Forsker:
 Besparelser kan skade integration af flygtningebørn

Kommunerne mangler både plads og penge til at tage sig af de mange nye flygtningebørn. Men det er farligt at spare her, siger skoleforsker og advarer om integrationssvigt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For to år siden var der 236 modtageklasser, og i år regner KL med 748. Det er mere end tre gange så mange som i 2014. Det koster penge og kræver både plads og lærerkræfter.

For at løse problemet har KL samlet en række forslag til såkaldte regelforenklinger på integrationsområdet.

Blandt andet vil man hæve klasseloftet, så det bliver muligt at fylde mere end 12 elever i hver klasse fra skoleårets start. Samtidig vil man gerne af med kravet om, at der højst må være en aldersforskel svarende til tre klassetrin i en modtageklasse.

Ifølge formand for KL Martin Damm vil en lempelse af reglerne være en behjælpelig håndsrækning til kommunernes pressede økonomi:

»Set i lyset af det store antal, der kommer, har vi brug for at bruge lidt mindre. Og det er klart, at det udløser mange resurser, hvis der må være mere end 12 elever i klasserne. Det kan ikke udelukkes, at det kan gå ud over kvaliteten, men omvendt har kommunerne ikke nogen interesse i at gøre det dårligt«.

DLF: KL's besparelser kan koste integration

Der skal investeres og ikke spares på modtageundervisningen. Det mener formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der ikke giver meget for KL's forslag:

»Det er så kortsigtet, det, vi oplever lige nu. Det er almindeligt anerkendt, at vi ikke har klaret integrationen godt nok, og derfor er det afgørende, at vi lykkes med de elever, vi får ind i skolerne nu. En god start kan blive en kæmpe gevinst for børnene selv og ikke mindst for det danske samfund«.

Forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen mener heller ikke, at det er en god ide at hæve antallet af elever i modtageklasserne:

»Det vil lette kommunernes økonomiske pres, men jeg savner en faglig, pædagogisk vision. Eleverne har forskellige faglige og sproglige udfordringer, og nogle er traumatiserede. Derfor er det altså ikke lige meget, om der er 12 eller 20 elever i klassen«.

Regeringen er i dialog med KL

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har i forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum udtalt sig positivt omkring muligheden for at tillade flere elever i modtageklasserne.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby har ikke forholdt sig nærmere til forslaget, men sendt et skriftligt svar til fagbladet Folkeskolen:

»Regeringen arbejder intensivt på at håndtere flygtningesituationen, og vi er helt opmærksomme på de udfordringer, som kommunerne står med nu og i de kommende år i forhold til flygtningebørns skolegang og integration i det danske samfund. Derfor er vi også i løbende dialog med KL om, hvordan vi bedst kan støtte kommunerne til at løse opgaven«.

Bornholm er en af de mange kommuner, der har fået nyt asylcenter og oplevet stor tilstrømning af flygtningebørn, men skolechef Steen Ebdrup tror ikke, at store modtageklasser er vejen frem:

»Der er også pres på økonomien hos os, og vi ville tage imod med kyshånd, hvis der fulgte penge med fra staten, for modtageklasserne er vigtige at prioritere. Men en for høj klassekvotient gør ikke noget godt for elevernes skolegang. Børnene er udfordrede og har brug for tid med læreren«.

Som udkantskommune kæmper Bornholm med befolkningstilbagegang og kan blandt andet komme til at mangle arbejdskraft.

»Vi mangler indbyggere og er glade for, at der kommer mange nye til Bornholm. Hvis vi behandler vores asylansøgere godt, vil nogle på sigt slå sig ned her«, siger skolechefen.

Powered by Labrador CMS