Professor: Fremtidens skole skal dyrke empati og etik

Næsten intet i dagens folkeskole forbereder eleverne til fremtidens arbejdsliv blandt supercomputere og kunstig intelligens. Professor Dion Sommer vil have os til at reflektere over, hvad en fremtidsparat uddannelse skal rumme. Hent et kapitel fra bogen 'Fremtidsparat' (t.o.m. 31/10)

Publiceret

DET LÆRER FREMTIDENS SKOLEELEVERNE

• At udvikle resiliens gennem trygge møder i hverdagens socialebaser.

• At engagere sig i og skabe signifikante forandringer iverden.

• At håndtere komplekse udfordringer.

• At samarbejde og forhandle aktivt.

• At søge ny viden.

• At aflæse og identificere problemer.

• At generere løsninger.

• At syntetisere, transformere og anvende informationer på nyemåder.

• At forblive en kreativ, fleksibel tænker.

• At forblive livslangt lærende.

• At fremtidskvaliteter udvikles i en livslang(ud)dannelsesproces.

Kilde: »Fremtidsparat? Hinsides Pisa - nordiske perspektiverpå uddannelse« af Dion Sommer og Jacob Klitmøller.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For der ligger et totalt forandret arbejdsmarked og venter på dem for enden af deres uddannelsesrejse, argumenterer Dion Sommer. Her kan vores børn se frem til et samfund, han kalder humaniodalderen. Et samfund, hvor automatisering, kunstig intelligens og robotisering af menneskearbejdet vil være dominerende.

»Enhver lille pige eller dreng på fem-seks år i dag vil sandsynligvis kommunikere mere med automatiserede robotter og kunstig intelligens end med menneskelige kolleger, når de bliver voksne«, siger han og sætter ord på, hvad han mere konkret forudser, at det vil have af konsekvenser for skolen:

»Så bliver den der Pisa-skole og ideen om test hele vejen igennem fuldstændig meningsløs. Fremover bliver der selvfølgelig brug for, at børn kan skrive, regne og læse til et vist niveau, men ud over det har resten af kvalifikationerne ingen betydning«.

Glem alt om facts

I øjeblikket er der politiske forhandlinger om, hvorvidt skoledagene skal kortes, og om der skal ske en kraftig reduktion af understøttende undervisning. Den diskussion mener Dion Sommer er totalt irrelevant. Ifølge ham er der brug for intet mindre end en revolution af skolens indhold, uden at han imidlertid sidder klar med et konkret bud på et fremtidssikret skoleskema.

»Men jeg kan sige, at fag, hvor man skal lære facts og den slags, simpelthen bliver spild af tid, fordi facts allerede er truet af forældelse, i det øjeblik man lærer dem. Mange af de klassiske færdigheder, som man træner i skolen, det kan kunstig intelligens gøre en million gange hurtigere og langt mere sikkert og bedre. Så de kompetencer bliver ligesom overhalet indenom«, siger han og fortæller, at både amerikanske advokatvirksomheder og banker er begyndt at skaffe sig af med ansatte for i stedet at bruge mere kunstig intelligens.

Skolen skal danne til at forme verden

Ifølge Dion Sommer er det imidlertid alt for snævert at begynde at tilpasse skolesystemet til én bestemt fremtid. For verden forandres og formes af mennesker, og derfor skal skolen danne eleverne til mennesker, der aktivt forholder sig til og former det lokale og globale samfund. Og til det bør skolen undervise i unikt menneskelige egenskaber.

»Skolen skal undervise i etik, empati, lederskab og global ansvarlighed. Egenskaber, som robotter ikke besidder«, siger han.

»Der er brug for, at fremtidens generation ikke kun er i stand til at reagere på globale problemer, pædagogikken har mulighed for at tage del i at forme løsningen af dem. Skolen skal gøre fremtidens generation i stand til at forme løsninger på freds-, miljø-, uligheds-, kommunikations- og subjektivitetsspørgsmål«.

Powered by Labrador CMS