Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Pædagogik og didaktik er hjørnesten i en dansk lærers praksis, men fagene findes ikke længere på læreruddannelsen. Resultatet kan blive, at vi mister forståelsen for, hvad der er skole og pædagogisk praksis, siger lærer, lektor og forfatter Iben Valentin Jensen, der ser mange af forandringerne i skolen, som en umyndiggørelse af professionen.
Du er optaget af forholdet mellem lærerens pædagogisk-didaktiske ansvar og rolle i forhold til den politiske administrative styring af skolen. Hvorfor?
"Det er helt tydeligt, at faget pædagogik og almen didaktik er ved at forsvinde. Det er fordi, der som noget relativt nyt, primært bliver arbejdet med angelsaksiske teorier i Danmark. Det er læringsteorier, hvor der ikke er dannelse tilknyttet. Det kan være snævre teknologisk, biologiske eller neurologiske-teorier, det er der ikke i sig selv noget i vejen med, men i en dansk sammenhæng, skal vi altid også have dannelsesteorier. Og de knyttede sig til fagene 'didaktik' og 'pædagogik' i læreruddannelsen", siger Iben Valentin Jensen.
Pengene fosser ud af Folkeskolen: Det offentlige skolesystem har et dårligt ry, det har lærere ikke.
En fast hånd kontra pædagogik
Hvordan er de angelsaksiske teorier forskellige for den danske pædagogiske tradition?
"De har per definition ikke dannelse med - det er tyske teorier, der bærer på dannelse. I Danmark har vi traditionelt haft det ene ben i den tyske tradition, og det andet i det skandinaviske/nordiske: Nemlig hvad er dannelse og livsoplysning? Og det kan være grunden til, at man tidligere ikke har været skarp på, hvad pædagogik var. Det har handlet om noget normativt - om hvordan mennesket bør være, men man har ikke været skarp på metoder eller læringsteorier. Og når man ikke er det, så bliver man sårbar. Så bliver pædagogik let noget, hvor 'man bare er sød'", siger Iben Valentin Jensen og fremhæver et citat fra integrationsminister Inger Støjberg, der sagde om et udgangsforbud for asylansøgere:
"Ærlig talt. Pædagogik er ikke vejen frem - det er en fast hånd, vi mangler".
Iben Valentin fortæller:
"Sætningen viser, at offentligheden forstår pædagogikken som noget blødt snik-snak i modsætning til en fast hånd. Og hvis man kigger på faget pædagogik og didaktik, så handler det slet ikke om enten eller men om både og. Hvornår skal man tvinge, hvornår skal man bruge lysten, hvornår er det processen, og hvornår er det produktet? Hvornår er det individet, og hvornår er det fællesskabet? Alle de modsætninger, skal man lære at tage hensyn til i undervisningen", siger Iben Valentin Jensen og peger på, at den internationale globalisering har været anledningen til at få en angelsaksisk skoletradition i Danmark, en tradition der minder om de skolesystemer, der findes i engelsktalende lande.
"Det er forestillingen om metoder, der virker: Synlig læring, læringsmålstyret undervisning og så videre. Det er ikke pædagogiske begreber, det er læringsteorier, ren behaviorisme og ren management-styring".
Hvorfor er det ikke pædagogiske begreber?
"Det er det ikke, fordi pædagogiske begreber altid indeholder et dannelsesaspekt, nemlig: hvad er formålet. Det har rod i oplysningstiden, man bliver et myndigt menneske - altså selvstændigt kritisk tænkende. Det formål er problematisk i forhold til at styre. Folkeskolen har altid været meget svær at styre. Se bare på lærerne, der har haft en stærk fagforening i mange år. Det har de, fordi den kritiske tænkning har været dominerende. Fordi det var de teorier, man lærte på læreruddannelsen.
Den tidligere socialdemokratiske undervisningsminister Knud Heinesen har skrevet i sine erindringer, at "folkeskolens formålsparagraf er samfundets trosbekendelse til fælles værdier", måske har man ikke ønsket et samfund, der skulle være let at styre?
"Jeg mener, det er meget positivt, at man ikke har kunnet styre skolen. Det har været det sted, hvor man lærte at tænke kritisk. Det var der, hvor man var samfundskritisk. Derfor fik lærere tit skudt i skoene, at de var røde. Og de var også progressive i forhold til at være kritiske. Samtidig var de konservative - der har været kultur og fag, man ville bibeholde. Skolen er altid på en gang konservativ og progressiv. Den bevarer nogle ting og nytænker andre for at finde ud af, hvad den nye generation skal vide og tage stilling til", siger Iben Valentin Jensen.
Er formålsparagraffen glemt?
Hun peger på, at flere lærere og andre aktører omkring skolen har gjort opmærksom på, at folkeskolens formålsparagraf er blevet glemt. Og så kan man gå to veje: Enten dreje skolen i en retning, hvor den passer til formålsparagraffen - eller ændre formålsparagraffen, så den passer til de aktuelle politiske ønsker for skolen. Iben Valentin tror, at det sidste bliver tilfældet.
