme et andet projekt, som de skulle takke ja til.

“Alle skolerne er ikke startet på Playful Learning samtidig. De, der ikke var med fra starten, har været lidt skeptiske og frygtet, at nu kom der igen nogen udefra og ville bestemme. Men jeg får tilbagemeldinger både på udfordringer og på begejstring, når de er kommet i gang”, siger Lone Hagelskjær.

“Playful Learning fylder rigtig meget. Især mentalt. Det er en ny tankegang og en ny, mere projektorienteret måde at gå til undervisningen på. Meningen er, at det skal være den naturlige måde at tænke al vores undervisning på”.

Derfor er hun også glad for, at Billund Kommune har sagt, at der ikke er flere nye projekter i sigte.

“På Vorbasse Skole er vi kommet så langt nu, at vi ikke længere skal have konsulenter på besøg. Det betyder, at vi kan begynde at sænke skuldrene og selv bygge videre på den legende læring”.

I Billund Kommune har Lego taget endnu et skridt i at udvikle og udbrede den legende læring. I august åbnede efterskolen Play i Grindsted med et eksamensfrit 10. klassetilbud, der blandt andet indbefatter et Lego Lab og et klodskammer med 2,6 millioner legoklodser.