Fravær
0   34

Ghettoskoler har succes med at få elever i skole

Skoler arbejder allerede målrettet på at nedbringe elevfravær. Nøglen er at kigge på årsagen til fraværet og ikke mængden af fraværet. Successen ligger i et tæt samarbejde med elever og familier, og den relation ødelægger ny fraværslov, mener skolerne.

Politikerne kalder dem ghettoskoler. De er brandet som skoler med højt elevfravær, mange tosprogede, og hvor minimum 30 procent af eleverne kommer fra udsatte boligområder. Men det går faktisk ret godt med at nedbringe fraværet på nogle af de såkaldte ghettoskoler.

Folkeskolen har talt med tre skoler, der har succes med at få elever til at møde op til timerne. Fælles for alle er en hurtig indsats, en tværfaglig tilgang til opgaven og et nært og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Og så er ikke to børn eller familier ens, og derfor udarbejder skolernes fraværsteam en individuel handlingsplan for hver elev med for højt fravær.

Ud fra deres erfaringer advarer skolernes fraværsteam derfor om, at en ny lov, der efter sommer vil straffe højt elevfravær ved at skære i børnechecken, ikke vil få den ønskede effekt.

»Hvis man tror, at elever får det bedre af at leve med økonomisk dårlige vilkår, tager man fejl. Det er en straf, der gør det værre for barnet. Det er imod alt det, vi ved virker«, siger Birgit Albers, AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) og del af fraværsteamet på Humlehøj-Skolen i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under banneret


Morgenhold rykker ud

På Nørrevangsskolen i Randers er det lykkedes et fraværs­team bevilget af kommunen at reducere elevfraværet fra otte procent i 2016 til 5,8 procent i 2018. Et resultat, som ifølge skolen kun er kommet i stand, fordi skolen har brugt lang tid på at opbygge tillid til forældre og elever.

Det såkaldte fraværsteam består af en gruppe tværfaglige personer: fremskudtrådgiver fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, repræsentant fra bysekretariatet, skolelederen, udførerområdet, pædagoger, AKT-medarbejdere og lærere. I fællesskab arbejder gruppen med at nedbringe elevers fravær. AKT-vejleder Katrine Schmücker peger på, at forældresamarbejde, tillid og individuelle planer er alfa og omega i teamets tilgang til opgaven.

»Vi har en fraværsliste, der gælder for alle klasser, hvor vi gennemgår fraværet. Ud over det har vi handleplaner for elever med bekymrende fravær. Vi handler konkret, samme dag som vi informeres om fraværet, for at få dem i skole. Vi har et morgenteam, der rykker ud. Først ringer vi til familien og eleven. Hvis det ikke hjælper, tager vi på hjemmebesøg for at tale om fraværet«.

Hjemmebesøgene ender tit med, at Katrine Schmücker følger eleven i skole - eller at eleven har en sygedag, men fremover får et bedre fremmøde.

»Fordi fraværet typisk skyldes problemer i hjemmet, er det vores fornemmeste opgave at blive opfattet som hjælp, der får forældrene til at tage ansvar. Sammen skal vi finde en model for, hvordan vi får eleven tilbage i skole. Det gør vi ved at have forståelse for familiesituationen, og det sker kun med tillid og åbenhed over for hinanden«, siger Katrine Schmücker.

Stærk relation til forældre

I Guldborgsund på Lindeskovskolen er elevfraværet bragt ned fra cirka 13 til syv procent de seneste to år. Nøglen har været at registrere fravær ved alle lektioner og informere forældre med det samme om, at fraværet er blevet bekymrende, og derefter gå i dialog.

»Fraværstallene er vores dokumentation for problemet. Her kan vi se, om det er i særlige fag, fraværet er, hvornår på dagen fraværet er, og hvor højt fraværet er. Men fraværstallet er ingenting værd uden dialogen med forældrene. Det er i samarbejdet, at vi finder løsningen. Det er også derfor, at vi er imod den nye fraværslov«, siger skoleleder på Lindeskovskolen Hans Christiansen.

På Humlehøj-Skolen i Sønderborg genkender man succesen med en stærk forældrerelation og hjemmebesøg. Skolen har ansat socialpædagog Michael Vogensen til at arbejde med elevfravær og forældresamarbejde.

»Hvis vi får hul igennem til forældrene, oplever vi, at eleverne får mindre fravær. Om fraværet er på to eller 30 procent, så handler vores arbejde om at have et konstruktivt samarbejde med familien. Hvis vi først taber familien, taber vi tit også eleven. Så er det rigtig svært at finde vej til at nedbringe fraværet. Vi vil gøre alt for det samarbejde«, siger han.

Forældresamarbejdet handler ofte om at give familierne nogle redskaber.

»Det kan være at hjælpe forældre med sociale problemer til, hvordan de bedst kan hjælpe deres børn med skolegangen. Nogle elever snyder også forældrene, siger, at de tager i skole, men tager andre steder hen, og det finder vi først ud af, når vi har dialogen. Nogle elever kommer ikke i skole grundet angst, andre fordi forældrene har problemer, der gør, at de ikke kan overskue at hjælpe barnet i skole«, siger Michael Vogensen.

