Pisa
4   659

Ministeriet: Slut med at bruge Pisa som rangliste

Under indtryk af især professor Svend Kreiners massive kritik af Pisas statistiske opbygning har Undervisningsministeriet i dag meldt ud, at ministeriet ikke vil offentliggøre Danmarks placering på en rangliste, når Pisa 2012 præsenteres på tirsdag.

Professor Svend Kreiner har dokumenteret, hvordan han ved at sætte et varieret udvalg af læseopgaver sammen kan flytte Danmarks placering 10-20 pladser op og ned ad Pisa-ranglisten. OECD, der står for Pisa, lægger da heller ikke skjul på, at man i virkeligheden  kun har belæg for at sige, at Danmark fx i 2009 lå nogenlunde på linje med 13 andre lande, mens ranglisteplaceringen slet ikke er statistisk signifikant.

"Vi har været inde at kigge på, hvordan vi tidligere har præsenteret Pisa-resultaterne, og der har vi imødekommet efterspørgslen efter et nummer på en liste", forklarede  chefkonsulent i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen og Danmarks repræsentant i den internationale Pisa-bestyrelse Elsebeth Aller på en pressebriefing i dag forud for offentliggørelsen af Pisa 2012-resultaterne.

Artiklen fortsætter under banneret

"Denne gang vil vi offentliggøre, om Danmark ligger over, på eller under OECD-gennemsnittet, og hvordan Danmark har flyttet sig over tid".

I Pisa-rapporterne vil man naturligvis stadig kunne finde Danmarks ranglisteplacering og præcis Pisa-score. Men problemet med den meget omtalte ranglistning af landene er dels, at der er alt for stor statistisk usikkerhed, som også Svend Kreiner har dokumenteret det, dels at der hele tiden kommer nye lande til. Hver gang en sydøstasiatisk tigerstat melder sig til Pisa og ryger direkte ind i toppen af ranglisten, rykker Danmark ned, uanset om de danske elever præstationer er blevet bedre eller dårligere.

Undervisningsministeriet har bedt to internationale eksperter, den islandske forsker og medlem af Pisa-bestyrelsen Júlíus K. Bjornsson og  den svenske professor i uddannelsesstatisik Jan-Eric Gustafsson om at vurdere Svend Kreiners kritik.

"Og ja, man kan godt sætte spørgsmålstegn ved metoden - den er bestemt ikke perfekt. Men konklusionen er, at der ikke findes nogen bedre, og at den er god nok, når der er tale om så store data", forklarer Elsebeth Aller.

Se link til Undervisningsministeriets gennemgang af kritikken og de to forskeres notater til højre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