De danske 4.-klasseelever får i dag den hidtil dårligste læsescore i den internationale læseundersøgelse Pirls, siden Danmark første gang deltog i 2006.

Undersøgelsen viser, at det er gået den gale vej med de danske elevers læsekompetence over de seneste 10 år, og at der nu er så mange dårlige læsere i de danske 4.-klasser, at gruppen af svage læsere nu udgør op mod hver fjerde elev i grundskolen.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kalder dagens resultat ”virkelig, virkelig bekymrende”.

Dårligste danske læseresultat nogensinde i stor international undersøgelse

”Der er både flere dårlige læsere, og de dårlige er samtidig blevet dårligere. Det er meget alvorligt og virkelig, virkelig bekymrende. Det at kunne læse er en kulturfærdighed, du skal bruge bredt set og en forudsætning for, at du kan få noget ud af undervisningen i alle skolens fag, fordi der er læsning i alle fag”, siger han.

Ifølge lærerformanden er der formentlig mange årsager til den triste udvikling, og lærere, elever, forældre og eksperter måske vil pege på forskellige begrundelser.

”Derfor er vi i fællesskab nødt til at ud af, hvad der er årsagen til det her. Og hvorfor børn og unge læser mindre og mindre”, siger han.

DLF: Både skolens og samfundets ansvar

Selv peger han på, at den større gruppe af dårlige læsere formentlig blandt andet hænger sammen med, at flere og flere børn og unge ikke trives.

”Hvis ikke du oplever, at du er en del af undervisningen og fællesskabet, sidder du passivt eller kommer måske slet ikke i skole. Så er det klart, at du ikke lærer at læse”, siger han.

Gordon Ørskov Madsen peger også på, at børn og unge både i skolen og i deres fritid har svært ved at finde tid og rum til at koncentrere sig om at læse.

”Man skal kunne finde ro og fordybelse for at kunne læse, og det er noget af det, vi virkelig skal tænke over som samfund. For børn og unge udsættes i dag for et virvar af indtryk og forstyrrelser i hverdagen”.

”Vi ved, at vi har nogle elever i skolen, hvor der ikke skal meget til for at forstyrre dem, og at de ikke rigtigt har nogen rum, hvor de har mulighed for at øve sig i at koncentrere sig. Det skal vi skabe for dem i skolen, og også andre steder”, siger han.

Ansvaret for at skabe bedre forudsætninger for mere fordybelse ligger ifølge lærerformanden både i og uden for skolen.

Dansk Pirls-forsker om flere dårlige læsere: ”Der er et politisk ansvar”

”Der er ingen tvivl om, at folkeskolen har et enormt stort ansvar i at finde ud af, hvordan vi ændrer på det her. Og det er ikke alene folkeskolens ansvar. Det er hele samfundets ansvar”, siger han og peger på en af de mulige tiltag i folkeskolen.

”I dag er undervisningen fyldt med for mange ting, fordi vi skal nå mange emner og temaer. Det gør, at vi ikke kommer i dybden med tingene”.

Skærmforbrug går udover koncentrationen

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) peger i dag på, at den negative udvikling med elevernes læsekompetence er sket i en tid med et større og større skærmforbrug. Det samme peger lærernes formand på.

”Jeg tror også, at den overdrevne brug af skærm og det at have en skærm foran sig af forskellig slags de fleste af ens vågne timer ikke fremmer ro og fordybelse til at kunne læse”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Det historisk dårlige danske resultat i Pirls får i dag den nationale forskningsleder på Pirls-undersøgelsen i Danmark Simon Skov Fougt til at efterspørge en massiv indsats for at løfte de danske elever.

Spørger man lærernes formand, er han ikke i tvivl om, at der er behov for at investere i landets skoler, men det behøver ikke specifikt at være rettet mod ”en læseindsats i snæver forstand”.

”Hvis ikke vi investerer i skolen, bliver det rigtigt dyrt på den lange bane både menneskeligt og økonomisk. Hvordan pengene præcist bør bruges, vil være forskelligt fra skole til skole. Men fælles er, at der er en sammenhæng mellem, om elevernes trives i undervisningen og deres læsefærdighed”, siger han.

Besparelser gør problemet større

Gordon Ørskov Madsen peger på, at det danske læseresultat er ekstra alvorligt i lyset af, at kommunerne landet over har været nødsaget til at spare på især almenundervisningen i folkeskolen.

Rusland udelukket fra den danske læserapport

”Rundt om i landet fjerner mange lige nu tiltag som fx tolærertimer, der skal til for at skabe ro og overskud i klasserummet, fordi der ikke er råd til det. For det er netop sådanne tiltag, der gør, at vi kan tage os bedre af de elever, som har brug for ekstra opmærksomhed eller turboforløb, og at der generelt kan være bedre læsemiljøer med ro og fordybelse”, siger han.

Lærernes formand peger også på, at der bør gøres en større indsats for at sikre, at eleverne har læreruddannede lærere, og at lærerne løbende får efteruddannelse. Og at det ikke kun er et ansvar, der ligger på dansklærernes skuldre.

”For der er brug for læsning i alle fag og en professionel opmærksomhed i alle fag”, siger han.