Ghettopakken: Flest familier med dansk baggrund vil miste børnechecken
Den såkaldt ghettopakke vil betyde, at tusindvis af familier kan miste børnechecken på grund af deres børns skolefravær. Men den gælder ikke kun i ghettoer, og omkring 70 procent af de ramte familier vil være af dansk oprindelse. Skadelig symbolpolitik, siger formand formand for skolelederne Claus Hjortdal.
Godt 5000 elever har ifølge Undervisningsministeriet et ulovligt fravær på mere end 15 procent af skoletiden. 69 procent af dem er af dansk oprindelse, mens 31 procent er indvandrere og efterkommere, har Undervisningsministeriet oplyst til fagbladet Folkeskolen. Flere tusinde danske familier står altså til at miste børnechecken.
Tallene viser ifølge formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, at lovgivningen er grotesk og udtryk for symbolpolitik.
"Generelt er det en tåbelig lov. Politikerne har hverken styr på, hvordan man nedbringer fravær, eller hvem de vil ramme", siger han og uddyber:
"Hele bagtæppet for den her lovgivning har været at ramme indvandrere og efterkommere".
Læs også
-
En afklaring af fremtiden for teknologiforståelse i skolen kan nå at komme i 2022
-
Fælles skoletilbud til ukrainske elever i Aarhus lukket ned
-
På falderebet til sommerferien: Nu er vejledningen klar til den nye meddelelsesbog
-
Ministeren forventer at se første del af PPR-kortlægning i slutningen af året
Det var indvandrerne, daværende undervisningsminister Merete Riisager hæftede sig ved, da loven blev præsenteret.
"Vi har desværre pakket migrantfamilier ind i vat, hvilket er gået ud over børnene. Det er forældrenes ansvar, at børnene kommer i skole. Det her er et klart signal til de forældre, der kommer og bosætter sig i Danmark", lød det fra undervisningsministeren om ghettoaftalen i maj 2018.
Derfor mener Claus Hjortdal, at loven skal rulles tilbage, og at der i stedet skal afsættes tid til at se på, hvordan man fremmer det gode forældresamarbejde, som fraværsstraffen vil hæmme.
Folkeskolens undersøgelse blandt 17 skoleledere på de såkaldte ghettofolkeskoler, viser, at forældresamarbejdet er altafgørende for at nedbringe især ulovligt fravær.
Skolelederne peger på, at når fraværet nedbringes, skyldes det, at man får et solidt samarbejde op at stå med forældrene.
Loven træder først i kraft, når en ny minister trykker på knappen
Loven træder først i kraft, når en ny minister trykker på knappen
Det er langt fra sikkert, at den økonomiske fraværsstraf træder i kraft efter sommerferien. Det er nemlig op til en ny minister at sætte ikrafttrædelsen af loven i gang. Og lige nu hersker der stor usikkerhed om, hvordan loven skal føres ud i virkeligheden.
Selvom det nye skoleår venter lige om hjørnet har skolerne endnu ikke modtaget en vejledning om, hvordan loven skal håndteres, oplyser formand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal.
Den melding bakkes op af både SF og Enhedslisten. De er bekymret over, at fraværsstraffen ifølge Undervisningsministeriets tal vil ramme familier til mere end 5000 elever.
"Det er den her slags tiltag, der får forhandlinger til at bryde sammen. Vi er dybt uenige med aftalepartierne. Vi skal slås med Socialdemokratiet om, hvordan vi får skrottet den her tåbelige regel", siger SF's undervisningsordfører Jacob Mark.
Hvad sker der med reglen, hvis du bliver undervisningsminister?
"Så vil jeg med det samme udskyde lovgivningen og arbejde for at få den stoppet", lyder det fra Jacob Mark, som understreger, at elevfravær er et problem, men at det skal løses med forældresamarbejde og ikke straf.
