"Vi lærere skal være eksplicitte i vores forventninger til eleverne. Det er ikke snyd at vise at det er det her, vi skal ende med. Det er stilladsering", fortæller Gro Caspersen om sin undervisning.

Franske gloser dyrker nye ord

Gro Caspersen bygger stilladser i sin franskundervisning, fordi hun oplever, at eleverne klarer sig bedst, når de er højt udfordret, men også højt stilladseret. Eleverne lærer flere ord, og de opdager nye sproglige sammenhænge.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne skal bygge sproglige stilladser 

I lærer Gro Caspersens franskundervisning bygger hun både flygtige og kraftige stilladser for at støtte elevernes sproglæring.

»Jeg kan godt undervise en 6. klasse i det samme som i 9. klasse, hvis bare stilladseringen er klar, for selvfølgelig skal de have mere støtte i 6. klasse. Det er ikke opgavelyden, vi skal differentiere, men måden, vi kommer dertil på, er forskellig«, fortæller læreren fra Svendborg.

Ord avler ord

Hun ser blandt andet film sammen med eleverne, og bagefter skriver hun franske ord og begreber fra filmen ud på en masse kort. Disse kort bliver spredt ud over gulvet, og eleverne må tage et kort, som de tror, de ved hvad betyder. På skift fortæller eleverne om deres kort, men det er ikke altid, de er helt sikre på betydningen, og så går Gro Caspersen i gang med byggearbejdet.

»En elev har taget kortet 'aujourd'hui', men han ved ikke helt, hvad det betyder. Han ved, at 'jour' betyder dag, så det er måske noget med dag. Så begynder vi fælles i klassen at tale om, hvilke andre ord med 'jour' vi kender, og skriver dem på tavlen«, fortæller Gro Caspersen. Efterhånden får klassen med Gro Caspersens støtte arbejdet sig frem til, at aujourd'hui betyder i dag, men samtidig får de også talt om mange flere end de 50 ord, der er skrevet på kortene.

»Første gang vi laver øvelsen, ligger der måske halvdelen af kortene tilbage, men for hver gang vi gør det, er der flere og flere ord, der bliver taget. De elever, der havde det svært i starten, lærer efterhånden ordenes betydninger«, fortæller Gro Caspersen og forklarer, at næste trin er at danne sætninger med ordene og for eksempel beskrive filmens personer.

»Vi skal spørge ind til elevernes sprog«

Bring alle sprog i spil

Hun minder om, at tosprogede elever har mange sproglige resurser, som skal gøres synlige.

»Vi lærere skal have viden om, at eleverne har en viden om sprogtilegnelse. De er ikke sprogfattige, men sprogrige, og det skal frem i undervisningen. Når vi skal sige morens datter på fransk, siger vi datteren til moren, men hvordan gør du det på russisk? kan vi spørge den russisktalende elev. Det kan vi lærere godt spørge ind til, selvom vi ikke kan russisk, for det er med til at aktivere elevernes sprog og stilladsering«, fortæller Gro Caspersen.

I hendes egen undervisning må eleverne hellere end gerne tale sammen om opgaver på andre sprog end dansk eller fransk. Det har blandt andet ført til, at en elev med russisk baggrund har fundet ud af, at der er mange ligheder mellem russisk og fransk - noget, der måske ikke ville have været bragt i spil, hvis al undervisning havde fokuseret på dansk og fransk.