"Fordi dannelsesaspektet altid har kritiske elementer. Og det er i en global sammenhæng bliver det set som et problem. Jeg har rejst i Kina, Japan og England med mit fag, og der er det ikke den kritiske vinkel, man vil have. I amerikanske og kinesiske management-teorier, er det problematisk, at der bliver stillet spørgsmål hele tiden. Man bliver ikke produktiv af det", siger hun.
Der er også modbevægelser - for eksempel er de i gang med projekt: "den gode skole i Aabenraa", hvor de laver skoleudvikling med udgangspunkt folkeskolens formålsparagraf?
"Hvis du ser på praksis, så kører toget. Allerede i 2010 kørte parolerne om, at det gjaldt om at forstå teoretiske metoder, der virker - og ikke selv forholde sig til forholdet mellem teori og praksis. Lærere skulle opkvalificeres i forhold til de metoder, der kom fra ph.d'er og anden forskning. Men ph.d'erne undersøger begreberne fra reformen - altså managementbegreber. Og skolelederne kommer på kurser i management-begreber. Det er lederkurser, hvor der ikke tales om skole og pædagogik, men om at de skal lære at lede, som var det en virksomhed", siger Iben Valentin Jensen og peger på, at det smitter af på lærerne:
"Lærerne har traditionelt haft ansvar for deres didaktik og pædagogik: Hvordan planlægger, gennemfører og evaluerer jeg? Så når folk får det mandat, og det gør de gennem deres uddannelse og ansættelse, så skal de også stå til ansvar. Det vil sige, at skolelederen skal holde øje med, om det, der foregår, er kvalitativt godt - men det kan han ikke med nuværende skolelederuddannelse. Skolelederuddannelser handler om at lede, så det bliver synligt på de læringsparametre, som embedsmændene vil have", siger hun og peger på en særlig form for kommunale projekter.
"Hele kommunens pædagogiske personale kom ind og fik et foredrag fra en eller anden professor eller lignende, og bagefter skulle man så ud og implementere det på skolerne. Og det undrer mig, at man ikke kan forstå, hvorfor lærerne har mistet deres motivation. Og det irriterer mig hver gang, at man ærgrer sig over, at 'lærerne ikke er villige til at implementere reformen', for de skal ikke være villige til at implementere reformen, hvis den ikke har pædagogisk og didaktisk udspring. Hvis du ser på pædagogiske teorier og forskning de sidste 200 år, så handler de om, at læreren selv skal være myndig, hvis han skal hjælpe andre med at blive myndige mennesker. Kun det menneske, der kan tage ansvar, kan lære andre folk at tage ansvar".
Lærerne umyndiggøres
Oplever du, at der sker en umyndiggørelse?
"Fuldkommen - det sker gennem matrixsystemer, læringsmål, opmærksomhedsmål og så videre - de kommer direkte fra embedsmænd, og det skal være it-båret. Lærerne skal tjekke af i systemer konstant. Og så tror man, at man har styr på kvalitet i skolen. Men det didaktiske er noget, hvor man kan fejle og ikke styre eller planlægge det hele. Hvis man skal være sikker på succes, så skal man have robotter. Man skal have en vis åbenhed i skolen, hvis man skal skabe mennesker, der kan tage ansvar og træffe valg. Og det er klart, at hvis skolelederen skal levere data til systemet, så er det det, der får første prioritet. Når lærerne skal levere nationale test, så er det det, der får første prioritet", siger Iben Valentin Jensen.
Det behøver vel ikke være dårligt, at man ønsker nogle standarder for det, der skal læres i skolen, som for eksempel testes i nationale test?
"Det er helt klart, at man bliver nødt til at have nogle principper for, hvad en god skole er. Og man skal have nogle parametre, hvor man kan finde ud af, om man er på rette vej. Og det kan være data, men hvis man virkelig vil vide noget om kvalitet, så kræver det, at man ved noget om det fag, man undersøger, og ved hvilken sammenhæng data skal forstås. Hvis man vil være sikker på at have gode skoler, så skal man have lærere, der tager ansvar og kan deres ting", siger Iben Valentin Jensen.
Hvis du skal pege på noget, der kan give dig håb for skolen, hvad skulle det så være?
"Jeg tror på det folkelige islæt. Hvis folkeskolen ikke fungerer, fordi man ikke lytter til praksis og hele den kulturs erfaringer, der er akkumuleret i folkeskolen, så smadrer man samfundet. På et tidspunkt får man folk ud, der ikke fungerer, som ikke har samfundssind og ikke kan forholde sig til et fællesskab og en virkelighed. På et tidspunkt vil det fællesskab, vi har i samfundet ikke hænge sammen. Og så kan det være, at man begynder at komme tilbage til den folkelige kultur, vi havde på seminarierne. Forskere er fine dialogparter, men i pædagogikken er praksis primær: Man møder en virkelighed, der er uforudseelig, som gør modstand og man tænker over, hvordan man kan få den til at hænge sammen", siger Iben Valentin Jensen.
Iben Valentin Jensen har skrevet bogen: "Tag ansvar - opgør med læringstyraniet", der udkom sidste år. Læs anmeldelsen via dette link:
Anmeldelse: En kulde har bredt sig