Pisa: Danske elever læser på samme niveau som i 2000

I de netop offentliggjorte Pisa-resultater for læsning placerer danske elever sig lige midt på gennemsnittet for læsning i OECD-landene. Selvom der har været mange danske læsetiltag i det seneste årti, scorer Danmark omtrent samme antal Pisa-point som i 2000.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I de 34 OECD-lande er den gennemsnitlige score i læsning er på 496 point i 2012, og det er lige præcis hvad Danmark også lander på. I den første Pisa-test i 2000, hvor der var særligt fokus på læsning, læste de danske elever sig til 497 point, så selvom eleverne har holdt niveauet, er der er heller ikke sket nogen fremgang i løbet af de 12 år.

Udover Danmark ligger Storbritannien, USA og Tjekkiet også på OECD's gennemsnit for læsning. I forhold til de nordiske lande ligger Danmark også i midten. Finland og Norge ligger over gennemsnittet, mens svenske og islandske børn læser dårligere end gennemsnittet. Helt i top blandt OECD-landene ligger Japan, Sydkorea, Finland, Irland og Canada.

Pisa: Danske elever sneg sig over gennemsnittet i matematik

Mindste forskel blandt drenge og piger i Norden Af de danske elever befinder knapt 15 procent af eleverne sig i den dårligst præsterende gruppe, mens kun knap seks procent elever ligger i den gruppe, der scorer højest i læseopgaverne. I forhold til OECD-gennemsnittet er der færre danske elever, der præsterer dårligt, men der er også færre elever, der scorer mange point i forhold til gennemsnittet.

Til gengæld er vi det nordiske land, der har den mindske forskel mellem drengenes og pigernes læsekompetencer. Fælles for alle de deltagende lande i Pisa er, at pigerne totalt udkonkurrerer drengene på point, men den største forskel mellem drengenes og pigerens præstationer i OECD-landene findes i Finland. Her får pigerne i gennemsnit 62 point mere end drengene, i Danmark er forskellen halvt så stor, 30 point.

Ministeriet: Slut med at bruge Pisa som rangliste