I fraværsarbejdet handler det også om at fokusere på, hvad der går godt for den pågældende elev, og derefter skræddersy en individuel plan til elev og familie.

»Vi finder til mødet med forældrene altid én ting, der virker for eleven. Det kan være et fag, eleven kan lide. Så kan skemaet reduceres i en kort periode, så eleven langsomt bliver en del af skolen igen. Det kan også være, at familien skal have hjælp til at få hentet barnet om morgenen. Eller at få en skoletræt elev i praktik i en virksomhed i en kort periode. Vi skal tænke ud af boksen. Herefter bygger vi så på og arbejder videre«, fortæller Michael Vogensen.

Tværfagligt samarbejde er afgørende

Det tværfaglige samarbejde på skolerne er vigtigt, fordi fraværet kan skyldes forskellige problemer i hjem og skole. På Humlehøj-Skolen i Sønderborg arbejder resursecenteret med elevfravær. Her sidder skoleleder, skolepsykolog, sundhedsplejerske, kontaktlærere, AKT-lærer og socialpædagog.

AKT-lærer Birgit Albers arbejder blandt andet med klassetrivsel i udskolingen, mens socialpædagog Michael Vogensen arbejder indgående med familierne.

»Vi supplerer hinanden godt. Vi registrerer og analyserer fraværet. Tager kontakt til familien og skaber et samarbejde med familien. Noget fravær skyldes forhold i hjemmet. Andet kan skyldes, at en elev er fagligt eller socialt udfordret i klassen eller har et dårligt forhold til læreren«, siger Birgit Albers.

Er roden til fraværet på skolen, kommer hun som AKT-lærer indover og holder møder med klassen, men også med individuelle elever for at lokalisere problemet. Birgit Albers tager altid en lang samtale med eleven, der er fraværende, om, hvad der skal til, for at eleven får lyst til at gå i skole. Typisk handler det om, at eleven ikke føler sig inkluderet fagligt og socialt.

»Gælder det ensomhed, lægger vi en plan for, hvordan det kan løses. Her inddrager jeg for eksempel de andre elever og skaber rammer, der sikrer, at eleven indgår i fællesskaber. Men gælder det i stedet forhold i elevens hjem, kommer det tværfaglige i spil, så bliver socialpædagogen inddraget«, fortæller Birgit Albers.

Effekten af det tværfaglige arbejde genkender skoleleder på Ejerslykkeskolen i Odense Jan Beck-Larsen. Faktisk mener han, at den tværfaglige tilgang og forældresamarbejdet er det vigtigste for at nedbringe elevfravær.

»Hvis du vil nedbringe fravær, flytter du det tværfaglige netværk så tæt på skolen som overhovedet muligt. Vi har en fremskudtmedarbejder, der kommer ud på skolen én gang om ugen, taler med elever, lærer, forældre og skoleleder. Det hjælper til at nedbringe fraværet. Mit forslag er, at alle skoler får en sagsbehandler tilknyttet. De skal som i dag ikke være tilknyttet et område, men i stedet en konkret skole. Først dér kommer det faglige netværk så tæt på de børn, der er i truede positioner, at det for alvor rykker«, siger Jan Beck-Larsen.

Fraværsstraf er et benspænd

De metoder, som skolerne har haft succes med, bygger på tillid og samarbejde. Derfor bekymrer den nye fraværsstraf, hvor skoler skal underrette til kommunen, skolerne. De mener, at det gør skolerne til kontrolinstans.

»Den allervigtigste faktor er, at forældrene samarbejder med skolen. Hvis de ikke vil åbne døren og invitere os ind, virker fraværsteamet ikke, og så bliver alt vanskeliggjort. Vi bygger vores succes herpå. Vi kan ende med at blive opfattet som en myndighed, når vi underretter, derfor er det virkelig vigtigt, at vi hele tiden fortæller dem, at det ikke er os, men lovgivningen, der straffer dem. De mest udsatte vil ikke nødvendigvis forstå det. De er mere pressede, end man tror. Fraværsreglen vil blive en klods om benet på os«, siger AKT-vejleder på Nørrevangsskolen Katrine Schmücker.

Også på Humlehøj-Skolen er AKT-vejleder Birgit Albers bekymret for, at den nye lov kan ende med, at barnet og ikke forældrene bliver straffet. For det kan i sidste ende øge barnets mistrivsel.

»Det er ikke noget, barnet vælger, det er et menneske, der ikke er færdigudviklet. Barnet ender med at stå mellem de voksne og bliver årsagen til, at forældrene straffes. Vi ser hver dag, hvilke børn og hvilke familier det her gælder for. Det er ikke familier, hvor det hjælper, at politikerne idømmer økonomiske sanktioner. De er allerede maksimalt belastet«, siger Birgit Albers.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
331 andre er allerede tilmeldt