Pisa 2012
1   425

Pisa: Danske elever sneg sig over gennemsnittet i matematik

Elevernes matematikpræstationerne er gået lidt tilbage fra tidligere Pisa-test, men alligevel sneg de danske elever sig lige op over gennemsnittet med 500 point. Danmark ligger i gruppe med lande som New Zealand, Irland, Storbritannien, Østrig, Slovenien, Tjekkiet og Frankrig. Øverst i Pisa-testen er syv lande i Sydøstasien.

I lande som Holland, Belgien, Island, Sverige og Canada er elevernes matematikpræstationer gået tilbage på samme måde som i Danmark.

Ti procent af de danske elever befinder sig i topscorer-gruppen i matematik, mens hele 17 procent holder til i den dårligst præsterende gruppe. I 2003 var gruppen af topscorere på 16 procent, men den er faldet jævnt over årene, hvor Danmark har deltaget i Pisa fra 2003 til nu. Det samme er sket i de øvrige nordiske lande.

Når det gælder antallet af topscorere i matematik ligger Danmark lavere end OECD-gennemsnittet.

Denne gang viser Pisa-testen at der i Danmark er større lighed mellem eleverne på trods af forskellige socioøkonomiske forhold.

Artiklen fortsætter under banneret

Pigerne klarer sig dårligere

Generelt klarer pigerne sig dårligere i matematik end drengene. Kun nogle få lande har pigerne som topscorere over drengene, mens pigerne i 37 af 65 lande klarer sig dårligere. I OECD-landene samlet klarer pigerne matematikopgaverne 11 point dårligere end drengene.

Når det gælder kønsforskellen i matematik, ligger de danske elever på linje med de tyske, men dårligere end pigerne i det øvrige Norden. Især i Finland og Sverige er der ikke udtalte kønsforskelle, og i Island scorer pigerne højere i matematik end drengene.

Østrig havde ingen kønsforskelle i matematik i 2003, men her i 2012 ligger de østrigske drenge 22 point højere end pigerne.

I Pisa-rapporten står, at skolesystemet, lærerne og forældrene bør finde nogle mere effektive måder at få pigerne til at tro på deres egne evner i matematik.

I en spørgeskemaundersøgelse svarer de danske elever, at de har set samme typer af formelle matematikproblemer, som de præsenteres for i Pisa, i deres matematiktimer i skolen. Også reelle verdensproblemer er de blevet præsenteret for i undervisningen. Derimod ser det mindre godt ud, når det handler om opgaver med komplekse tal.

I en kronik i det kommende nummer af Folkeskolen skriver professor Niels Egelund, at det er karakteristisk, at danske elever i mindre grad end de nordiske og de sydøstasiatiske oplever at blive bedt om at bestemme sig for egne procedurer/metoder til kompleks problemløsning. Andelen af elever, der skal præsentere deres matematiske tænkning og ræsonnementer, er kun cirka det halve af, hvad den er i Shanghai, Singapore, Finland, Norge og Sverige.

Han skriver også, at danske elever sjældent oplever, at en matematiktime begynder med et resumé af, hvad der blev behandlet i forrige lektion, hvilket i høj grad er kutyme i Sydøstasien.

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.189 andre er allerede tilmeldt