Fravær
0   23

Socialrådgiver-formand: Træk i børnecheck vil give mere skolefravær

Det virker ikke at straffe familier økonomisk, hvis man vil nedbringe ulovligt elevfravær. Det har længe været en mulighed gennem det såkaldte forældrepålæg - men det har ikke været anvendt, fordi det ikke virker, siger Socialrådgiverforeningen.

Den nye ghettopakke, som tager børnechecken fra familier, hvis børn har mere end 15 procent ulovligt fravær, kan ende med at give børnene mere skolefravær, advarer Mads Bilstrup, formand for Socialrådgiverforeningen.

"Det har allerede været en mulighed at straffe forældre økonomisk, når deres børn ikke kom i skole gennem et forældrepålæg. Man bliver ikke dygtigere forældre af at have færre penge. Det virker ikke, og derfor bruger socialrådgivere forældrepålægget meget sjældent. Det er typisk forældre med knappe resurser, og det kan det være direkte skadeligt at gøre fattige familier fattigere. Derfor er det bekymrende, at politikerne nu pålægger skolerne denne fraværslov", siger han.

Artiklen fortsætter under banneret

Fagbladet Folkeskolen har været i kontakt med 17 ud af de 23 folkeskoler, som er på regeringens ghettoskoleliste, for at undersøge, hvad loven vil betyde for elevernes fravær. Kun én leder tror, at det vil hjælpe. Flertallet mener ikke, at loven vil nedbringe fraværet - tværtimod vil en økonomisk straf give familierne en øget stressfaktor i livet.

Hvad er et forældrepålæg? 

Hvis kommunen vurderer, at et barns tarv er i fare, kan forældrene for eksempel blive pålagt at:

  • Sørge for at barnet eller den unge kommer i skole
  • Deltage i forældremøder og konsultationer om barnet eller elevens skolegang
  • Følge barnet til bestemte fritidsaktiviteter
  • Sikre at barnet er hjemme på et bestemt tidspunkt
  • Deltage i et forældreprogram
  • Deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer

Kommunen holder opsyn med, om forældrene lever op til den aftale, de indgår. Skulle det ikke være tilfældet, vil kommunen som konsekvens skærer i børnechecken. Børneydelse for 7-14 årige ligger på 2.769 kroner per kvartal.

Kilde: Socialstyrelsen

Socialrådgiverforeningens formand Mads Bilstrup er enig med skolelederne. Han peger på, at den økonomiske straf modarbejder flere af de metoder, man ved virker, når elevfravær skal nedbringes.

"Tillid og forældresamarbejde virker. Resurser til forældrene virker. Problemet er, at straffen giver forældrene færre penge at leve for. Færre penge til at sende deres børn til fritidsaktiviteter. Den faglige vurdering i stort set alle vurderinger er: Nej, man bliver ikke bedre forældre af at mangle den her sum af penge", siger han.

Det er i stedet en hjælpende hånd, der skal til for at nedbringe fraværet:

"Vi ser at fraværet nedbringes, når vi hjælper forældrene. Det er at tage ud om morgenen og hjælpe dem med at få en struktureret hverdag og få eleverne i skole i rent tøj, med skoletaske og madpakke. Det er også at tilbyde forældreterapi og forældreundervisning. Nogle forældre er også traumatiseret af krig, derfor er det også at tilbyde forløb med psykolog, så de oplevelser kan bearbejdes. At hjælpe med til at give børnene en bevilling til at de går til fritidsaktiviteter, det er f.eks. penge til kontingent og sportstøj. Det handler om at få familiens hverdag til at ligne de andre familiers og styrke forældrene til at hjælpe deres børn".

Fraværsstraffen er symbolpolitik

Der findes allerede gode muligheder i dag, der nedbringer elevfraværet:

"Vi har allerede redskaberne i dag til at samle op om de børn, der har skolefravær. Der laves samarbejde mellem forældre, skole og socialforvaltningen. Det vil sige både i folkeskolen, men også med serviceloven er der bred mulighed for at forebygge fravær og mistrivsel. Der er nogle fine redskaber, der fungerer optimalt, derfor må det anses som ikke brugbart og symbolpolitik det som politikerne vedtager om fraværsstraf", siger han og understreger:

FAKTA OM FRAVÆRSSTRAFFEN

  • Hvis en elev i folkeskolen har mere end 15 procent ulovligt fravær i et kvartal, fratages børnechecken i næste kvartal. Børnecheckydelsen svarer til 2.862 kroner i et kvartal for 7-14-årige.
  • Det er skolelederens pligt at underrette om eleven og definere, om fraværet er ulovligt eller lovligt. Herefter afgør kommunen, om ydelsen skal stoppes.
  • Aftalen er indgået mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

"Ved at straffe forældrene økonomisk understøtter man ikke børns mere stabile skolegang. Det handler om at sende dem afsted, lave madpakke, tale om skolegangen, hjælpe med lektier, det er socialt arbejde, som ikke er knyttet op på en straf".  

Det der virker bedst, er det tværfaglige samarbejde, mener han.  

"Det gode tværfaglige samarbejde skal hjælpe forældrene tilbage på sporet og hjælpe dem til at støtte børnene. det sker ikke ved at sanktionere dem økonomisk. Nogle af dem kan i forvejen være på den nedsatte integrationsydelse, det vil sige, de har i forvejen ganske få penge at leve for. Det er at skabe mere fattigdom i Danmark", siger han.

Udsatte elever bliver mere udsat 

En af de skoleledere, fagbladet Folkeskolen har interviewet om fraværsreglen, peger på, at den økonomiske straf vil have dårlig indflydelse på især udsatte elevers skolegang. 

"Det vil ikke have en positiv effekt på de elever, der virkelig døjer med højt fravær. Det hjælper ikke at tage penge fra familien. Det handler ikke om at familier, hvor børnene har højt fravær ikke ønsker deres børn i skole. Det er sociale udfordringer, og ikke pengene som er afgørende", siger skoleleder Martin Hyldgaard Larsen på Nørrevangskolen i Randers.
 
Han forklarer, at skolen har dårlige erfaringer med brug af forældrepålæg, hvor børnechecken trækkes. 

"Jeg har siddet til et møde, hvor socialrådgiverne som sidste udvej siger, hvis eleven ikke kommer i skole, må vi trække i børnechecken. Hvortil forældrene svarer, at det må så være, men eleven kommer ikke i skole alligevel. Simpelthen fordi det handler elevens trivsel. Det er ikke sanktioner og konsekvenspædagogik, jeg oplever, vi har brug for. Det er støtte til familierne, uddannelse af familierne og vejledning i, hvorfor det er vigtigt at støtte op om samfundet og få en uddannelse", forklarer han. 

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