Dansklærerne i folkeskolen bør ikke opfordre til mindre tolerance over for andres nutids-r-fejl. Men lærerne kunne godt sige til eleverne, at når de generelt begår stavefejl, så vil der være nogen, der vil dømme dem som mindre kompetente. Det mener cand.mag. i dansk Anna Kristiansen, der her er fotograferet på sit arbejde i Dansk Sprognævn.
Dansklærerne i folkeskolen bør ikke opfordre til mindre tolerance over for andres nutids-r-fejl. Men lærerne kunne godt sige til eleverne, at når de generelt begår stavefejl, så vil der være nogen, der vil dømme dem som mindre kompetente. Det mener cand.mag. i dansk Anna Kristiansen, der her er fotograferet på sit arbejde i Dansk Sprognævn.

Unge er ligeglade med nutids-r-fejl på Facebook

»Jeg køre« er ikke en slem stavefejl, når den begås i en statusopdatering på Facebook. Det mener de unge i hvert fald ikke.

Publiceret

Fagligt netværkDanskundervisning

I det faglige netværk for dansklærere på folkeskolen.dk kan dulæse om dit fag, debattere og dele viden. Flere end 5.000dansklærere og andre sprog- og litteraturfolk er allerede en del afnetværket. Mens Folkeskolens journalister skriver nyheder tilsiden, blogger både faglige fyrtårne og helt almindelige lærere omdanskfaglige op- og nedture.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er det slemt at misse et nutids-r i et verbum i en statusopdatering? Det synes kun fire ud af ti gymnasieelever ifølge cand.mag. Anna Kristiansens undersøgelse af unges bevidste og ubevidste holdninger til stavefejl på de sociale medier.

I undersøgelsen er de unge blandt andet blevet bedt om at bedømme en dreng, der skriver følgende i sin statusopdatering på Facebook: »Jeg har 4,5 dag til at arrangere hvordan jeg score Lisa Lents:-P«. Er drengen klog eller dum, tjekket eller utjekket? Det skal de unge blandt andet vurdere. 

Man kan ifølge Anna Kristiansen kun forvente, at de unge i fremtiden i stadig større grad vil begå fejl i sær- og sammenskrivninger, fordi de ikke finder fejltypen slem og ikke dømmer andre, der begår den. Det samme gælder muligvis for nutids-r-fejl. Men grund til bekymring for det danske skriftsprog mener hun ikke, at dansklærerne bør have.

»Det er jo sådan med sprog, at det udvikler sig. Vi skriver heller ikke i dag, som vi skrev for hundrede år siden. Og det er godt. Det er det, der gør, at sproget er levende«, siger Anna Kristiansen og fortsætter: »I sprogsamfund, hvor man i alt for høj grad prøver at holde fast i det gamle og ikke lader sproget få sin udvikling, gider de unge ikke tale sproget. Så signalerer det for meget, at man er gammel, og så stopper de unge med at tale det. De begynder måske at tale engelsk i stedet«.

Derfor skal man selvfølgelig stadig have nogle fælles normer for, hvordan man staver, mener Anna Kristiansen. Hun holder på, at det ikke er en dårlig ting, at sprog og staveformer ændrer sig med tiden. Heller ikke hvis det bliver acceptabelt at undlade nutids-r'et på »jeg kører«.

»Nej, altså, man kunne godt forestille sig, at man med tiden afskaffede nutids-r på verber, der slutter på re. Det ville jo stadigvæk være en gennemgående regel«, siger Anna Kristiansen og understreger, at den gisning er for egen regning og ikke en, der tilhører Dansk Sprognævn, hvor hun arbejder til daglig.

 

Powered by Labrador CMS